{"id":169,"date":"2025-12-30T10:21:31","date_gmt":"2025-12-30T10:21:31","guid":{"rendered":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=169"},"modified":"2026-01-02T11:49:02","modified_gmt":"2026-01-02T11:49:02","slug":"recovery","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=169","title":{"rendered":"Recovery"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Recovery<\/h1>

Recovery, eller psykosocial rehabilitering, som det til tider ogs\u00e5 kaldes, handler om at komme sig over psykiske vanskeligheder og overvinde de sociale f\u00f8lgevirkninger, de kan medf\u00f8re. Dette sker p\u00e5 ens egne pr\u00e6misser, men i en social kontekst.<\/strong><\/p>

\u00a0<\/p>

Definition af recovery<\/h3>

En ofte anvendt definition af recovery er: \u201dRecovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, s\u00e5dan som personerne selv definerer det, med eller uden symptomer og problemer, som kan komme og g\u00e5<\/em>\u201d (Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, 2013).<\/p>

Ved recovery definerer personen med de psykiske vanskeligheder selv deres egen version af det gode liv og m\u00e5den, hvorp\u00e5 det skal opn\u00e5s \u2013 ogs\u00e5 selvom de har og vil vedblive med at have psykiske vanskeligheder. Ved recovery har man fokus p\u00e5 det raske og p\u00e5 personens ressourcer og det, han\/hun kan h\u00e5ndtere og mestre (salutogenetisk tilgang). Samtidig indeb\u00e6rer recovery en erkendelse af, at personer med den samme diagnose h\u00e5ndterer deres vanskeligheder meget forskelligt. Det er derfor til dels ogs\u00e5 et opg\u00f8r med diagnoserne. Et opg\u00f8r mod at blive stigmatiseret og sat i b\u00e5s som sygdommen selv . En person er<\/em> s\u00e5ledes ikke en autist, men p\u00e5virkes<\/em> af en autismespektrumforstyrrelse. Recovery h\u00e6nger derfor ogs\u00e5 t\u00e6t sammen med tanken om menneskerettigheder og empowerment.<\/p>

Recovery skal dog ikke kun forst\u00e5s som en dybt personlig proces, men bliver ofte ogs\u00e5 forst\u00e5et som en social process<\/em>. Recovery som social proces har fokus p\u00e5 de omgivelser og aktiviteter, personen indg\u00e5r i. Derved bliver omgivelserne ogs\u00e5 en faktor, som kan hindre eller fremme recovery, ligesom personens inklusion p\u00e5 arbejdspladsen kan v\u00e6re en indikator for, hvor langt personen er i sin recoveryproces. Denne tilgang ligner derved den sociale handicapmodel, som er grundlaget for eksempelvis FN\u2019s handicapkonvention (se mere under Centrale begreber<\/em><\/a>).<\/p>

Klinisk recovery<\/em> er en tredje tilgang til recovery. Denne tilgang udspringer af behandlings- og rehabiliteringsmilj\u00f8erne og har fokus p\u00e5 recovery som et resultat, der kan m\u00e5les ud fra tilstedev\u00e6relse af symptomer eller personens funktionsevne. Form\u00e5let med klinisk recovery er derved at blive rask, objektivt set. N\u00e5r man arbejder med personer med psykiske lidelser i en kommune, kan alle tre m\u00e5der at anskue recovery p\u00e5 v\u00e6re relevante – afh\u00e6ngig af, hvem man skal samarbejde med og med hvilket form\u00e5l.<\/p>

I en samtale med borgeren kan recovery eksempelvis prim\u00e6rt handle om personens egen opfattelse af, hvad han eller hun \u00f8nsker sig for fremtiden. I dialogen med en virksomhed kan det afg\u00f8rende v\u00e6re at f\u00e5 tilpasset arbejdspladsforholdene (omgivelserne), og p\u00e5 et rehabiliteringsteamm\u00f8de kan fokus v\u00e6re p\u00e5 funktionsevne og klinisk recovery.<\/p>

\u00a0<\/p>

Se Patricia Deegan, der er talsmand for personer med handicaps rettigheder, psykolog og forsker, fort\u00e6lle om recovery her:<\/strong><\/p>