{"id":159,"date":"2025-12-30T10:20:01","date_gmt":"2025-12-30T10:20:01","guid":{"rendered":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=159"},"modified":"2026-01-02T07:45:18","modified_gmt":"2026-01-02T07:45:18","slug":"centrale-begreber","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=159","title":{"rendered":"Centrale begreber"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"159\" class=\"elementor elementor-159\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-54c5e44 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"54c5e44\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1f088bd elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1f088bd\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h1>Centrale begreber<\/h1><p><strong>P\u00e5 denne side kan du l\u00e6se mere om nogle af de centrale begereber, man kan st\u00f8de p\u00e5, hvis man arbejder med at hj\u00e6lpe personer med psykiske lidelser i besk\u00e6ftigelse.<\/strong><\/p><p>De begreber, der er beskrevet er: <strong>Handicapbegrebet &#8211; &#8211; Nedsat arbejdsevne &#8211; &#8211; Uarbejdsdygtighed &#8211; &#8211; Arbejdsmarkedsparathed<\/strong><\/p><p>Netop de begreber fylder i lovgivning og praksis, og specielt i de kommunale jobcentre bruger man begreberne til at vurdere, hvordan blandt andet en psykisk lidelse p\u00e5virker borgerens evne til at mestre sit arbejds- og hverdagsliv.<\/p><p>Alle begreberne har til f\u00e6lles, at de vurderer borgerenes evner og muligheder i relation til det omkringliggende samfund. En psykisk lidelse kan derfor ud fra disse begreber aldrig blot vurderes p\u00e5 baggrund af l\u00e6gelig dokumentation, selvom den er vigtig.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-951470f e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"951470f\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-00a3291 elementor-widget elementor-widget-eael-adv-tabs\" data-id=\"00a3291\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"eael-adv-tabs.default\">\n\t\t\t\t\t        <div data-scroll-on-click=\"no\" data-scroll-speed=\"300\" id=\"eael-advance-tabs-00a3291\" class=\"eael-advance-tabs eael-tabs-horizontal eael-tab-auto-active \" data-tabid=\"00a3291\">\n            <div class=\"eael-tabs-nav \">\n                <ul class=\"eael-tab-inline-icon\" role=\"tablist\">\n                                            <li id=\"handicapbegrebet\" class=\"active-default eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"true\" data-tab=\"1\" role=\"tab\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"handicapbegrebet-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-diagnoses\" viewBox=\"0 0 640 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M496 256c8.8 0 16-7.2 16-16s-7.2-16-16-16-16 7.2-16 16 7.2 16 16 16zm-176-80c48.5 0 88-39.5 88-88S368.5 0 320 0s-88 39.5-88 88 39.5 88 88 88zM59.8 364c10.2 15.3 29.3 17.8 42.9 9.8 16.2-9.6 56.2-31.7 105.3-48.6V416h224v-90.7c49.1 16.8 89.1 39 105.3 48.6 13.6 8 32.7 5.3 42.9-9.8l17.8-26.7c8.8-13.2 7.6-34.6-10-45.1-11.9-7.1-29.7-17-51.1-27.4-28.1 46.1-99.4 17.8-87.7-35.1C409.3 217.2 365.1 208 320 208c-57 0-112.9 14.5-160 32.2-.2 40.2-47.6 63.3-79.2 36-11.2 6-21.3 11.6-28.7 16-17.6 10.5-18.8 31.8-10 45.1L59.8 364zM368 344c13.3 0 24 10.7 24 24s-10.7 24-24 24-24-10.7-24-24 10.7-24 24-24zm-96-96c13.3 0 24 10.7 24 24s-10.7 24-24 24-24-10.7-24-24 10.7-24 24-24zm-160 8c8.8 0 16-7.2 16-16s-7.2-16-16-16-16 7.2-16 16 7.2 16 16 16zm512 192H16c-8.8 0-16 7.2-16 16v32c0 8.8 7.2 16 16 16h608c8.8 0 16-7.2 16-16v-32c0-8.8-7.2-16-16-16z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >HANDICAPBEGREBET<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"arbejdsevnebegrebet-og-fokus-p-udvikling\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"2\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"arbejdsevnebegrebet-og-fokus-p-udvikling-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-business-time\" viewBox=\"0 0 640 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M496 224c-79.59 0-144 64.41-144 144s64.41 144 144 144 144-64.41 144-144-64.41-144-144-144zm64 150.29c0 5.34-4.37 9.71-9.71 9.71h-60.57c-5.34 0-9.71-4.37-9.71-9.71v-76.57c0-5.34 4.37-9.71 9.71-9.71h12.57c5.34 0 9.71 4.37 9.71 9.71V352h38.29c5.34 0 9.71 4.37 9.71 9.71v12.58zM496 192c5.4 0 10.72.33 16 .81V144c0-25.6-22.4-48-48-48h-80V48c0-25.6-22.4-48-48-48H176c-25.6 0-48 22.4-48 48v48H48c-25.6 0-48 22.4-48 48v80h395.12c28.6-20.09 63.35-32 100.88-32zM320 96H192V64h128v32zm6.82 224H208c-8.84 0-16-7.16-16-16v-48H0v144c0 25.6 22.4 48 48 48h291.43C327.1 423.96 320 396.82 320 368c0-16.66 2.48-32.72 6.82-48z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >ARBEJDSEVNEBEGREBET OG FOKUS P\u00c5 UDVIKLING<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"uarbejds-dygtighed\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"3\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"uarbejds-dygtighed-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-door-open\" viewBox=\"0 0 640 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M624 448h-80V113.45C544 86.19 522.47 64 496 64H384v64h96v384h144c8.84 0 16-7.16 16-16v-32c0-8.84-7.16-16-16-16zM312.24 1.01l-192 49.74C105.99 54.44 96 67.7 96 82.92V448H16c-8.84 0-16 7.16-16 16v32c0 8.84 7.16 16 16 16h336V33.18c0-21.58-19.56-37.41-39.76-32.17zM264 288c-13.25 0-24-14.33-24-32s10.75-32 24-32 24 14.33 24 32-10.75 32-24 32z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >UARBEJDS-DYGTIGHED<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"arbejdsmarkeds-parathed\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"4\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"arbejdsmarkeds-parathed-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-far-thumbs-up\" viewBox=\"0 0 512 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M466.27 286.69C475.04 271.84 480 256 480 236.85c0-44.015-37.218-85.58-85.82-85.58H357.7c4.92-12.81 8.85-28.13 8.85-46.54C366.55 31.936 328.86 0 271.28 0c-61.607 0-58.093 94.933-71.76 108.6-22.747 22.747-49.615 66.447-68.76 83.4H32c-17.673 0-32 14.327-32 32v240c0 17.673 14.327 32 32 32h64c14.893 0 27.408-10.174 30.978-23.95 44.509 1.001 75.06 39.94 177.802 39.94 7.22 0 15.22.01 22.22.01 77.117 0 111.986-39.423 112.94-95.33 13.319-18.425 20.299-43.122 17.34-66.99 9.854-18.452 13.664-40.343 8.99-62.99zm-61.75 53.83c12.56 21.13 1.26 49.41-13.94 57.57 7.7 48.78-17.608 65.9-53.12 65.9h-37.82c-71.639 0-118.029-37.82-171.64-37.82V240h10.92c28.36 0 67.98-70.89 94.54-97.46 28.36-28.36 18.91-75.63 37.82-94.54 47.27 0 47.27 32.98 47.27 56.73 0 39.17-28.36 56.72-28.36 94.54h103.99c21.11 0 37.73 18.91 37.82 37.82.09 18.9-12.82 37.81-22.27 37.81 13.489 14.555 16.371 45.236-5.21 65.62zM88 432c0 13.255-10.745 24-24 24s-24-10.745-24-24 10.745-24 24-24 24 10.745 24 24z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >ARBEJDSMARKEDS-PARATHED<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"yderligere-information\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"5\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"yderligere-information-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-info\" viewBox=\"0 0 192 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M20 424.229h20V279.771H20c-11.046 0-20-8.954-20-20V212c0-11.046 8.954-20 20-20h112c11.046 0 20 8.954 20 20v212.229h20c11.046 0 20 8.954 20 20V492c0 11.046-8.954 20-20 20H20c-11.046 0-20-8.954-20-20v-47.771c0-11.046 8.954-20 20-20zM96 0C56.235 0 24 32.235 24 72s32.235 72 72 72 72-32.235 72-72S135.764 0 96 0z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >YDERLIGERE INFORMATION<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                    \n                                  <\/ul>\n            <\/div>\n            \n            <div class=\"eael-tabs-content\">\n\t\t        \n                    <div id=\"handicapbegrebet-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item active-default\" data-title-link=\"handicapbegrebet-tab\">\n\t\t\t\t        <h3>Se video Om handicapbegrebet og handicapkonventionen<\/h3><p><iframe title=\"YouTube video player\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/VRBYMYTqkCk?si=Kx0A3tHkTLl-Ba0K\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Handicapbegrebet<\/h3><p><strong>Vi er g\u00e5et fra en medicinsk til en relationel forst\u00e5else af handicap. I dag har man derfor ikke kun fokus p\u00e5 l\u00e6gelige barrierer hos den enkelte person, men i liges\u00e5 h\u00f8j grad om der er kompenseret for barriererne.<\/strong><\/p><p>F\u00f8r i tiden opfattede man handicap som en varig fysisk eller psykisk funktionsneds\u00e6ttelse, som blev kendetegnet ved nogle l\u00e6geligt bestemte barrierer hos den enkelte person. Personer med handicap blev placeret p\u00e5 institutioner uden for samfundet som blandt andet blev betegnet \u00e5ndsvageanstalter.<\/p><p><strong>Ikke l\u00e6ngere kun l\u00e6geligt bestemt<\/strong><br \/>Siden 1970\u2019erne har vi lagt ideen om en s\u00e6rforsog, som tog sig af personer med handicap, bag os (dette kan ses som et udtryk for det \u201dintegrationsprincip\u201d, der er omtalt i boksen til h\u00f8jre). Et handicap opfattes nu ikke l\u00e6ngere ud fra nogle l\u00e6geligt bestemte barrierer, som n\u00f8dvendigvis afholder en person fra at fors\u00f8rge sig selv og indg\u00e5 i samfundet p\u00e5 lige fod med andre. Derudover er handicap nu ikke l\u00e6ngere blot barrierer knyttet til den enkelte person, men i liges\u00e5 h\u00f8j grad et problem ved m\u00e5den, vi har indrettet vores samfund p\u00e5.<\/p><p><strong>Forskel p\u00e5 funktionsneds\u00e6ttelse og handicap<\/strong><br \/>Vi er derfor g\u00e5et fra en s\u00e5kaldt medicinsk til en relationel eller social handicapmodel, hvor man strengt taget i dag kun har et handicap, hvis man ikke kan kompenseres i sit hverdags- og arbejdsliv for de funktionsneds\u00e6ttelser, som det l\u00e6geligt medf\u00f8rer.<\/p><p>Vi skelner derfor i dag mellem begrebet \u201dfunktionsneds\u00e6ttelse\u201d og \u201dhandicap\u201d. En funktionsneds\u00e6ttelse kan beskrives rent medicinsk som begr\u00e6nsninger i kroppen eller den mentale funktionsevne ved en diagnose.<\/p><p>Man har derimod kun et handicap, hvis man oplever et reelt tab eller begr\u00e6nsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet p\u00e5 lige fod med andre. Handicap beskriver p\u00e5 den m\u00e5de relationen mellem et menneske med funktionsneds\u00e6ttelse og dets omgivelser \u2013 herunder mangler ved den m\u00e5de, omgivelserne er indrettet p\u00e5 i forhold til personen med funktionsneds\u00e6ttelsen.<\/p><p>FN\u2019s konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006 fastsl\u00e5r s\u00e5ledes i dens artikel 1:<\/p><p>\u201d<em>Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsneds\u00e6ttelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet p\u00e5 lige fod med andre.<\/em>\u201d<\/p><p><strong>Handicapbegrebet i dansk ret<\/strong><br \/>I dansk ret er der ikke en konsekvens sproglig anvendelse af begrebet handicap, ligesom der ikke er en ensartet beskrivelse af personer med handicap som m\u00e5lgruppe for individuel retlig regulering. I den juridiske litteratur, s\u00e5som Kirsten Ketscher: Socialret, er der dog defineret en r\u00e6kke handicapretlige grundprincipper. Disse principper indg\u00e5r som vigtige fortolkningskriterier, n\u00e5r personer med handicap skal have fastlagt deres individuelle retsstilling af domstolene og administrative myndigheder.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Handicapretlige principper<\/h3><p><strong>Ligebehandlingsprincippet<\/strong><br \/>Svarer til et grundl\u00e6ggende forbud mod forskelsbehandling p\u00e5 grund af handicap. Ligebehandlingsprincippet er ikke til hinder for, at man via lovgivningen kan tillade positive s\u00e6rforanstaltninger, for eksempel fortrinsadgang, for at fremme den reelle ligestilling p\u00e5 l\u00e6ngere sigt.<\/p><p><strong>Integrationsprincippet<\/strong><br \/>Personer med handicap har ret til at indg\u00e5 i det almindelige samfundsliv og livsm\u00f8nster i forhold til bolig, arbejde, fritid med videre, p\u00e5 den m\u00e5de, at ligestillingen reelt bliver fremmet<\/p><p><strong>Kompensationsprincippet<\/strong><br \/>Personer med handicap skal i form af for eksempel omsorg, \u00f8konomisk st\u00f8tte eller naturalieydelser s\u00e5 vidt muligt kompenseres for gener i forhold til livskvalitet og \u00f8vrige udfoldelsesmuligheder, som handicappet medf\u00f8rer.<\/p><p><strong>Beskyttelsesprincippet<\/strong><br \/>Er traditionelt og i \u00e6ldre tid blevet brugt som begrundelse for at isolere personer med handicap mod farer i form af udnyttelse og lignende, der kunne komme fra det \u00f8vrige samfund. Dette &#8220;hensyn&#8221; er i en vis udstr\u00e6kning i modstrid med b\u00e5de integrations- og ligebehandlingsprincippet, men finder anvendelse p\u00e5 afgr\u00e6nsede omr\u00e5der i lovgivningen, for eksempel V\u00e6rgem\u00e5lsloven og reglerne om lovlig magtanvendelse p\u00e5 det sociale omr\u00e5de.<\/p><p><strong>V\u00e6rdigheds- og integritetsprincippet<\/strong><br \/>Svarer til artikel 17 i FN\u2019s handicapkonvention, der handler om fysisk og psykisk integritet. Personer med handicap skal s\u00e5 vidt muligt bestemme over eget liv og kunne fungere s\u00e5 selvst\u00e6ndigt som muligt. B\u00e5de myndigheder og arbejdsgivere skal sikre, at personens v\u00e6rdighed og integritet ikke kr\u00e6nkes.<\/p><p><strong>Sektoransvarlighedsprincippet<\/strong><br \/>Sp\u00f8rgsm\u00e5l fra personer med handicap om hj\u00e6lp eller st\u00f8tte behandles af samme myndighed, som behandler tilsvarende sp\u00f8rgsm\u00e5l fra alle andre personer. Kan siges at udm\u00f8nte integrationsprincippet p\u00e5 myndigheds- og organisatorisk niveau.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Forskelsbehandlingsloven<\/h3><p><strong>En psykisk lidelse er ikke i sig selv et handicap, men kan f\u00f8re til en funktionsneds\u00e6ttelse, som hindrer personen i at deltage i arbejdslivet. Et handicap eksisterer alts\u00e5 f\u00f8rst, n\u00e5r det medf\u00f8rer begr\u00e6nsninger i eksempelvis arbejdslivet.<\/strong><\/p><p>I vejledningen til Forskelsbehandlingsloven, som specifikt handler om arbejdslivet, bliver der gennemg\u00e5et en r\u00e6kke principielle afg\u00f8relser fra EU-domstolen og H\u00f8jesteret, hvor der bliver opridset en r\u00e6kke kriterier for, hvad et handicap indeb\u00e6rer i forhold til forskelsbehandling:<\/p><ul><li>En tilstand, der er for\u00e5rsaget af en l\u00e6geligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom<\/li><li>N\u00e5r sygdommen medf\u00f8rer en begr\u00e6nsning af lang varighed som f\u00f8lge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader<\/li><li>Som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den ber\u00f8rte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet p\u00e5 lige fod med andre arbejdstagere<\/li><\/ul><p>\u00a0<\/p><p>Som i FN\u2019s handicapkonvention er handicap derfor ikke det samme som den l\u00e6geligt diagnosticerede sygdom, og heller ikke det samme som den begr\u00e6nsning eller funktionsneds\u00e6ttelse, der kan fremkomme heraf. Et handicap eksisterer f\u00f8rst, n\u00e5r begr\u00e6nsningen hindrer lige deltagelse i blandt andet arbejdslivet. En psykisk lidelse er derfor ikke i sig selv et handicap, men kan f\u00f8re til en funktionsneds\u00e6ttelse, som hindrer personen i at deltage i arbejdslivet (se mere under: Psykiske lidelser og besk\u00e6ftigelse).<\/p><p>Uanset sprogbrug skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at der skal v\u00e6re tale om en langvarig funktionsneds\u00e6ttelse, for at der kan v\u00e6re tale om et handicap. Hvor langvarig, findes der ikke en klar definition af i skrevne retsregler, men domstolene og Ligebehandlingsn\u00e6vnet har i forskellige sammenh\u00e6nge forholdt sig hertil.<\/p><p>Det er en konkret, individuel vurdering, om en begr\u00e6nsning er eller forventes at v\u00e6re af s\u00e5 lang varighed, at den falder ind under begrebet handicap.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Eksempler fra lovgivningen<\/h3><p><strong>EU-Domstolen har i de forenede sager Ring og Werge (C-335\/11 og C-337\/11) behandlet sp\u00f8rgsm\u00e5let om varighed. EU-Domstolen udtaler i pr\u00e6mis 45 blandt andet f\u00f8lgende:<\/strong><br \/>&#8220;<em>Det skal f\u00f8lgelig fastsl\u00e5s, at hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom medf\u00f8rer en begr\u00e6nsning som f\u00f8lge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den ber\u00f8rte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet p\u00e5 lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begr\u00e6nsning er af lang varighed, kan en s\u00e5dan sygdom henh\u00f8re under begrebet \u00bbhandicap\u00ab som omhandlet i direktiv 2000\/78.<\/em>\u201d<\/p><p><strong>Ligebehandlingsn\u00e6vnet har i blandt andet f\u00f8lgende sager udtalt sig om varighedskriteriet og det forhold, at det er den konkrete prognose p\u00e5 afskedigelsestidspunktet, der er afg\u00f8rende for vurderingen:<\/strong><br \/>J.nr. 18-59359: En person med f\u00f8lger efter blodpropper og hjernebl\u00f8dning blev afskediget efter otte m\u00e5neders sygdom med henvisning til \u201domstrukturering\u201d. P\u00e5 afskedigelsestidspunktet havde sygdommen endnu ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Den konkrete prognose p\u00e5 afskedigelsestidspunktet var imidlertid, at begr\u00e6nsningen m\u00e5tte anses for at have en lang varighed, og at der derfor var tale om at handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Ligebehandlingsn\u00e6vnet lagde ved denne vurdering v\u00e6gt p\u00e5 dels en statusattest fra l\u00e6gen, dels en ergoterapeutisk udtalelse.<\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"arbejdsevnebegrebet-og-fokus-p-udvikling-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"arbejdsevnebegrebet-og-fokus-p-udvikling-tab\">\n\t\t\t\t        <p><strong>I 2003 begyndte man at vurdere personers arbejdsevne i forbindelser med sager om revalidering, fleksjob og f\u00f8rtidspension. Med f\u00f8rtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 er der kommet med fokus p\u00e5 udviklingen af arbejdsevnen ude p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/strong><\/p><p>I forbindelse med en reform af f\u00f8rtidspensionsreglerne \u00e6ndrede man fra 1. januar 2003 reglerne for, hvordan sagsbehandlere skulle beskrive, udvikle og vurdere arbejdsevnen for borgere i forbindelse med sager om revalidering, fleksjob og f\u00f8rtidspension. Fra at anvende begrebet erhvervsevnetab rettede man nu fokus p\u00e5 udvikling af ressourcer og arbejdsevne (Se almindelige bem\u00e6rkninger til f\u00f8rtidspensionsreformen, LF 137\/2000-1, pkt. 4.1).<\/p><p><strong>2003: Mere ensartet praksis<\/strong><br \/>Form\u00e5let med reformen var at sikre en mere ensartet og gennemskuelig tilkendelsespraksis samt en bedre sammenh\u00e6ng mellem de forskellige ordninger: revalidering, fleksjob og f\u00f8rtidspension. Dette opn\u00e5ede man ved indf\u00f8rslen af den s\u00e5kaldte Ressourceprofil som dokumentationsv\u00e6rkt\u00f8j. Ressourceprofilen gav en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner, borgeren kunne varetage p\u00e5 arbejdsmarkedet. Samtidig var der en st\u00e6rk kobling til de relativt nye regler om borgerinddragelse og helhedsorientering i retssikkerhedsloven, der tr\u00e5dte i kraft den 1-7-1998 (Lov om retssikkerhed og administration p\u00e5 det sociale omr\u00e5de, jf. lov nr. 453\/10-6-1997).<\/p><p><strong>2013: Mere fokus p\u00e5 udvikling af arbejdsevnen<\/strong><br \/>Med indf\u00f8rslen af f\u00f8rtidspension- og fleksjobreformen i 2013 fors\u00f8gte man at g\u00f8re op med en for omfattende dokumentationspraksis af nedsat arbejdsevne gennem b\u00e5de ressourceprofilen og arbejdspr\u00f8vninger. Udgangspunktet i reformen var klart:<\/p><p><em>\u201dEn persons arbejdsevne er ikke noget statisk, der er givet \u00e9n gang for alle, og som kan \u201dafpr\u00f8ves\u201d. Arbejdsevne er noget, der kan og skal udvikles i en konkret sammenh\u00e6ng.\u201d (Lovforslag L53\/2012 som fremsat, pkt. 1.2.2.)<\/em><\/p><p>Dette gjorde man blandt andet ved indf\u00f8rslen af rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteams, ressourceforl\u00f8b og en mere tv\u00e6rfaglig, sammenh\u00e6ngende og helhedsorienteret indsats med henblik p\u00e5 at sikre den bedste mulige indsats til udvikling af arbejdsevnen. Dette fokus p\u00e5 at udvikle arbejdsevnen gennem en tv\u00e6rfaglig, sammenh\u00e6ngende og helhedsorienteret indsats er blevet styrket yderligere ved senere reformer i 2014 af sygedagpenge (lov 720\/2014) og kontanthj\u00e6lpssystemet (lov 895\/2013).<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Nedsat arbejdsevne<\/h3><p><strong>Forskellige grader af begr\u00e6nsninger i arbejdsevnen kan g\u00f8re en person berettiget til hhv. revalidering, fleksjob og f\u00f8rtidspension. Det vil skulle dokumenteres og bero p\u00e5 en konkret, individuel vurdering.<\/strong><\/p><p>Personer med dokumenteret begr\u00e6nsninger i arbejdsevnen kan opn\u00e5 adgang til en r\u00e6kke forskellige indsatser med tilh\u00f8rende fors\u00f8rgelsesydelser (se mere p\u00e5 denne portal under Kompensation og besk\u00e6ftigelsesindsats).<\/p><p>En <strong>revalidering<\/strong> kan if\u00f8lge lov om en aktiv besk\u00e6ftigelsesindsats (LAB), kap. 21, \u00a7 142 tildeles personer med \u201dbegr\u00e6nsninger i arbejdsevnen\u201d.<\/p><p>For at opn\u00e5 <strong>fleksjob<\/strong> skal man if\u00f8lge LAB, kap. 20, \u00a7 116 have \u201dvarige og v\u00e6sentlige begr\u00e6nsninger i arbejdsevnen\u201d. Loven indeholder ikke en pr\u00e6cis angivelse af, hvor \u201dv\u00e6sentlig\u201d begr\u00e6nsningen skal v\u00e6re, for at personen er i m\u00e5lgruppen. Det beror p\u00e5 en konkret, individuel vurdering. Har personen omfattende begr\u00e6nsninger i arbejdsevne, kan personen visiteres til fleksjob: \u201d<em>\u2026, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.<\/em>\u201d.<\/p><p>En <strong>f\u00f8rtidspension<\/strong> kan f\u00f8rst bevilges, n\u00e5r det er dokumenteret, at der er tale om varige og v\u00e6sentlige begr\u00e6nsninger i arbejdsevnen, at begr\u00e6nsningen udelukker hel eller delvis selvfors\u00f8rgelsee ved indt\u00e6gtsgivende arbejde, herunder fleksjob, j\u00e6vnf\u00f8r lov om social pension \u00a7\u00a7 16 og 19. Som ved fleksjob findes der ikke i lovgivningen en pr\u00e6cis fasts\u00e6ttelse af, hvor lille restarbejdsevnen skal v\u00e6re for at v\u00e6re berettiget til f\u00f8rtidspension.<\/p><p>Om der kan bevilges fleksjob eller f\u00f8rtidspension afh\u00e6nger b\u00e5de af om borgeren kan udvikle sin arbejdsevne og om, hvor begr\u00e6nset arbejdsevnen er vurderet til at v\u00e6re. Hvis borgeren har en meget begr\u00e6nset arbejdsevne, som ikke kan udvikles, vil der v\u00e6re tale om f\u00f8rtidspension.<\/p><p>Dokumentation for begr\u00e6nsningen i arbejdsevnen skal som hovedregel ske via et ressourceforl\u00f8b. Er det helt \u00e5benbart, at der ikke er et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen, skal ressourceforl\u00f8b ikke iv\u00e6rks\u00e6ttes. Det beror i hvert enkelt tilf\u00e6lde p\u00e5 en konkret, individuel vurdering.<\/p><p>If\u00f8lge tal fra Ankestyrelsen bliver fire ud af ti f\u00f8rtidspensioner bevilget p\u00e5 grund af en psykisk lidelse, som har medf\u00f8rt en v\u00e6sentlig og varig begr\u00e6nsning i arbejdsevnen hos den p\u00e5g\u00e6ldende person.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Eksempler fra Ankestyrelsen<\/h3><p><span style=\"text-decoration: underline;\">I principafg\u00f8relse 25-14<\/span> slog Ankestyrelsen fast, at to personer med en arbejdsevne p\u00e5 henholdsvis to timer per uge og 40 minutter per uge begge var i m\u00e5lgruppen for fleksjob. I begge sager var der mulighed for at udvikle personens arbejdsevne inden for en rimelig periode. Var det ikke tilf\u00e6ldet, skulle kommunen i stedet vurdere, om der skulle p\u00e5begyndes en sag om f\u00f8rtidspension.<\/p><p><span style=\"text-decoration: underline;\">I principafg\u00f8relse 58-18<\/span> forholdt Ankestyrelsen sig til, hvilke kriterier der skal l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5, n\u00e5r det skal vurderes, om der er et s\u00e5dant udviklingsperspektiv for personens arbejdsevne, at et ressourceforl\u00f8b er relevant at iv\u00e6rks\u00e6tte. Ankestyrelsen tog samtidig stilling til fire sager, hvor der intet udviklingsperspektiv var for personens arbejdsevne, og hvor der derfor var ret til f\u00f8rtidspension. I en af sagerne (nr. 3) led personen af kronisk alkoholisme, depression, f\u00f8lger efter en blodprop i hjernen samt d\u00e5rlig korttidshukommelse og KOL.<\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"uarbejds-dygtighed-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"uarbejds-dygtighed-tab\">\n\t\t\t\t        <p><strong>For at blive erkl\u00e6ret uarbejdsdygtig og f\u00e5 sygedagpenge skal der v\u00e6re en klar sammenh\u00e6ng mellem borgerens sygdom, sygdommens betydning for borgerens funktionsniveau og den konsekvens det medf\u00f8rer for borgerens mulighed for at varetage et arbejde eller som ledig at opfylde sin r\u00e5dighedspligt.<\/strong><\/p><p>Uarbejdsdygtighedsbegrebet eller \u201dsyg i sygedagpengelovens forstand\u201d benyttes af jobcentermedarbejderen til at vurdere, om en person opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge eller et jobafklaringsforl\u00f8b. Betingelserne er, at der er en klar kobling mellem personens egen sygdom, sygdommens betydning for funktionsniveauet og konsekvensen for personens mulighed for at varetage sit arbejde eller som ledig at opfylde sin r\u00e5dighedspligt. Reglerne om uarbejdsdygtighed kan findes i lov om sygedagpenge, \u00a7 7.<\/p><p><strong>Vurderingen<\/strong><br \/>En person skal v\u00e6re uarbejdsdygtig p\u00e5 grund af egen sygdom, men vurderingen skal ske p\u00e5 grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning p\u00e5 den sygemeldtes arbejdsevne. Ligesom med handicap og arbejdsevne, s\u00e5 skal uarbejdsdygtighed derved vurderes i sammenh\u00e6ng med mulighederne for at opn\u00e5 besk\u00e6ftigelse p\u00e5 arbejdsmarkedet med den tilg\u00e6ngelige hj\u00e6lp og st\u00f8tte. P\u00e5 samme m\u00e5de som med vurderingen af arbejdsevnen, vurderer man desuden graden af uarbejdsdygtighed, hvilket betyder at mange bliver delvist raskmeldte.<\/p><p>N\u00e5r en person bliver sygemeldt fra besk\u00e6ftigelse vurderer man uarbejdsdygtighed som udgangspunkt i forhold til det job, som personen er sygemeldt fra (\u201dsmal vurdering\u201d). Efter tre m\u00e5neders sygefrav\u00e6r skal vurderingen ske p\u00e5 grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og besk\u00e6ftigelsesomr\u00e5de og mulighederne for at p\u00e5tage sig arbejde p\u00e5 det bredere arbejdsmarked. Det kalder man en \u201dbred vurdering\u201d. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsomr\u00e5de, som den p\u00e5g\u00e6ldende st\u00e5r til r\u00e5dighed for.<\/p><p><strong>Raskmelding<\/strong><br \/>Hvis personen er uarbejdsdygtig, men helbredstilstanden samtidig er \u201dstation\u00e6r\u201d skal sygedagpengene som udgangspunkt oph\u00f8re. Forinden skal kommunen tage stilling til, om personen er i m\u00e5lgruppen for revalidering, fleksjob, ressourceforl\u00f8b eller f\u00f8rtidspension. Er personen ikke i m\u00e5lgruppen for en af disse ordninger, bliver personen raskmeldt til for eksempel dagpenge eller kontanthj\u00e6lp.<\/p><p>Sygedagpengemodtagere skal desuden visiteres i en af tre kategorier afh\u00e6ngigt af deres \u201darbejdsmarkedsparathed\u201d. Man forventer, at kategori bliver raskmeldt indenfor otte uger og kategori 2 efter otte ugers sygefrav\u00e6r. Kategori 3 er l\u00e6ngerevarende sygemeldinger (over otte uger): \u201d<em>Hvor der ud over de helbredsm\u00e6ssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at v\u00e6re behovfor at iv\u00e6rks\u00e6tte en tv\u00e6rfaglig indsats<\/em>\u201d. (Lov om sygedagpenge, \u00a7 12).<\/p><p>Man kan godt blive vurderet uarbejdsdygtighed som konsekvens af en psykisk lidelse, og rigtig mange bliver ogs\u00e5 sygemeldt s\u00e6rligt p\u00e5 grund af stress, angst eller depression.<\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"arbejdsmarkeds-parathed-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"arbejdsmarkeds-parathed-tab\">\n\t\t\t\t        <p><strong>I besk\u00e6ftigelsessystemet har man i efterh\u00e5nden mange \u00e5r vurderet og kategoriseret ledige ud fra deres besk\u00e6ftigelsespotentiale\/arbejdsmarkedsparathed. Det vil sige, man har foretaget en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.<\/strong><\/p><p>Ud fra dette har man overordnet skelenet mellem ledige som umiddelbart er parate til at tage et arbejde og ledige med problemer ud over ledighed, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate og derfor skal have en ekstra indsats. Forsikrede ledige har som udgangspunkt altid v\u00e6ret i den f\u00f8rste gruppe, mens kontanthj\u00e6lps-, overgangsydelses- og uddannelseshj\u00e6lpsmodtagere bliver vurderet og kategoriseret ud fra deres arbejdsmarkedsparathed.<\/p><p><strong>Kategorier for kontanthj\u00e6lpsmodtagere<\/strong><br \/>Man har gennem tiden brugt forskellige begreber om disse to grupper af kontanthj\u00e6lpsmodtagere. F\u00f8r jobcenterreformen i 2007 skelnede man s\u00e5ledes mellem kontanthj\u00e6lpsmodtagere i matchkategori 1-3 og 4-5, hvor sidstn\u00e6vnt havde problemer ud over ledighed og ikke var arbejdsmarkedsparate. Derefter indf\u00f8rte man en matchvurdering, hvor man skelnede mellem jobklar, indsatsklar og midlertidig passiv, hvor borgere i de to sidste kategorier blev vurderet til at have problemer ud over ledighed og derfor ikke at kunne tage et arbejde inden for en kort periode (3 m\u00e5neder).<\/p><p>Med kontanthj\u00e6lpsreformen fra 2013 opdelte man kontanthj\u00e6lpsmodtagere i nogle lignende kategorier nemlig jobparate og aktivitetsparate. I den forbindelse afskaffede man s\u00e5ledes ogs\u00e5 kategorien \u201dmidlertidig passiv\u201d. Det var med henblik p\u00e5 at sikre fokus p\u00e5, at alle s\u00e5 vidt muligt f\u00e5r en aktiv indsats via tilbud. I lovforslaget til kontanthj\u00e6lpsreformen defineres job- og aktivitetsparat s\u00e5ledes:<\/p><p>\u201d<em>Personer, der vurderes at v\u00e6re i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er jobparate og skal st\u00e5 til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet (\u2026) Personer, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate. Aktivitetsparate personer har typisk komplekse problemer og skal derfor have en tv\u00e6rfaglig og helhedsorienteret indsats.<\/em>\u201d<\/p><p>Med vedtagelsen af kontanthj\u00e6lpsreformen indf\u00f8rte man desuden uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere som nye m\u00e5lgrupper i lov om en aktiv besk\u00e6ftigelsesindsats. Disse skulle ligeledes opdeles i jobprate og aktivitetsparate (samt \u00e5benlyst uddannelsesparate).<\/p><p>En psykisk lidelse er ikke bestemmende for, om man bliver kategoriseret som job- eller aktivitetsparat. En ledig kontanthj\u00e6lpsmodtager med eksempelvis ADHD eller OCD kan derfor sagtens v\u00e6re jobparat. Alligevel findes der en sammenh\u00e6ng, eftersom mange aktivitetsparate kontanthj\u00e6lpsmodtagere har en psykisk lidelse (40 % if\u00f8lge Rosholm et al, 2018, se vidensnotat p\u00e5 siden: <a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=157\">Hvad betyder det for besk\u00e6ftigelsen at have en psykisk lidelse?<\/a>), hvor det er langt f\u00e6rre blandt dem, der er i besk\u00e6ftigelse (10 % if\u00f8lge Sundhedsstyrelsen, 2018, se vidensnotat).<\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"yderligere-information-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"yderligere-information-tab\">\n\t\t\t\t        <p><b>Lovgivning<\/b><\/p><p>L\u00e6s historisk bekendtg\u00f8relse om arbejdsevne\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=29460\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s lovforslag som fremsat om f\u00f8rtidspensions- og fleksjobreformen\u00a0<a href=\"https:\/\/www.ft.dk\/ripdf\/samling\/20121\/lovforslag\/l53\/20121_l53_som_fremsat.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s lov om en aktiv besk\u00e6ftigelsesindsats\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=209082#id95853777-7f62-49b5-9664-1af98330be02\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s bekendtg\u00f8relse af lov om aktiv socialpolitik\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/pdfPrint.aspx?id=209997\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s bekendtg\u00f8relse af lov om social pension\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/pdfPrint.aspx?id=205898\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s bekendtg\u00f8relse af lov om sygedagpenge\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/pdfPrint.aspx?id=206429\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s lovforslag som fremsat til kontanthj\u00e6lpsreformen\u00a0<a href=\"https:\/\/www.ft.dk\/ripdf\/samling\/20121\/lovforslag\/l223\/20121_l223_som_fremsat.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s lovforslag som fremsat til f\u00f8rtidspensionsreformen i 2003\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=90229\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>L\u00e6s lov om retssikkerhed og administration p\u00e5 det sociale omr\u00e5de (oprindelig)\u00a0<a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=85034\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p><p>\u00a0<\/p><p><b>Domme og afg\u00f8relser<\/b><\/p><p><a href=\"https:\/\/eur-lex.europa.eu\/legal-content\/DA\/TXT\/PDF\/?uri=CELEX:62011CJ0335&amp;qid=1573056731099&amp;from=EN\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">EU-Domstolens dom i de forenede sager Ring og Werge (C-335\/11 og C-337\/11)<\/a><\/p><p><a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=210647\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ligebehandlingsn\u00e6vnets j.nr. 18-59359<\/a><\/p><p><a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=163444\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ankestyrelsens principafg\u00f8relse 25-14<\/a><\/p><p><a href=\"https:\/\/www.retsinformation.dk\/Forms\/R0710.aspx?id=205885\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ankestyrelsens principafg\u00f8relse 58-18<\/a><\/p>                    <\/div>\n\t\t                    <\/div>\n        <\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6cdead0 e-grid e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"6cdead0\" data-element_type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b4eadcf elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b4eadcf\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h5>OM JOBMEDDIAGNOSE.DK<\/h5><p>P\u00e5 jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hj\u00e6lpe borgere med psykiske lidelser i besk\u00e6ftigelse. Vi tror p\u00e5, at en \u00e5ben dialog, samarbejde og en bedre forst\u00e5else af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hj\u00e6lpe borgere med psykiske lidelser tilbage i besk\u00e6ftigelse. P\u00e5 jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode r\u00e5d til den sv\u00e6re samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler p\u00e5 virksomme metoder, redskaber og indsatser.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b6dcbad elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b6dcbad\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h5>PSYKISKE LIDELSER OG BESK\u00c6FTIGELSE<\/h5><ul><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=157\">Hvad betyder det for besk\u00e6ftigelsen at have en psykisk lidelse?<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=159\">Centrale begreber<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=161\">Hvilke indsatser virker?<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=163\">Metoder og redskaber<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=165\">Borgerkontakt og den sv\u00e6re samtale<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=167\">Gode r\u00e5d om borgerm\u00f8det<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=169\">Recovery<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=171\">Virksomhedernes rolle<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=173\">Rettigheder<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=175\">Kompensation og besk\u00e6ftigelsesindsats<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=177\">Min vej i job med diagnose<\/a><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4d11249 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4d11249\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h5>DE ENKELTE DIAGNOSER<\/h5><ul><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=200\">Diagnosesystemet<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=69\">ADHD<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=71\">Angst<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=73\">Autisme<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=75\">Bipolar<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=77\">Borderline<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=79\">Depression<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=81\">PTSD<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=83\">Skizofreni<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=85\">Stress<\/a><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Centrale begreber P\u00e5 denne side kan du l\u00e6se mere om nogle af de centrale begereber, man kan st\u00f8de p\u00e5, hvis man arbejder med at hj\u00e6lpe personer med psykiske lidelser i besk\u00e6ftigelse. De begreber, der er beskrevet er: Handicapbegrebet &#8211; &#8211; Nedsat arbejdsevne &#8211; &#8211; Uarbejdsdygtighed &#8211; &#8211; Arbejdsmarkedsparathed Netop de begreber fylder i lovgivning og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-159","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/159","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=159"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/159\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":398,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/159\/revisions\/398"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=159"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}