• Så mange har borderline

    Borderline er en hyppig diagnose og det er oftest kvinder, der får stillet diagnosen, selvom undersøgelser tyder på at ligeså mange mænd som kvinder lider af borderline.

     

    Tilstanden debuterer ofte i barn- eller ungdommen. Det er svært at fastlægge præcist hvor mange, der lider af borderline, men en ny, stor undersøgelse baseret på en lang række danske sundhedsregistre viser, at 0,5 % af den danske befolkning lieder af borderline.


    Læs mere i vidensnotatet

    Borderline

    Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Har man borderline, kan forholdet til andre være præget af kaos. Man kan være usikker på, hvem man selv er og føle indre tomhed. Ofte handler man impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.


    Hvad er borderline?

    Borderline er en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, som man kan have i forskellige grader. Personer med borderline har, som det også er tilfældet med personer med andre former for personlighedsforstyrrelser, en adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det forventede og accepterede i vores kultur. Adfærden og måden at opfatte virkeligheden på er uhensigtsmæssig i personlige og sociale situationer og vil have negative konsekvenser for individet selv og omgivelserne. Der findes mange forskellige kombinationer af symptomer, men borderline kan for eksempel være præget af ustabilt humør og usikker selvopfattelse samt en tomhedsfølelse.


    Kilde: Psykiatrifonden

  • Hvad indebærer det at have borderline?

  • Borderline og beskæftigelse

  • Personlige beretninger