{"id":165,"date":"2025-12-30T10:20:58","date_gmt":"2025-12-30T10:20:58","guid":{"rendered":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=165"},"modified":"2026-01-02T11:14:22","modified_gmt":"2026-01-02T11:14:22","slug":"borgerkontakt-og-den-svaere-samtale","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=165","title":{"rendered":"Borgerkontakt og den sv\u00e6re samtale"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Borgerkontakt og den sv\u00e6re samtale<\/h1>

Samtaler og kontakten med borgerne er en af de prim\u00e6re aktiviteter i jobcentrene. Derfor er det ogs\u00e5 netop i samtalerne, at der ligger et stort potentiale for at hj\u00e6lpe borgeren t\u00e6ttere p\u00e5 besk\u00e6ftigelse. Der findes dog ikke \u00e9n tilgang, der altid er den rigtige i m\u00f8det med en borger. Derimod er der mange tilgange til, hvordan man m\u00f8der borgeren og griber samtalen an.<\/strong><\/p>

Nedenforkan du l\u00e6se om nogle af de tilgange og indsatser, der har vist sig brugbare og virksomme i m\u00f8det med borgere med psykiske lidelser. Noget er ment som inspiration til refleksion over egen praksis. Andet handler om mere konkrete forslag til redskaber, du kan bruge i borgerkontakten.<\/p>

\u00a0<\/p>

Hvad synes borgerne – medIndflydelse og gensidig tilid er vigtigt<\/h3>

Indflydelse p\u00e5 sin egen sag og gensidig tillid har stor betydning for udsatte borgere i kontakten med kommunerne.<\/strong>
Dette ses blandt andet i Empowermentprojektet, der havde til form\u00e5l at afpr\u00f8ve en bred vifte af forskellige tilgange og metoder til at opn\u00e5 medindflydelse p\u00e5 besk\u00e6ftigelsesindsatsen for borgere p\u00e5 langvarig kontanthj\u00e6lp (over 2 \u00e5r) og i ressourceforl\u00f8b (hver anden borger som deltog i fors\u00f8get havde psykiske udfordringer).<\/p>

Projektet blev gennemf\u00f8rt i 30 kommuner, og en gennemgang af 30 succesfulde borgerforl\u00f8b samt en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse peger samlet p\u00e5, at det kan have positive effekter for besk\u00e6ftigelsen at give borgeren st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 sit eget forl\u00f8b. Dette er b\u00e5de fordi borgerne ofte selv bedst ved hvad de kan og ikke kan, samt at de f\u00e5r aktiveret deres egne ressourcer, n\u00e5r de f\u00e5r ansvar for og indflydelse p\u00e5 eget forl\u00f8b.<\/p>

Betydningen af medindflydelse og gensidig tillid bliver bekr\u00e6ftet i en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse lavet p\u00e5 vegne af Det Centrale Handicapr\u00e5d i 2015 . Her gav de adspurgte borgere med handicap blandt andet udtryk for, at gensidig tillid er et af de vigtigste aspekter ved kontakten til kommunen. De adspurgte vurderede desuden deres indflydelse p\u00e5 egen sag som langt mindre, end hvad sagsbehandlerne vurderede. Sidstn\u00e6vnte peger p\u00e5 behovet for bedre forventingssafstemning p\u00e5 dette punkt.<\/p>

L\u00e6r mere om Empowermentprojektet her<\/a>.<\/p>

L\u00e6s det Centrale Handicapr\u00e5ds sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse her<\/a>.<\/p>

\u00a0<\/p>

Hvad synes borgerne – Den personlige kontakt er positiv<\/h3>

Mange sygemeldte oplever kontakten med jobcentrene som vanskelig, men oplever sagsbehandleren som en st\u00f8tte.<\/strong>
En unders\u00f8gelse fra 2019, lavet af Pyskiatrifonden, viser, at to ud af tre sygemeldte borgere med l\u00e6ngerevarig kontakt til jobcentrene mener, at kontakten p\u00e5virker deres livskvalitet negativt.<\/p>

D\u00e9t mange af de adpsurgte beskriver er, at de f\u00f8ler ydmygelse, manglende frihed og kontrol, usikkerhed, at de er bekymrede over deres \u00f8konomiske situation og at sagsforl\u00f8bet ikke er gennemskueligt. Der er ogs\u00e5 mange, der oplever, at deres helbreds gr\u00e6nser bliver tilsidesat ved, at de bliver presset i arbejde, som de ikke magter, eller at l\u00e6geudtalelser ikke bliver taget alvorligt.<\/p>

Sagsbehandleren som st\u00f8tteperson<\/strong>
Det er dog vigtigt at pointere, at st\u00f8rstedelen af de sygemeldte mener, at sagsbehandleren er en god st\u00f8tte. Det er derfor sandsynligvis de mere systemiske og lovgivningsm\u00e6ssige krav om opf\u00f8lgning, afpr\u00f8vning, dokumentation og kontrol, der har en negativ p\u00e5virkning p\u00e5 det psykiske helbred – og ikke kontakten med sagsbehandleren.<\/p>

L\u00e6s mere om Psykiatrifondens sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse her<\/a>.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
<\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>F\u00c6LLES FAGLIG REFLEKSION<\/span><\/path><\/svg><\/div>

Det kan v\u00e6re n\u00e6sten umuligt at skabe en recept eller skabelon for den gode samtale. Noget, man dog ved har en positiv effekt er reflekterede medarbejdere, der har mod og ressourcer til kontinuerligt at udfordre sig selv og hinanden i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at kvalificere m\u00f8det med borgeren. Derfor er det godt, at man som kommune finder en f\u00e6lles, faglig refleksion om, hvad der sker i samtalerummet, med henblik p\u00e5 at skabe en bedre borgerkontakt.<\/p>

Det kan g\u00f8res p\u00e5 utallige m\u00e5der, og \u00e9n af dem er refleksionsmodellen L\u00e5n et \u00f8re<\/strong>. Modellen g\u00e5r ud p\u00e5, at man i f\u00e6llesskab dr\u00f8fter udskrifter fra konkrete samtaler \u2013 blandt andet med fokus p\u00e5, hvordan det konkrete arbejdsmarkedsperspektiv itales\u00e6ttes mellem borgeren og sagsbehandleren.<\/p>

I den forbindelse skal man dog v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at en stor del af samtalerne i en jobcenterkontekst omhandler “systemets” rammer for indsatsen. Det er derfor en god ide, at man som sagsbehandler i jobcentret taler med borgeren om de forskellige organisatoriske og lovgivningsm\u00e6ssige krav, der stilles til borgeren.<\/p>

Derfor kan det v\u00e6re ekstra vigtigt, at man som sagsbehandler reflekterer over, hvordan “systemets” krav kan g\u00f8res meningsfulde for borgeren. I visse tilf\u00e6lde kan en del af form\u00e5let med borgerkontakten derfor v\u00e6re at hj\u00e6lpe borgeren med at navigere i “systemet”.<\/p>

L\u00e6s mere om refleksionsmodellen L\u00e5n et \u00f8re i artiklen: Sociologisk samtaleanalyse som potentiale for f\u00e6llesfaglig refleksion<\/a> i Tidsskriftet Uden for nummer.<\/p><\/div>\n <\/div>

\n
<\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>BORGERINDDRAGELSE<\/span><\/path><\/svg><\/div>

Det kan v\u00e6re en fordel ved at inddrage borgeren mere, end hvad de har krav p\u00e5 i loven, men det kr\u00e6ver tid og tillid.<\/strong><\/p>

If\u00f8lge Retssikkerhedslovens \u00a7 4 har kommunen ikke pligt til at give borgeren indflydelse p\u00e5 udfaldet af en afg\u00f8relse, men blot at give mulighed for at medvirke ved behandlingen af egen sag. Men man kan med fordel arbejde med en udvidet form for borgerinddragelse som kr\u00e6ver b\u00e5de, at borgeren er med til at definere hvilke problemer han eller hun har, samt hvordan de problematikker skal h\u00e5ndteres. Som sagsbehandler tager man derfor afs\u00e6t i borgerens egen problemforst\u00e5else og egne behov, foruds\u00e6tninger, pr\u00e6ferencer og \u00f8nsker. Det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at borgeren f\u00e5r ejerskab over sin egen situation og sagsbehandleren prim\u00e6rt f\u00e5r til opgave at st\u00f8tte og hj\u00e6lpe borgeren, frem for at kontrollere og sanktionere.<\/p>

Fordele ved borgerinddragelse:<\/strong><\/p>

  1. Borgerens egen viden om sit helbred, begr\u00e6nsninger, ressourcer og eventuelle sk\u00e5nehensyn kan v\u00e6re afg\u00f8rende, n\u00e5r man skal tilrettel\u00e6gge en indsats og finde muligheder p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/li>
  2. Inddragelse af borgren kan v\u00e6re afg\u00f8rende for, at de aktivt medvirker til at overvinde deres begr\u00e6nsninger og f\u00e5 fodf\u00e6ste p\u00e5 arbejdsmarkedet. Erfaringer fra Empowermentprojektet viser eksempelvis, at n\u00e5r borgere selv opstiller deres m\u00e5l vil de typisk selv foresl\u00e5 virksomhedspraktikker og aktivere deres netv\u00e6rk. Dertil kommer, at n\u00e5r de f\u00e5r ansvaret for l\u00f8sningen af h\u00e5ndterbare konkrete opgaver i en virksomhedspraktik vil det ofte opleves som et vendepunkt for borgeren (se link til projektet ovenfor).<\/li><\/ol>

    \u00a0<\/p>

    Borgerinddragelse er mulig, men vanskelig<\/strong>
    Mange sagsbehandlere, der arbejder i jobcentrene vil nok pege p\u00e5, at borgerinddragelse har sine begr\u00e6nsninger. For eksempel er m\u00e5let om besk\u00e6ftigelse lagt p\u00e5 forh\u00e5nd og det er ikke frivilligt om man vil deltage i indsatser som borger. P\u00e5 den anden side er det ikke defineret p\u00e5 forh\u00e5nd, hvordan man opn\u00e5r m\u00e5let om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det \u00e5bner op for, at sagsbehandleren sammen med borgeren opstiller f\u00e6lles delm\u00e5l og igangs\u00e6tter aktiviteter, som eksempelvis handler om at forbedre borgerens livsmestring.<\/p>

    Lovgivningen om r\u00e5dighed, opf\u00f8lgning og tilbud er indrettet mere fleksibelt for udsatte borgere end jobparate borgere, og det g\u00f8r det muligt i h\u00f8jere grad at inddrage udsatte borgere i sagsbehandlingen, samt at give dem en mere individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats.<\/p>

    Det kan dog til tider v\u00e6re vanskeligt at inddrage udsatte borgere med psykiske lidelser, da de ikke altid selv har et klart arbejdsmarkedsperspektiv (alts\u00e5 et billede af, hvad de kan arbejdsm\u00e6ssigt og hvor de ser sig selv p\u00e5 arbejdsmarkedet) med konkrete besk\u00e6ftigelses- eller uddannelsesm\u00e5l. Det kr\u00e6ver derfor et indg\u00e5ende kendskab til borgerens behov og \u00f8nsker og l\u00f8bende samarbejde, hvor borgeren bliver myndiggjort.<\/p>

    Tid og tillid – og \u00e9n gennemg\u00e5ende sagsbehandler<\/strong>
    For at borgerinddragelse kan ske, kr\u00e6ver det, at man som sagsbehandler bruger tid p\u00e5 at skabe et rum og en relation, hvor borgeren f\u00e5r mulighed for at udtrykke egne behov og \u00f8nsker til indsatsen. Der er behov for, at sagsbehandleren har en indg\u00e5ende forst\u00e5else af borgerens hverdagsliv, problemer og mestringsstrategier, hvis man sammen skal lave en plan for at borgeren kommer i besk\u00e6ftigelse. Borgerinddragelse kan alts\u00e5 indeb\u00e6re et l\u00e6ngerevarende samarbejde mellem to personer.<\/p>

    I den sammenh\u00e6ng er tillid afg\u00f8rende. Hvis borgerinddragelsen skal fungere bedst muligt, er det derfor vigtigt at have \u00e9n gennemg\u00e5ende sagsbehandler, som er tilg\u00e6ngelig, reagerer hurtigt og koordinerer med andre akt\u00f8rer. Hvis borgeren kun er tilknyttet \u00e9n sagsbehandler er der st\u00f8rre mulighed for at opbygge tillid. Og netop tillid er rigtig for, at man kan hj\u00e6lpe borgeren bedst muligt og sammen finde de mulige l\u00f8sninger. Det tager dog ogs\u00e5 tid at opbygge en tillid mellem sagsbehandler og borger, og derfor kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at sk\u00e6re ned p\u00e5, hvor mange borgere hver sagsbehandler sidder med.<\/p>

    \u00a0<\/p>

    L\u00e6s mere om erfaringerne med borgerinddragelse og samskabelse fra LISES-projektet her i artiklen: Samskabelse mellem udsatte borgere og myndighed p\u00e5 besk\u00e6ftigelsesomr\u00e5det<\/a>.<\/p><\/div>\n <\/div>

    \n
    <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>FORST\u00c5 BORGERENS DIAGNOSE OG BEGR\u00c6NSNINGER<\/span><\/path><\/svg><\/div>

    En sp\u00f8rgeskemauners\u00f8gelse fra Det Centrale Handicapr\u00e5d viser, at mange borgere med handicap \u00f8nsker at blive forst\u00e5et og inddraget mere. Borgerene \u00f8nsker, at sagsbehandlerne ved mere om deres sygdom, diagnose og de begr\u00e6nsninger, der f\u00f8lger med (l\u00e6s unders\u00f8gelsen her<\/a>). Forskning p\u00e5 handicapomr\u00e5det viser endvidere, at hverken ledere eller sagsbehandlere i jobcentrene har nok fokus p\u00e5 de enkelte handicapgruppers behov og viden om diagnoser.<\/p>

    En del af forklaringen kan v\u00e6re, at man i jobcentrene arbejder meget med borgerens individuelle arbejdsevne, men der kan ogs\u00e5 v\u00e6re god viden at hente ved at bruge tid p\u00e5 at s\u00e6tte sig ind i og tale med borgere om deres diagnose. Diagnoser siger langt fra alt om, hvilke begr\u00e6nsninger en person har, men kan pege p\u00e5 nogle relevante problemstillinger, som man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5.<\/p>

    Erfaringerne fra Empowermentprojektet viser desuden, at borgerne ofte selv bedst ved, hvordan deres diagnose konkret p\u00e5virker deres arbejds- eller hverdag, hvilket kun understreger vigtigheden af at lytte til borgeren og forst\u00e5 borgerens diagnose og begr\u00e6nsninger (l\u00e6s mere her<\/a>).<\/p>

    \u00a0<\/p>

    L\u00e6s mere om forskning i handicapomr\u00e5det i besk\u00e6ftigelsespolitiken her<\/a>.<\/p><\/div>\n <\/div>

    \n
    <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>TRO P\u00c5 OG TILLID TIL, AT BORGEREN KAN KOMME I BESK\u00c6FTIGELSE<\/span><\/path><\/svg><\/div>

    Tro p\u00e5 borgerens jobmuligheder, n\u00e5r de virker realistiske<\/strong>
    I Besk\u00e6ftigelsesindikatorprojektet (BIP) har man fundet frem til, at sagsbehandlernes tro p\u00e5 borgerens besk\u00e6ftigelsesmuligheder har stor betydning i forhold til, om det lykkes. Kun lidt over 1 % af de borgere, hvor sagsbehandleren ikke tror p\u00e5, at de kommer i besk\u00e6ftigelse, kommer rent faktisk i besk\u00e6ftigelse. For de borgere, hvor sagsbehandleren tror p\u00e5, at de kommer i besk\u00e6ftigelse, lykkes det for 27 %.<\/p>

    Denne forskel kan ikke forklares ud fra alder, k\u00f8n eller andre m\u00e5lbare parametre, s\u00e5 den bunder derfor enten i nogle faktorer, som sagsbehandleren kan observere i m\u00f8det med borgeren eller i selve sagsbehandlerens tro p\u00e5 borgerens besk\u00e6ftigelsesmuligheder. Det er alts\u00e5 v\u00e6rd at holde sig for \u00f8je som sagsbehandler, at ens positive forventninger m\u00e5ske kan smitte af p\u00e5 borgeren. Men man skal dog v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at kun en meget lille del af udsatte borgere kommer i besk\u00e6ftigelse inden for et \u00e5r (cirka 6 % af aktivitetsparate kontanthj\u00e6lpsmodtagere). Som sagsbehandler skal man derfor udvise tro p\u00e5 borgernes jobmuligheder – men kun n\u00e5r man vurderer dem som realistiske.<\/p>

    Tag borgerens tro p\u00e5 egne jobmuligheder alvorligt<\/strong>
    Som sagsbehandler skal man tage borgerens vurdering af egne jobmuligheder og evne til at h\u00e5ndtere jobfunktioner alvorligt. Mange unders\u00f8gelser viser nemlig, at borgerens egen vurdering af og tro p\u00e5 deres evne til at komme tilbage i arbejde (ogs\u00e5 kaldet self-efficacy) i h\u00f8j grad kan bruges til at forudsige deres mulighederne for at vende tilbage til arbejdet (se mere i     vidensnotat<\/a>).<\/p>

    Det bakkes ogs\u00e5 op af erfaringerne fra Empowermentprojektet, der viser, at udsatte borgere ofte vurderer deres helbred p\u00e5 baggrund af konkrete erfaringer med, hvad de kan eller ikke kan i en arbejdssituation. Positive erfaringer med at l\u00f8se arbejdsopgaver kan p\u00e5 den m\u00e5de rykke ved deres egen vurdering af deres helbred og progression. Det er derfor vigtigt, at, man som sagsbehandler i udgangspunktet tager borgerens egen vurdering af jobmuligheder og evne til at h\u00e5ndtere jobfunktioner alvorligt. Det kan i samme omb\u00e6ring v\u00e6re en god ide at arbejde med at skabe succesoplevelser for dem i konkrete arbejdssituationer, s\u00e5 de f\u00e5r en st\u00f8rre tro p\u00e5 deres arbejdsevne (l\u00e6s mere her<\/a>).<\/p>

    \u00a0<\/p>

    L\u00e6s mere om BIP-projektet her<\/a>.<\/p><\/div>\n <\/div>

    \n
    <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>PROGRESSIONSM\u00c5LINGER<\/span><\/path><\/svg><\/div>

    Et centralt begreb i besk\u00e6ftigelsessystemet er progression. Progression betyder i denne sammenh\u00e6ng til at beskrive, hvor meget borgeren udvikler sig i forhold til at komme t\u00e6ttere p\u00e5 at komme i besk\u00e6ftigelse.<\/strong><\/p>

    Progressionsm\u00e5linger kan b\u00e5de bruges som et redskab til opf\u00f8lgning og dialog<\/strong>. Det kr\u00e6ver, at sagsbehandler og borger har et f\u00e6lles redskab og visuelt udtryk, de kan tage udgangspunkt i, n\u00e5r de skal se p\u00e5, hvordan det g\u00e5r og er g\u00e5et siden sidste opf\u00f8lgning. Det kan v\u00e6re desillusionerende, n\u00e5r borgeren ikke oplever progression i en l\u00e6ngere periode. Derfor er det vigtigt, at progressionsm\u00e5lingerne ogs\u00e5 kan indfange de sm\u00e5 udviklingsskridt.<\/p>

    I Besk\u00e6ftigelsesindikatorprojektet (BIP) har man udviklet 11 indikatorer, som har vist sig velegnede til b\u00e5de dialog, men ogs\u00e5 til at m\u00e5le, hvor langt borgeren er fra arbejdsmarkedet:<\/p>

    \"DE<\/p>

    Besk\u00e6ftigelsesindikatorprojektet er kun \u00e9t bud p\u00e5, hvilke indikatorer man kan arbejde med. Der findes en del andre redskaber.<\/p>

    L\u00e6s mere om BIP-projektet her<\/a>.<\/p>

    Her kan du finde eksempler p\u00e5 progressionsredskaber<\/a>.<\/p><\/div>\n <\/div>

    \n
    <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>KONKRETE OG BORGERN\u00c6RE BESK\u00c6FTIGELSESM\u00c5L<\/span><\/path><\/svg><\/div>

    Det er et krav at b\u00e5de \u201dMin plan\u201d og rehabiliteringsplanen skal indeholde et besk\u00e6ftigelses- eller uddannelsesm\u00e5l, som s\u00e5 vidt muligt skal v\u00e6re rettet mod besk\u00e6ftigelse inden for omr\u00e5der, hvor der er behov for arbejdskraft.<\/strong><\/p>

    Det kan dog v\u00e6re vanskeligt at opstille et konkret og realistisk besk\u00e6ftigelses- eller uddannelsesm\u00e5l sammen med udsatte borgere, som nogen gange slet ikke kan se sig selv p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>

    Forskning fra LISES projektet viser da ogs\u00e5 (dansk forskning i borgerinddragelse i besk\u00e6ftigelsesindsatsen), at jobcentermedarbejdere og udsatte borgere ofte taler om arbejdsmarkedsdeltagelse i meget generelle vendinger. Det kan nemlig ofte v\u00e6re lettere at blive enige om et overordnet m\u00e5l for at komme ud p\u00e5 arbejdsmarkedet end konkrete m\u00e5l som er rettet mod en bestemt funktion eller branche.<\/p>

    Det er dog b\u00e5de n\u00f8dvendigt og et lovkrav, at sagsbehandler og borger aftaler nogle mere konkrete m\u00e5l. Det er derfor ikke nok, at besk\u00e6ftigelsesm\u00e5let er \u201dfleksjob\u201d. Det skal s\u00e5 vidt muligt omhandle en bestemt branche eller funktion. Og kan det p\u00e5 grund af borgerens situation ikke lade sig g\u00f8re, skal form\u00e5let med de konkrete aktiviteter som minimum fremg\u00e5, fx at stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det er er ogs\u00e5 vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at m\u00e5lene er det bedste bud nu og det l\u00f8bende kan revideres.<\/p>

    Det er mindst lige s\u00e5 vigtigt at opstille delm\u00e5l som kan bidrage til opfyldelsen af det overordnede besk\u00e6ftigelses- eller uddannelsesm\u00e5l. Et delm\u00e5l kan sagtens dreje sig om at borgeren skal gennemf\u00f8re en aktivitet. Det kan eksempelvis dreje sig om at f\u00f8lge en behandling hos psykolog eller psykiater, \u00f8ve sig p\u00e5 at komme ud blandt andre mennesker, f\u00e5 styr p\u00e5 sin \u00f8konomi med mere. I det omfang, det vurderes som n\u00f8dvendige skridt mod at opn\u00e5 det overordnede besk\u00e6ftigelsesm\u00e5l, er det v\u00e6rdifuldt at opstille disse mere konkrete delm\u00e5l\/aktivitetsm\u00e5l.<\/p>

    Det kan v\u00e6re en ide at bruge de s\u00e5kaldte SMART m\u00e5l<\/strong>, hvis man vil sikre konkrete aftaler og giver ejerskab til borgeren. For det f\u00f8rste tvinger det borgeren og sagsbehandleren til sammen at lave en konkret aftale om nogle specifikke m\u00e5l, som er m\u00e5lbare, og man derfor sammen skal kunne f\u00f8lge op p\u00e5, om de er opn\u00e5et. SMART-m\u00e5l skal desuden v\u00e6re accepterede og realistiske, det vil sige v\u00e6re meningsfulde for borgeren og opn\u00e5elige. Endelig skal m\u00e5lene v\u00e6re tidsbundne, hvilket g\u00f8r det enklere for borgeren at vide, hvorn\u00e5r m\u00e5lene skal v\u00e6re opn\u00e5et og for sagsbehandleren at f\u00f8lge op p\u00e5 dem.<\/p>

    Hvis man vil afpr\u00f8ve om et m\u00e5l er SMART, kan man teste det med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/strong><\/p>

    1. Hvad vil vi opn\u00e5? Eller: Hvad forst\u00e5r vi ved m\u00e5let (er m\u00e5let specifikt)?<\/li>
    2. Hvordan kan vi se, at vi har n\u00e5et vores m\u00e5l (er m\u00e5let m\u00e5lbart)?<\/li>
    3. Giver m\u00e5let mening for den borgeren, og kan borgeren se, hvad han eller hun skal g\u00f8re (er m\u00e5let accepteret)?<\/li>
    4. Tror den borgeren p\u00e5, at m\u00e5let kan n\u00e5s inden for den aftalte periode (er m\u00e5let realistisk)?<\/li>
    5. Har vi et pr\u00e6cist tidspunkt for, hvorn\u00e5r m\u00e5let skal v\u00e6re n\u00e5et (er m\u00e5let tidsbundet)?<\/li><\/ol>

      \u00a0<\/p>

      L\u00e6se mere om LISES-projektet her<\/a>.<\/p><\/div>\n <\/div>

      \n
      <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>SAGSBEHANDLEREN SOM KOORDINATOR<\/span><\/path><\/svg><\/div>

      I de senere \u00e5r er der b\u00e5de blandt politikere og praktikere kommet en stadig st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed p\u00e5, at udsatte borgere med komplekse problemstillinger har behov for en tv\u00e6rfaglig, koordineret og helhedsorienteret indsats.<\/strong><\/p>

      Der findes en del forskning, som unders\u00f8ger behovet for koordinering af indsatser for udsatte borgere. Det handler b\u00e5de om koordinering internt mellem jobcentrene, socialforvaltningen, sundhedsforvaltningen med flere samt koordinering med Regionen og andre akt\u00f8rer.<\/p>

      En unders\u00f8gelse lavet af VIVE om socialt udsatte borgeres brug af velf\u00e6rdssystemet viser, at psykiske lidelser alene og i sammenh\u00e6ng med misbrug, hjeml\u00f8shed og kriminalitet f\u00f8rer til et meget stort forbrug af velf\u00e6rdsydelser. En meget stor del af personerne med psykiske lidelser st\u00e5r desuden uden besk\u00e6ftigelse. Kun 10 % af personer med b\u00e5de psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet og\/eller hjeml\u00f8shed er s\u00e5ledes i besk\u00e6ftigelse.<\/p>

      Derudover benytter personer med psykiske lidelser i h\u00f8jere grad ydelser fra velf\u00e6rdssystemet. Det g\u00e6lder i forhold til sundhedssystemet, men det g\u00e6lder ogs\u00e5 i forhold til ydelser fra Serviceloven, hvor 23 % af personer med en sv\u00e6r psykisk lidelse f\u00e5r en ydelse, mens det g\u00e6lder for 5 % af personer med en lettere psykisk lidelse.<\/p>

      Der er s\u00e5ledes et meget stort \u201dpotentiale\u201d for at koordinere indsatser for personer med psykiske lidelser p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster. Der findes dog ogs\u00e5 en r\u00e6kke barrierer.<\/p>

      Nanna Mik-Meyers bog; \u201dFagprofessionelles m\u00f8de med udsatte klienter\u201d identificerer udfordringer ved koordinering mellem velf\u00e6rdsydelserne. I den beskrives, hvordan specialiseringen betyder, at udsatte borgere f\u00e5r behandlet enkelte dele af deres problemkomplekse hos forskellige sagsbehandler i forskellige afdelinger som ofte har d\u00e5rlig adgang og kendskab til hinanden. Borgerne m\u00e5 derfor i mange tilf\u00e6lde selv navigere mellem afdelingerne og afvises, n\u00e5r deres henvendelse ikke passer ind i afdelingens opgaveportef\u00f8lje. Det drejer sig specielt om gr\u00e6nsefladerne mellem psykiatrien og misbrugsbehandlingen samt mellem jobcentrene med deres fokus p\u00e5 besk\u00e6ftigelse og socialafdelingen med deres fokus p\u00e5 livskvalitet.<\/p>

      Der findes dog en lang r\u00e6kke projekter, hvor sagsbehandleren f\u00e5r en koordinerende funktion, som lader til at have succes med at koordinere indsatser p\u00e5 tv\u00e6rs af omr\u00e5der, forvaltninger og sektorer. Man kan blandt andet fremh\u00e6ve f\u00f8lgende:<\/p>

      1. Individuel placering og st\u00f8tte (IPS)<\/strong> integrerer en tidsubegr\u00e6nset sundhedsfaglig behandling med en virksomhedsrettet indsats overfor borgere p\u00e5 forskellige typer af offentlig fors\u00f8rgelse med sv\u00e6re psykiske lidelser s\u00e5som skizofreni.<\/li>
      2. IBBIS-modellen<\/strong> benytter nogenlunde samme fremgangsm\u00e5de overfor personer med lettere psykiske lidelser s\u00e5som stress, angst og depression p\u00e5 sygedagpenge.<\/li>
      3. Critical Time Intervention (CTI)<\/strong> integrerer en social indsats med en virksomhedsrettet indenfor en p\u00e5 forh\u00e5nd afgr\u00e6nset periode med fokus p\u00e5 overgangen til et ordin\u00e6rt job.<\/li>
      4. Assertive Community Treatment<\/strong> er rettet mod de mest udsatte borgere med psykiske lidelser og eksempelvis misbrug og indeb\u00e6rer en tidsubegr\u00e6nset og meget intensiv indsats forest\u00e5et af et udg\u00e5ende tv\u00e6rfagligt team. Indsatsen kan v\u00e6re besk\u00e6ftigelsesrettet, men er prim\u00e6rt socialp\u00e6dagogisk og baseret p\u00e5 en recovery-underst\u00f8ttende tilgang, hvor borgerens egne m\u00e5l s\u00e6tter retningen for indsatsen.<\/li><\/ol>

        \u00a0<\/p>

        L\u00e6s mere om disse projekter under Metoder og redskaber<\/a><\/em>.<\/p>

        L\u00e6s VIVE-rapporten, Socialt udsatte borgeres brug af velf\u00e6rdssystemet, her<\/a>.<\/p><\/div>\n <\/div>

        \n
        <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>SAMTALEV\u00c6RKT\u00d8JER<\/span><\/path><\/svg><\/div>

        Som led i projektet, Flere borgere med psykiske lidelser i besk\u00e6ftigelse, er der gennemf\u00f8rt et kompetenceudviklingsforl\u00f8b i ti kommuner (ud over udviklingen af denne portal). Som del af undervisningen i de forl\u00f8b er der udarbejdet en r\u00e6kke samtalev\u00e6rkt\u00f8jer, som er samlet i bogen Unders\u00f8gelse, refleksion og omsorg i socialt arbejde. Nedenfor er et par eksempler p\u00e5 samtalev\u00e6rkt\u00f8jer, man kan bruge i borgerkontakten.<\/strong><\/p>

        \u00a0<\/p>

        Refleksion, unders\u00f8gelse og omsorg<\/h3>

        Indledningsvis er det er vigtigt, at den professionelle reflekterer<\/em> over hvilket v\u00e6rkt\u00f8j, der b\u00f8r anvendes, til hvad v\u00e6rkt\u00f8jet kan anvendes og i hvilken form det kan anvendes til den p\u00e5g\u00e6ldende borger. N\u00e5r den professionelle v\u00e6lger et v\u00e6rkt\u00f8j foreg\u00e5r det s\u00e5ledes som en refleksion forud for samtalen som en del af forberedelsen til samtalen.<\/p>

        Under samtalen b\u00f8r den professionelle foretage \u00f8jebliksrefleksioner, der omhandler, hvordan v\u00e6rkt\u00f8jet virker i praksis i samtalen med den p\u00e5g\u00e6ldende borger, og hvad der kommer ud af at anvende v\u00e6rkt\u00f8jet, samt hvilke veje, den professionelle p\u00e5 denne baggrund b\u00f8r bev\u00e6ge sig i samtalen.<\/p>

        Efter samtalen med borgeren foretages en efterrefleksion, hvor den professionelle evaluerer anvendelsen af v\u00e6rkt\u00f8jet og tager stilling til, hvad det samlet set f\u00f8rte med sig at anvende v\u00e6rkt\u00f8jet i samtalen.<\/p>

        P\u00e5 denne baggrund kan den professionelle p\u00e5begynde refleksioner forud for den n\u00e6stesamtale med borgeren, hvor socialarbejderen igen tager stilling til om der b\u00f8r anvendes et nyt v\u00e6rkt\u00f8j, hvilket v\u00e6rkt\u00f8j, der b\u00f8r anvendes, til hvad v\u00e6rkt\u00f8jet kan anvendes og i hvilken form, det kan anvendes til den p\u00e5g\u00e6ldende borger.<\/p>

        Ligesom alle v\u00e6rkt\u00f8jerne l\u00e6gger op til refleksion, l\u00e6gger alle v\u00e6rkt\u00f8jerne ogs\u00e5 op til unders\u00f8gelse<\/em>. V\u00e6rkt\u00f8jerne underst\u00f8tter den professionelle i at forholde sig unders\u00f8gende til borgeren p\u00e5 mikro-, meso- og makroniveau og skal g\u00f8re den professionelle og borgeren klogere p\u00e5 udfordringer, problemer, ressourcer, potentialer og l\u00f8sninger – og forh\u00e5bentligt ogs\u00e5 klogere p\u00e5 hinanden.<\/p>

        Endelig bidrager v\u00e6rkt\u00f8jerne til den professionelles arbejde med at yde omsorg<\/em> for borgeren ved at underst\u00f8tte en dialogisk og sympatiserende tilgang til omsorg, der tager afs\u00e6t i borgerens \u00f8nsker, behov og interesser med mere.<\/p>

        \u00a0<\/p>

        Vend borgeren p\u00e5 hovedet<\/h3>

        Et af v\u00e6rkt\u00f8jerne der er brugt er Vend borgeren p\u00e5 hovedet<\/em>, som er inspireret af metoderne og tankegangen, der introduceres i mindsettet, Det dobbelte blik<\/strong>. Det dobbelte blik anvendes p\u00e5 b\u00f8rneomr\u00e5det i forhold til udsatte b\u00f8rn og unge, men kan ogs\u00e5 give mening at overf\u00f8re til arbejdet med voksne borgere. Det dobbelte blik handler om at g\u00e5 p\u00e5 to ben, ved b\u00e5de at se p\u00e5, hvilke ressourcer<\/em> og hvilke s\u00e5rbarheder<\/em> der ligger i en karakteristika ved borgeren. D\u00e9t at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 ressourcerne hos borgeren kan v\u00e6re kimen til at arbejde med borgerens udvikling og sociale forandring. Ressourcerne kan blive afs\u00e6ttet for at tale om, hvad borgeren rent faktisk kan, som kan s\u00e6ttes i spil i borgerens udviklingsproces (se mere om Det dobbelte blik under Recovery<\/em><\/a>).<\/p>

        Man kan som professionel lave en \u00f8velse, hvor man f\u00f8rst nedf\u00e6lder alle de negative ord om borgeren. Efter at alle de negative ord er blevet nedf\u00e6ldet, best\u00e5r \u00f8velsen s\u00e5 i at vende dem p\u00e5 hovedet ved at de professionelle gennemg\u00e5r ordene og refleksivt vender ordene til noget positivt – nogle ressourcer. Hvis der for eksempel st\u00e5r \u201cst\u00e6dig\u201d kan det positive ved at v\u00e6re st\u00e6dig v\u00e6re \u201cvedholdende\u201d eller \u201dih\u00e6rdig\u201d. Hvis der p\u00e5 samme m\u00e5de st\u00e5r \u201cener\u00e5dig\u201d kan den positive udl\u00e6gning v\u00e6re at borgeren er \u201cselvst\u00e6ndig\u201d.<\/p>

        N\u00e5r tankegangen anvendes som et samtalev\u00e6rkt\u00f8j i borgersamtalerne, foreg\u00e5r det efter samme pr\u00e6mis. Forskellen er dog, at borgeren bliver bedt om at reflektere over nogle ord, der kendetegner ham eller hende. \u00d8velsen er styret af den professionelle. Dette kan eksempelvis ske ved, at den professionelle formulerer en s\u00e6rlig ramme for \u00f8velsen, der er tilpasset temaet for samtalen med borgeren.<\/p><\/div>\n <\/div>

        \n
        <\/path><\/svg><\/span><\/path><\/svg><\/span>DET BEDSTE SK\u00d8N<\/span><\/path><\/svg><\/div>

        I filmen, Det bedste sk\u00f8n, viser vi nogle af de udfordringer, medarbejdere i den kommunale forvaltning kan m\u00f8de i deres arbejde, n\u00e5r de har med borgere med psykiske lidelser at g\u00f8re. Forventninger og retningslinjer fra mange forskellige instanser st\u00f8der ofte sammen, og det kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at navigere i for den enkelte medarbejder. Situationen i filmen er sat p\u00e5 spidsen, men den kan oplagt bruges som et redskab til at skabe debat og refleksion om kompleksiteten i arbejdet i kommunale forvaltninger.<\/p>