{"id":71,"date":"2025-12-30T09:09:25","date_gmt":"2025-12-30T09:09:25","guid":{"rendered":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=71"},"modified":"2026-01-01T15:57:40","modified_gmt":"2026-01-01T15:57:40","slug":"angst","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=71","title":{"rendered":"ANGST"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"71\" class=\"elementor elementor-71\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-494db6e e-grid e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"494db6e\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-29eba59 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"29eba59\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h2>ANGST<\/h2><p>Angst kan komme til udtryk p\u00e5 mange m\u00e5der. For nogle kommer angsten som intense reaktioner p\u00e5 bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig b\u00e5de som psykiske og kropslige symptomer og kan ogs\u00e5 have betydning for ens adf\u00e6rd<\/p><h3>HVAD ER ANGST?<\/h3><p>Angst er en bred betegnelse for en r\u00e6kke lidelser under hovedgruppen: Nerv\u00f8se og stressrelaterede lidelser.<br \/>Angst er en naturlig reaktion p\u00e5 oplevet fare. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt og for eksempel flygter eller forsvarer sig, n\u00e5r man f\u00f8ler sig truet. Men nogle mennesker reagerer p\u00e5 begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udl\u00f8ser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.<\/p><p>Nerv\u00f8se tilstande d\u00e6kker over de mest almindelige angstlidelser som <strong>socialfobi<\/strong>, <strong>agorafobi<\/strong>, <strong>enkeltfobi<\/strong>, <strong>panikangst<\/strong>, <strong>generaliseret angst<\/strong> og <strong>OCD<\/strong>. Angsten er typisk vedvarende. Det f\u00f8les m\u00e5ske som om den altid har v\u00e6ret der, og typisk har den ikke \u00e9n bestemt \u00e5rsag.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c4782fe elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"c4782fe\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h2><span style=\"color: #ffffff;\">S\u00c5 MANGE HAR ANGST<\/span><\/h2><p>Der er nogen usikkerhed om pr\u00e6cis hvor udbredt angsttilstande er, men alle unders\u00f8gelser tyder p\u00e5 at forekomsten er h\u00f8j. En stor unders\u00f8gelse blandt flere europ\u00e6iske lande konkluderer at cirka 12 % af befolkningen i l\u00f8bet af et \u00e5r har en angsttilstand, mens en norsk unders\u00f8gelse viser tal helt oppe p\u00e5 n\u00e6sten 20 %.<\/p><p>De fleste angsttilstande ses i langt h\u00f8jere grad hos kvinder end m\u00e6nd. Der er ogs\u00e5 mange, der har flere former for angst, eller har angst og depression samtidig<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-eb7339c e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"eb7339c\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c3caf1f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"c3caf1f\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h2>Hvilke symptomer er der p\u00e5 angst?<\/h2><p>Angst har b\u00e5de psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan v\u00e6re af forskellig karakter og sv\u00e6rhedsgrad. Det kan for eksempel v\u00e6re som en konstant uro og bekymring, eller som pludselige panikanfald. De kropslige symptomer p\u00e5 angst kan for eksempel v\u00e6re hjertebanken, sved, at det trykker for brystet, rystelser i kroppen og s\u00f8vnproblemer. De fysiske symptomer bliver formidlet over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem, hvilket betyder, at de er uden for viljens kontrol.<br \/>Angsttilstande er ofte forbundet med en betydelig grad af subjektiv lidelse, nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne.<\/p><h3>Chefpsykolog fra Psykiatriforeningen fort\u00e6ller om angst<\/h3><p>I en film fort\u00e6ller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om, at angst som udgangspunkt er en naturlig forsvarsmekanisme, men den kan komme til at f\u00e5 sit eget liv. De er flere overordnende typer af angst:<\/p><ol><li>Generaliseret angst er til stede hele tiden og er derfor ofte ret alvorligt<\/li><li>Panikangst opst\u00e5r pludseligt som massive angstanfald<\/li><li>Enkeltfobi er n\u00e5r man frygter en enkelt ting s\u00e5som h\u00f8jder eller tandl\u00e6ger<\/li><li>Socialfobi opst\u00e5r i samv\u00e6ret med andre mennesker<\/li><\/ol><p>\u00a0<\/p><h3>At m\u00f8de en borger med angst<\/h3><p>Man m\u00f8der bedst en borger med angst ved at lade dem g\u00e5 forrest og styre tempoet \u2013 eventuelt sammen med en behandler, hvis det handler om at arbejde med angsten. Se video om, hvordan du m\u00f8der en borger med angst <a href=\"https:\/\/vimeo.com\/psykiatrifonden\/review\/299402676\/01bde5e31d\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p><em>Kilde: Psykiatrifonden<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-951470f e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"951470f\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-00a3291 elementor-widget elementor-widget-eael-adv-tabs\" data-id=\"00a3291\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"eael-adv-tabs.default\">\n\t\t\t\t\t        <div data-scroll-on-click=\"no\" data-scroll-speed=\"300\" id=\"eael-advance-tabs-00a3291\" class=\"eael-advance-tabs eael-tabs-horizontal eael-tab-auto-active \" data-tabid=\"00a3291\">\n            <div class=\"eael-tabs-nav \">\n                <ul class=\"eael-tab-inline-icon\" role=\"tablist\">\n                                            <li id=\"generaliseret-angst\" class=\"active-default eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"true\" data-tab=\"1\" role=\"tab\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"generaliseret-angst-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-far-arrow-alt-circle-right\" viewBox=\"0 0 512 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M504 256C504 119 393 8 256 8S8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248zm-448 0c0-110.5 89.5-200 200-200s200 89.5 200 200-89.5 200-200 200S56 366.5 56 256zm72 20v-40c0-6.6 5.4-12 12-12h116v-67c0-10.7 12.9-16 20.5-8.5l99 99c4.7 4.7 4.7 12.3 0 17l-99 99c-7.6 7.6-20.5 2.2-20.5-8.5v-67H140c-6.6 0-12-5.4-12-12z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >GENERALISERET ANGST<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"panikangst\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"2\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"panikangst-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-far-arrow-alt-circle-right\" viewBox=\"0 0 512 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M504 256C504 119 393 8 256 8S8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248zm-448 0c0-110.5 89.5-200 200-200s200 89.5 200 200-89.5 200-200 200S56 366.5 56 256zm72 20v-40c0-6.6 5.4-12 12-12h116v-67c0-10.7 12.9-16 20.5-8.5l99 99c4.7 4.7 4.7 12.3 0 17l-99 99c-7.6 7.6-20.5 2.2-20.5-8.5v-67H140c-6.6 0-12-5.4-12-12z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >PANIKANGST<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"fobier\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"3\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"fobier-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-far-arrow-alt-circle-right\" viewBox=\"0 0 512 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M504 256C504 119 393 8 256 8S8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248zm-448 0c0-110.5 89.5-200 200-200s200 89.5 200 200-89.5 200-200 200S56 366.5 56 256zm72 20v-40c0-6.6 5.4-12 12-12h116v-67c0-10.7 12.9-16 20.5-8.5l99 99c4.7 4.7 4.7 12.3 0 17l-99 99c-7.6 7.6-20.5 2.2-20.5-8.5v-67H140c-6.6 0-12-5.4-12-12z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >FOBIER<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"ocd\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"4\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"ocd-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-far-arrow-alt-circle-right\" viewBox=\"0 0 512 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M504 256C504 119 393 8 256 8S8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248zm-448 0c0-110.5 89.5-200 200-200s200 89.5 200 200-89.5 200-200 200S56 366.5 56 256zm72 20v-40c0-6.6 5.4-12 12-12h116v-67c0-10.7 12.9-16 20.5-8.5l99 99c4.7 4.7 4.7 12.3 0 17l-99 99c-7.6 7.6-20.5 2.2-20.5-8.5v-67H140c-6.6 0-12-5.4-12-12z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >OCD<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                    \n                                  <\/ul>\n            <\/div>\n            \n            <div class=\"eael-tabs-content\">\n\t\t        \n                    <div id=\"generaliseret-angst-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item active-default\" data-title-link=\"generaliseret-angst-tab\">\n\t\t\t\t        <p>Generaliseret angst er karakteriseret ved at v\u00e6re til stede stort set hele tiden som en grundl\u00e6ggende f\u00f8lelse af uro eller \u00e6ngstelse. Angsten siges at v\u00e6re \u201dfritflydende\u201d, det vil sige at den ikke ang\u00e5r noget specifikt. Den manifesterer sig dog ofte i bekymringer. Bekymringerne kan ang\u00e5 mange ting, for eksempel dagligdags g\u00f8rem\u00e5l, arbejde, \u00f8konomi, helbred, mulige ulykker og s\u00e5 videre, og kommer til at fylde uforholdsm\u00e6ssigt meget i bevidstheden. Den grundl\u00e6ggende angstf\u00f8lelse kan give et stort behov for at have kontrol, og det kan derfor v\u00e6re sv\u00e6rt at h\u00e5ndtere, n\u00e5r der opst\u00e5r problemer eller uafklarede situationer. Generaliseret angst kan ogs\u00e5 g\u00e5 ud over koncentrationsevnen og give udfordringer i skole og arbejdsliv. \u00c6ngstelsen og\/eller bekymringerne kan s\u00e5ledes fylde s\u00e5 meget, at det medf\u00f8rer en nedsat evne til at fungere i dagligdagen.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Symptomer<\/h3><p>Personen med generaliseret angst vil ofte udtrykke frygt for at komme til skade eller at andre kommer til skade. M\u00e5den, angsten kommer til udtryk varierer, men kan typisk v\u00e6re i form af vedvarende nerv\u00f8sitet, rysten, muskelsp\u00e6ndinger, sveden, hjertebanken, svimmelhed og uro i maven. Mange patienter henvender sig derfor til l\u00e6gen med de fysiske symptomer frem for den psykiske mistrivsel, og ofte opdager l\u00e6gen ikke, at der er tale om en angsttilstand.<\/p><p>Generaliseret angst optr\u00e6der ofte sammen med andre angsttilstande som for eksempel fobier eller panikangst, og med depression. Amerikanske studier indikerer, at 90 % af dem, der har generaliseret angst, har mindst \u00e9n anden psykisk lidelse i l\u00f8bet af deres liv. Depression er den sygdom, der hyppigst forekommer sammen med generaliseret angst.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>\u00c5rsager<\/h3><p>Nogle mennesker vil have en h\u00f8jere genetisk risiko end andre for at udvikle en generaliseret angst. Den genetiske disponering for generaliseret angst tyder desuden p\u00e5, ogs\u00e5 at v\u00e6re en risikofaktor for depression. Det milj\u00f8 man befinder sig i, p\u00e5virker ogs\u00e5 risikoen for at udvikle generaliseret angst. Personer, der har v\u00e6ret udsat for omsorgssvigt i barndommen, udvikler oftere generaliseret angst som voksne.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Behandling<\/h3><p>Generaliseret angst behandles enten med antidepressiv medicin eller med kognitiv adf\u00e6rdsterapi, eller med en kombination af b\u00e5de medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Kognitiv adf\u00e6rdsterapi har generelt en mere varig virkning end den medicinske behandling, men ofte vil der v\u00e6re nogle restsymptomer efter endt behandlingsforl\u00f8b. Mange patienter slipper aldrig helt af med deres angst, og har kroniske symptomer med vekslende sv\u00e6rhedsgrad.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><em>Kilde: Psykiatrifonden<\/em><\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"panikangst-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"panikangst-tab\">\n\t\t\t\t        <p>Ved panikangst optr\u00e6der angsten pludseligt, og oftest uden at man kan pege p\u00e5 en egentlig \u00e5rsag. Anfaldene er voldsomme og fysiske, og mange der oplever det f\u00f8rste gang, tror derfor at der er noget fysisk galt, som for eksempel en hjertesygdom. Et angstanfald kan f\u00f8les som et pludseligt sammenbrud af krop og tanker. Hjertet hamrer alt for hurtigt, man bliver svimmel, kan ikke f\u00e5 vejret, det vender sig i maven og man ryster, sveder eller fryser. Man oplever en voldsom frygt for, hvad der sker med \u00e9n, om man skal d\u00f8 eller er ved at blive pludseligt sindssyg. Angstanfaldet er oftest ovre i l\u00f8bet af f\u00e5 minutter, men man vil s\u00e6dvanligvis f\u00f8le sig rystet og nerv\u00f8s efterf\u00f8lgende.<\/p><p>Fordi angstanfaldet er s\u00e5 skr\u00e6mmende og ubehagelige, udvikler der sig hurtigt en frygt for nye anfald, en s\u00e5kaldt forventningsangst. Forventningsangsten er s\u00e6rligt forbundet med de situationer, hvor man f\u00f8r har f\u00e5et angstanfald. Frygten for at f\u00e5 et nyt anfald kan med tiden blive nok til at udl\u00f8se anfaldet.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Symptomer<\/h3><p>Panikangst viser sig som <em>tilbagevendende<\/em> tilf\u00e6lde af st\u00e6rk panikagtig angst (panikanfald), der opst\u00e5r uventet og uafh\u00e6ngigt af situation og omgivelser. Panikanfaldet kan vise sig som hjertebanken, trykken for brystet, kv\u00e6lningsfornemmelse, svimmelhed, og f\u00f8lelser af uvirkelighed. Symptomerne kan ledsages af frygt for at d\u00f8, og frygt for at miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.<\/p><p>Som med de fleste typer af angst g\u00e6lder det, at en stor andel af dem, der har panikangst ogs\u00e5 har en anden psykisk lidelse. Det g\u00e6lder is\u00e6r depression og andre angstlidelser, s\u00e6rligt agorafobi (fobisk angst for at f\u00e6rdes alene uden for hjemmet) og generaliseret angst.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>\u00c5rsager<\/h3><p>Man kender ikke \u00e5rsagerne til, at nogle mennesker udvikler panikangst. Man har dog observeret en vis arvelighed, og at denne er st\u00f8rre end for andre angstlidelser. Milj\u00f8m\u00e6ssige faktorer, som for eksempel opv\u00e6kst, stress og negative livsbegivenheder, tyder p\u00e5 at v\u00e6re lige s\u00e5 v\u00e6sentlige som arvelige faktorer, n\u00e5r det g\u00e6lder udvikling af panikangst.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Behandling<\/h3><p>BehandlingPanikangst behandles med kognitiv adf\u00e6rdsterapi og\/eller antidepressiv medicin. Holdbarheden af kognitiv adf\u00e6rdsterapi har vist sig bedre end medicinsk behandling, og omkring 70 % af patienter behandlet med kognitiv adf\u00e6rdsterapi oplever en bedring efter behandlingen.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><em>Kilde: Psykiatrifonden<\/em><\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"fobier-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"fobier-tab\">\n\t\t\t\t        <p>De fleste af os kender til at v\u00e6re bange for et eller andet. For at flyve, g\u00e5 til tandl\u00e6gen, for slanger, hunde eller h\u00f8jder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten f\u00f8rer til, at man s\u00e5 vidt muligt undg\u00e5r visse situationer eller ting. N\u00e5r frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi. Der er forskellige diagnoser for forskellige typer af fobier. De kaldes agorafobi, socialfobi og enkeltfobi.<\/p><ul><li><strong>Agorafobi<\/strong> f\u00f8rer til, at man bliver ramt af angst n\u00e5r man f\u00e6rdes alene uden for vante omgivelser, i menneskem\u00e6ngder eller p\u00e5 offentlige steder, fx p\u00e5 gaden, i forretninger eller i toget.<\/li><li><strong>Socialfobi<\/strong> optr\u00e6der i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal t\u00e6nke d\u00e5rligt om \u00e9n, eller at man kommer til at opf\u00f8re sig pinligt. Vedvarende social fobi er ofte forbundet med lav selvagtelse og frygt for kritik. Mennesker med socialangst har sv\u00e6rt ved at sige noget i andres p\u00e5h\u00f8r, skrive i andres p\u00e5syn eller spise sammen med andre. De undg\u00e5r fx at spise frokost med kollegerne p\u00e5 jobbet og er tilb\u00f8jelige til at holde sig for sig selv.<\/li><li><strong>Enkeltfobi<\/strong> er frygt for specifikke ting eller situationer, s\u00e5som bestemte dyr, h\u00f8jder, m\u00f8rke, lukkede rum, at flyve, s\u00e6rlige madvarer, offentlige toiletter, at g\u00e5 til tandl\u00e6gen, eller synet af blod. Enkeltfobi er typisk ikke lige s\u00e5 indgribende i personens liv, da de fobiske situationer ofte er lettere at undg\u00e5.<\/li><\/ul><p>\u00a0<\/p><h3>Symptomer<\/h3><p>I situationen vil personen med fobi typisk opleve hjertebanken og svimmelhed, og der kan opst\u00e5 en frygt for at d\u00f8 eller for at miste kontrollen eller forstanden. Forventning om en forest\u00e5ende fobisk situation udl\u00f8ser ogs\u00e5 frygt. Personen vil typisk fors\u00f8ge helt at undg\u00e5 de situationer, hvor fobien udl\u00f8ses.<\/p><p>Som med mange andre angstlidelser ser man meget ofte, at mennesker med fobi ogs\u00e5 har andre former for angst eller depression. De forskellige typer fobi optr\u00e6der ofte sammen og is\u00e6r agorafobi har h\u00f8je forekomster af komorbiditet, med fx panikangst, depression og alkoholmisbrug.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>\u00c5rsager<\/h3><p>\u00c5rsagerne til, at nogle mennesker har en fobi, er endnu d\u00e5rligt belyst. Forskere har fundet en genetisk sammenh\u00e6ng, s\u00e5ledes at man har en forh\u00f8jet risiko for at f\u00e5 en fobi, hvis man har for\u00e6ldre eller s\u00f8skende der selv har fobier. Den st\u00f8rste \u00e5rsagsfaktor til fobier er dog formentlig specifikke oplevelser og milj\u00f8er, der har p\u00e5virket personen.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Behandling<\/h3><p>Enkeltfobi kan som oftest behandles med adf\u00e6rdsterapeutisk eksponering i ganske korte forl\u00f8b. Socialfobi og agorafobi behandles med kognitiv adf\u00e6rdsterapi og\/eller antidepressiv medicin af typen SSRI. Kognitiv adf\u00e6rdsterapi har generelt en mere holdbar virkning end medicinsk behandling. I den kognitive adf\u00e6rdsterapi arbejder patienten med at uds\u00e6tte sig gradvist for fobiske situationer, under vejledning fra terapeuten. Ved at tage sm\u00e5 skridt oplever patienten at overvinde frygten. Behandlingen l\u00f8ber typisk over 12-15 sessioner.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><em>Kilde: Psykiatrifonden<\/em><\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"ocd-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"ocd-tab\">\n\t\t\t\t        <p>N\u00e5r man lider af OCD, oplever man at blive offer for sine egne tanker og\/eller impulser, i form af tvangstanker og\/eller tvangshandlinger.<\/p><p><em>Tvangshandlinger<\/em> er bestemte rituelle handlem\u00f8nstre, som patienten oplever, at han eller hun bliver n\u00f8dt til at udf\u00f8re; ofte af frygt for, at der ellers vil ske noget katastrofalt. Patienten kan godt selv se, at forestillingen er urealistisk, men f\u00f8lelsen og frygten eller det indre ubehag er s\u00e5 st\u00e6rk, at impulsen til at handle ikke kan modst\u00e5s. Det giver personen en f\u00f8lelse af lettelse og ro at udf\u00f8re handlingen, men kun midlertidigt, da ansp\u00e6ndtheden og trangen til at udf\u00f8re handlingen hurtigt vender tilbage.<\/p><p><em>Tvangstankerne<\/em> er ubehagelige, skr\u00e6mmende eller anst\u00f8delige tanker, ideer eller billeder, der tr\u00e6nger sig p\u00e5 og er umulige at slippe af med. Det kan ogs\u00e5 dreje sig om rituelle tankem\u00f8nstre. Den OCD-ramte ved, at det er hans eller hendes egne tanker, selvom de f\u00f8les ufrivillige og i modstrid med personens f\u00f8lelser og holdninger. Ofte f\u00f8les tankerne meget pinagtige, og holdes derfor hemmelige, selvom de er til stor gene og medf\u00f8rer angst eller v\u00e6mmelse. Nogle patienter med OCD g\u00e5r derfor med sygdommen i flere \u00e5r, f\u00f8r de fort\u00e6ller om dem til nogen og kan komme i behandling.<\/p><p>Tvangssymptomerne kan overskygge tilv\u00e6relsen i en s\u00e5dan grad, at det bliver umuligt at leve et normalt liv. For eksempel kan man have tvangssymptomer, der g\u00f8r det vanskeligt at komme ud af d\u00f8ren, fordi man igen og igen er n\u00f8dt til at tjekke, at man har slukket for vandet, l\u00e5st d\u00f8ren eller andet. Mennesker med OCD kan ofte blive socialt isolerede, fordi deres tvangssymptomer g\u00f8r det vanskeligt for dem at v\u00e6re sammen med andre mennesker.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Symptomer<\/h3><p>Tvangstankerne og tvangshandlingerne vil som oftest v\u00e6re forbundet med et af f\u00f8lgende temaer:<\/p><ol><li>Tanker om orden og symmetri, samt handlinger der drejer sig om at skabe orden, t\u00e6lle eller gentage noget et vist antal gange.<\/li><li>Forbudte tanker med aggressivt, seksuelt eller religi\u00f8st indhold.<\/li><li>Tanker og handlinger omkring renlighed og frygt for smitte.<\/li><li>Tanker og handlinger omkring indsamling af ting.<\/li><\/ol><p>\u00a0<\/p><p>Mennesker, der lider af OCD, har ofte ogs\u00e5 andre psykiske lidelser. Blandt OCD-patienter er der derfor en markant h\u00f8jere forekomst af depression, bipolar lidelse og andre angstlidelser, end hos den generelle befolkning.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>\u00c5rsager<\/h3><p>Der er endnu meget man ikke ved om \u00e5rsagerne til, at nogle mennesker f\u00e5r OCD. Forskning p\u00e5 omr\u00e5det antyder, at b\u00e5de genetiske, milj\u00f8m\u00e6ssige og sociale faktorer kan bidrage til udvikling af lidelsen. Det tyder eksempelvis p\u00e5, at der kan v\u00e6re en sammenh\u00e6ng mellem traumatiske eller belastende begivenheder og udviklingen af OCD.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Behandling<\/h3><p>Den prim\u00e6re behandling for OCD er psykologisk behandling i form af kognitiv adf\u00e6rdsterapi. I den kognitive adf\u00e6rdsterapi arbejder behandleren med nogle metoder, der skal udfordre patientens katastrofet\u00e6nkning og tvangsadf\u00e6rd. Forsigtigt og i patientens eget tempo arbejdes der med at uds\u00e6tte sig selv for situationer og ting, der udl\u00f8ser tvangssymptomerne, samtidig med at man undlader at udf\u00f8re tvangshandlinger. Patienten vil derved opleve at angsten mindskes og konkret erfare katastrofetankerne som overdrevne.<\/p><p>I tilf\u00e6lde, hvor den kognitive adf\u00e6rdsterapi ikke viser sig tilstr\u00e6kkelig, kan den psykologiske behandling kombineres med medicinsk behandling med SSRI-pr\u00e6parater. I s\u00e6rligt sv\u00e6re tilf\u00e6lde vil man tilmed behandle voksne patienter med antipsykotisk medicin. Det er sj\u00e6ldent, at medicinen helt kan fjerne OCD, men nogle patienter oplever, at den kan mildne symptomerne.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><em>Kilde: Psykiatrifonden<\/em><\/p>                    <\/div>\n\t\t                    <\/div>\n        <\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d656e7b e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"d656e7b\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-814d836 elementor-widget elementor-widget-eael-adv-tabs\" data-id=\"814d836\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"eael-adv-tabs.default\">\n\t\t\t\t\t        <div data-scroll-on-click=\"no\" data-scroll-speed=\"300\" id=\"eael-advance-tabs-814d836\" class=\"eael-advance-tabs eael-tabs-horizontal eael-tab-auto-active \" data-tabid=\"814d836\">\n            <div class=\"eael-tabs-nav \">\n                <ul class=\"eael-tab-inline-icon\" role=\"tablist\">\n                                            <li id=\"angst-og-beskftigelse\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"true\" data-tab=\"1\" role=\"tab\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"angst-og-beskftigelse-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-business-time\" viewBox=\"0 0 640 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M496 224c-79.59 0-144 64.41-144 144s64.41 144 144 144 144-64.41 144-144-64.41-144-144-144zm64 150.29c0 5.34-4.37 9.71-9.71 9.71h-60.57c-5.34 0-9.71-4.37-9.71-9.71v-76.57c0-5.34 4.37-9.71 9.71-9.71h12.57c5.34 0 9.71 4.37 9.71 9.71V352h38.29c5.34 0 9.71 4.37 9.71 9.71v12.58zM496 192c5.4 0 10.72.33 16 .81V144c0-25.6-22.4-48-48-48h-80V48c0-25.6-22.4-48-48-48H176c-25.6 0-48 22.4-48 48v48H48c-25.6 0-48 22.4-48 48v80h395.12c28.6-20.09 63.35-32 100.88-32zM320 96H192V64h128v32zm6.82 224H208c-8.84 0-16-7.16-16-16v-48H0v144c0 25.6 22.4 48 48 48h291.43C327.1 423.96 320 396.82 320 368c0-16.66 2.48-32.72 6.82-48z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >ANGST OG BESK\u00c6FTIGELSE<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"personlige-beretninger\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"2\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"personlige-beretninger-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-person-booth\" viewBox=\"0 0 576 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M192 496c0 8.8 7.2 16 16 16h32c8.8 0 16-7.2 16-16V320h-64v176zm32-272h-50.9l-45.2-45.3C115.8 166.6 99.7 160 82.7 160H64c-17.1 0-33.2 6.7-45.3 18.8C6.7 190.9 0 207 0 224.1L.2 320 0 480c0 17.7 14.3 32 31.9 32 17.6 0 32-14.3 32-32l.1-100.7c.9.5 1.6 1.3 2.5 1.7l29.1 43v56c0 17.7 14.3 32 32 32s32-14.3 32-32v-56.5c0-9.9-2.3-19.8-6.7-28.6l-41.2-61.3V253l20.9 20.9c9.1 9.1 21.1 14.1 33.9 14.1H224c17.7 0 32-14.3 32-32s-14.3-32-32-32zM64 128c26.5 0 48-21.5 48-48S90.5 32 64 32 16 53.5 16 80s21.5 48 48 48zm224-96l31.5 223.1-30.9 154.6c-4.3 21.6 13 38.3 31.4 38.3 15.2 0 28-9.1 32.3-30.4.9 16.9 14.6 30.4 31.7 30.4 17.7 0 32-14.3 32-32 0 17.7 14.3 32 32 32s32-14.3 32-32V0H288v32zm-96 0v160h64V0h-32c-17.7 0-32 14.3-32 32zM544 0h-32v496c0 8.8 7.2 16 16 16h32c8.8 0 16-7.2 16-16V32c0-17.7-14.3-32-32-32z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >PERSONLIGE BERETNINGER<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                                            <li id=\"hvor-kan-jeg-sge-yderligere-information\" class=\"inactive eael-tab-item-trigger eael-tab-nav-item\" aria-selected=\"false\" data-tab=\"3\" role=\"tab\" tabindex=\"-1\" aria-controls=\"hvor-kan-jeg-sge-yderligere-information-tab\" aria-expanded=\"false\">\n                            \n                                                                <svg class=\"e-font-icon-svg e-fas-info\" viewBox=\"0 0 192 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M20 424.229h20V279.771H20c-11.046 0-20-8.954-20-20V212c0-11.046 8.954-20 20-20h112c11.046 0 20 8.954 20 20v212.229h20c11.046 0 20 8.954 20 20V492c0 11.046-8.954 20-20 20H20c-11.046 0-20-8.954-20-20v-47.771c0-11.046 8.954-20 20-20zM96 0C56.235 0 24 32.235 24 72s32.235 72 72 72 72-32.235 72-72S135.764 0 96 0z\"><\/path><\/svg>                                                            \n                                                            <span class=\"eael-tab-title title-after-icon\" >HVOR KAN JEG S\u00d8GE YDERLIGERE INFORMATION?<\/span>                            \n                                                    <\/li>\n                    \n                                  <\/ul>\n            <\/div>\n            \n            <div class=\"eael-tabs-content\">\n\t\t        \n                    <div id=\"angst-og-beskftigelse-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"angst-og-beskftigelse-tab\">\n\t\t\t\t        <p><strong>Sundheds- og \u00c6ldreministeriet har unders\u00f8gt uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for personer som har haft kontakt til psykiatrien i 2016.<\/strong><\/p><p>Unders\u00f8gelsen viser, at knap 60 % med en angstlidelse har fuldf\u00f8rt en h\u00f8jere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var lidt h\u00f8jere, det vil sige lidt over 70 %. Derved klarer personer med angstlidelser sig relativt godt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor lidt over halvdelen havde en l\u00e6ngere uddannelse end grundskolen.<\/p><p>Selvom personer med angstlidelser ikke adskiller sig markant fra befolkningen, n\u00e5r det g\u00e6lder uddannelsesniveau er kun lidt over en ud af tre i besk\u00e6ftigelse (Opg\u00f8relsen af besk\u00e6ftigelse indeb\u00e6rer ogs\u00e5 ledige, dvs. personer som er som st\u00e5r uden for arbejdsmarkedet, men som umiddelbart er parate til at tage et arbejde.), hvilket er cirka det samme for personer med psykiske lidelser generelt.<\/p><p>Unders\u00f8gelsen viser desuden, at knap 70 % med OCD havde fuldf\u00f8rt en h\u00f8jere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var lidt h\u00f8jere, det vil sige lidt over 70 %. Derved klarer personer med OCD sig godt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor lidt over halvdelen havde en l\u00e6ngere uddannelse end grundskolen.<\/p><p>Selvom personer med OCD stort set ikke adskiller sig fra befolkningen ang\u00e5ende uddannelsesniveau, er kun cirka 40 % i besk\u00e6ftigelse, hvor det g\u00e6lder for 78 % af befolkningen generelt.<\/p><p>L\u00e6s Sundheds- og \u00c6ldreministeriet analyse \u201d<em>Demografiske og socio\u00f8konomiske forskelle i kontaktm\u00f8nstret til psykiatrien<\/em>\u201d <a href=\"https:\/\/bedrepsykiatri.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/Analyse-Demografiske-og-sociooekonomiske-forskelle-i-kontaktmoenstret-til-psykiatrien.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><h3>IBBIS-MODELLEN<\/h3><p>IBBIS-modellen er en integreret behandlings- og besk\u00e6ftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere. Modellen er inspireret af IPS metoden og omfatter to lodtr\u00e6kningsfors\u00f8g som er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).<\/p><p>Det f\u00f8rste fors\u00f8g omfattede sygedagpengemodtagere med stress, angst depression, tilpasningsreaktion og udbr\u00e6ndthed og er gennemf\u00f8rt i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri samt K\u00f8benhavns, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarb\u00e6k Kommune. Resultater fra forskningsprojekterne er endnu ikke publiceret.<\/p><p>Det andet fors\u00f8g omfatter personer med stress, angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle lidelser og foreg\u00e5r i K\u00f8benhavns og \u00c5rhus Kommune i samarbejde med regionens psykiatri.<\/p><p>Konkret fungerer IBBIS-modellen ved, at sundhedsfagligt personale (regionalt ansatte care managers) og kommunalt ansatte besk\u00e6ftigelseskonsulenter sidder sammen i kommunale lokaler, og p\u00e5 den m\u00e5de sikrer IBBIS-teamet, at den enkelte sygemeldte borger f\u00e5r en integreret sundhedsfaglig og besk\u00e6ftigelsesrettet indsats.<\/p><p>IBBIS-teamet er tilknyttet en fast stab af sundhedsfaglige specialister fra regionen; en udredningsansvarlig psykiater, en behandlingsansvarlig psykolog samt sociall\u00e6ge. Den daglige ledelse varetages af en besk\u00e6ftigelsesfaglig koordinator i jobcentret.<\/p><p>Form\u00e5let er at st\u00f8tte borgeren i at komme tilbage til arbejdet eller opn\u00e5 kontakt med det ordin\u00e6re arbejdsmarked. Da indsatsen er styret af den enkelte borgers behov, gives indsatsen s\u00e5 l\u00e6nge det er n\u00f8dvendigt, men samtidig gives der ikke en indsats i l\u00e6ngere tid eller st\u00f8rre omfang end n\u00f8dvendigt (stepped-care princippet).<\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"personlige-beretninger-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"personlige-beretninger-tab\">\n\t\t\t\t        <h3>Nicolai med OCD fik den rigtige start p\u00e5 arbejdslivet hos Creative Company<\/h3><p>Nicolai Berthelsen er 20 \u00e5r gammel. Han har st\u00e5et i l\u00e6re som fotograf ved Creative Company de sidste fire \u00e5r. Og er nu blevet den yngste f\u00e6rdiguddannede fotograf i danmarkshistorien. Men med diagnoserne OCD, ADD \u201dog en smule autisme\u201d var det ikke den fremtid, han selv havde turdet h\u00e5be p\u00e5.<\/p><p>L\u00e6s om, hvordan Nicolai fandt sit dr\u00f8mmejob ved at gribe chancen for at f\u00f8lge sin dr\u00f8m med et fritidsjob, der blev til en l\u00e6replads, som blev til en fastans\u00e6ttelse, og om at turde v\u00e6re \u00e5ben om sine diagnoser, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt. Nicolais r\u00e5d til andre med en psykisk lidelse er:<\/p><ol><li>Find ud af, hvad der g\u00f8r dig glad<\/li><li>Skab chancer for dig selv<\/li><li>Giv aldrig op<\/li><\/ol><p>\u00a0<\/p><p>Det er nok ikke nogen tilf\u00e6ldighed, at Nicolai blev ansat ved Creative Company, for Holstebro-virksomheden har aktivt besluttet sig for at 15 % af deres medarbejdere skal v\u00e6re ansat i s\u00e6rlige forl\u00f8b.<\/p><p>L\u00e6s om, hvordan Creative Company har haft h\u00f8jt til loftet lige fra den sp\u00e6de opstart, til de i dag har 200 ansatte. De forklarer, at en del af deres succes netop kan forklares gennem, hvordan de behandler deres medarbejdere og derfor bliver anset for at v\u00e6re en attraktiv arbejdsplads for andre. Grundl\u00e6gger Peter N\u00f8rgaard giver f\u00f8lgende r\u00e5d til andre virksomheder:<\/p><ol><li>Lad v\u00e6re med at lytte til alle skr\u00e6khistorierne<\/li><li>Bed jobcentret om hj\u00e6lp.<\/li><li>T\u00e6nk anderledes i forhold til de stillinger, du skal have besat<\/li><\/ol><p>\u00a0<\/p><p>L\u00e6s mere om Nicolais historie <a href=\"https:\/\/www.psykiatrifonden.dk\/viden\/gode-raad-og-temaer\/arbejdsliv\/nicolai-og-diagnoserne.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>L\u00e6s mere om Creative Company og deres ans\u00e6ttelsesstragtegi <a href=\"https:\/\/www.psykiatrifonden.dk\/viden\/gode-raad-og-temaer\/arbejdsliv\/creativ-company.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Anders har affundet sig med sin OCD, men arbejder stadig p\u00e5 fuld kraft<\/h3><p>Anders Hjort har, til trods for at han har OCD, i mange \u00e5r haft et velfungerende arbejdsliv i den danske mediebranche. Det har dog ikke altid v\u00e6ret let at f\u00e5 plads til b\u00e5de angsten og ritualerne samtidig med, at han har skullet skrive op til fem artikler om dagen til Politiken.<\/p><p>L\u00e6s mere om, hvordan Anders har affundet sig med, at OCD har v\u00e6ret en del af hans liv i de sidste 30 \u00e5r, og nok vil v\u00e6re det de n\u00e6ste 30 \u00e5r. Men som det fremg\u00e5r kan man l\u00e6re at leve med det og samtidig have en familie og et arbejde &#8211; hvis man bare er \u00e6rlig over for sig selv og andre om, hvordan sygdommen p\u00e5virker en.<\/p><p>Anders&#8217; r\u00e5d til andre med psykiske lidelser er:<\/p><ol><li>V\u00e6r \u00e5ben. Der er ikke nogen skam i at have OCD.<\/li><li>S\u00f8g hj\u00e6lp. Hvis du ikke allerede har gjort det, s\u00e5 tal med en professionel.<\/li><li>Skab orden. Lav for eksempel en liste over, hvordan du f\u00e5r mest ro, b\u00e5de i hjernen og i kroppen.<\/li><\/ol><p>L\u00e6s mere om Anders&#8217; historie her:<br \/><a href=\"https:\/\/www.psykiatrifonden.dk\/viden\/gode-raad-og-temaer\/arbejdsliv\/del-1-af-2-det-stopper-aldrig-hvis-man-lader-det-loebe-loebsk.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Del 1<\/a>.<br \/><a href=\"https:\/\/www.psykiatrifonden.dk\/viden\/gode-raad-og-temaer\/arbejdsliv\/del-2-af-2-de-farlige-ord.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Del 2<\/a>.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Flere beretninger<\/h3><p><strong>Jesper<\/strong><br \/>L\u00e6s om Jesper, der fort\u00e6ller om at have angst og se film om angstanfald <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/indland\/30-aarige-jesper-har-lidt-af-angst-og-depression-det-er-en-sygdom-du-har-faaet-ikke\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p><strong>Christian<\/strong><br \/>L\u00e6s om Christian, der fort\u00e6ller om at have angst og depression <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/indland\/christian-har-levet-et-liv-med-angst-og-depression-naar-jeg-blev-vred-eller-ked-af\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p><strong>Rudi<\/strong><br \/>Se programserie p\u00e5 DR om, hvordan skuespilleren Rudi lever og arbejder med sin angst <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/drtv\/episode\/rudi-er-bange_52944\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p><strong>Frederikke<\/strong><br \/>Se dokumentar p\u00e5 DR om Frederikke p\u00e5 19 \u00e5r med angst <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/drtv\/episode\/tvaers-paa-dr3_-frederikke-er-en-klods-om-benet_136414\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p>                    <\/div>\n\t\t        \n                    <div id=\"hvor-kan-jeg-sge-yderligere-information-tab\" class=\"clearfix eael-tab-content-item inactive\" data-title-link=\"hvor-kan-jeg-sge-yderligere-information-tab\">\n\t\t\t\t        <h3>IBBIS<\/h3><p>L\u00e6s mere om det f\u00f8rste IBBIS-fors\u00f8g <a href=\"https:\/\/www.psykiatri-regionh.dk\/Kvalitet-og-udvikling\/udvikling\/ibbis\/Sider\/IBBIS-forskning.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>L\u00e6s mere om IBBIS II <a href=\"https:\/\/www.socialmedicin.rm.dk\/om-os\/aktuelle-projekter2\/ibbis-ii\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Foldere fra Angstforeningen om angst<\/h3><p>L\u00e6s Angstforeningens folder om generaliseret angst <a href=\"https:\/\/www.angstforeningen.dk\/uploads\/pjecer\/gad.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>L\u00e6s Angstforeningens folder om panikangst <a href=\"https:\/\/www.angstforeningen.dk\/uploads\/pjecer\/Panikangst_pjece_2020.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>L\u00e6s Angstforeningens folder om socialfobi <a href=\"https:\/\/www.angstforeningen.dk\/uploads\/pjecer\/socialfobi.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>L\u00e6s Angstforeningens folder om helbredsangst <a href=\"https:\/\/www.angstforeningen.dk\/uploads\/pjecer\/helbredsangst_2018.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>\u00a0<\/p><h3>Film og folder om OCD<\/h3><p>Se film om, hvad det indeb\u00e6rer at have OCD, samt hvordan man kan behandle det <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/viden\/kroppen\/naar-tvang-tager-styringen-hvad-sker-der-i-hjernen-naar-du-har-ocd\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p><p>L\u00e6s folder om, hvad OCD er, og hvordan det kan behandles <a href=\"https:\/\/ocd-foreningen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/Hvad_er_OCD_og_hvordan_kan_det_behandles.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p>                    <\/div>\n\t\t                    <\/div>\n        <\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d274f8d e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"d274f8d\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2512220 elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"2512220\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"768\" height=\"768\" src=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst-768x768.jpg\" class=\"attachment-medium_large size-medium_large wp-image-18\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst-768x768.jpg 768w, https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst-300x300.jpg 300w, https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst-1024x1024.jpg 1024w, https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst-150x150.jpg 150w, https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst-1536x1536.jpg 1536w, https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Angst.jpg 2000w\" sizes=\"(max-width: 768px) 100vw, 768px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6d4499c e-grid e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"6d4499c\" data-element_type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a105e05 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a105e05\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h5>OM JOBMEDDIAGNOSE.DK<\/h5><p>P\u00e5 jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hj\u00e6lpe borgere med psykiske lidelser i besk\u00e6ftigelse. Vi tror p\u00e5, at en \u00e5ben dialog, samarbejde og en bedre forst\u00e5else af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hj\u00e6lpe borgere med psykiske lidelser tilbage i besk\u00e6ftigelse. P\u00e5 jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode r\u00e5d til den sv\u00e6re samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler p\u00e5 virksomme metoder, redskaber og indsatser.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2cc1f5c elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2cc1f5c\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h5>PSYKISKE LIDELSER OG BESK\u00c6FTIGELSE<\/h5><ul><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=157\">Hvad betyder det for besk\u00e6ftigelsen at have en psykisk lidelse?<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=159\">Centrale begreber<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=161\">Hvilke indsatser virker?<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=163\">Metoder og redskaber<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=165\">Borgerkontakt og den sv\u00e6re samtale<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=167\">Gode r\u00e5d om borgerm\u00f8det<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=169\">Recovery<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=171\">Virksomhedernes rolle<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=173\">Rettigheder<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=175\">Kompensation og besk\u00e6ftigelsesindsats<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=177\">Min vej i job med diagnose<\/a><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7fafcde elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"7fafcde\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h5>DE ENKELTE DIAGNOSER<\/h5><ul><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=200\">Diagnosesystemet<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=69\">ADHD<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=71\">Angst<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=73\">Autisme<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=75\">Bipolar<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=77\">Borderline<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=79\">Depression<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=81\">PTSD<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=83\">Skizofreni<\/a><\/li><li><a href=\"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=85\">Stress<\/a><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>ANGST Angst kan komme til udtryk p\u00e5 mange m\u00e5der. For nogle kommer angsten som intense reaktioner p\u00e5 bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig b\u00e5de som psykiske og kropslige symptomer og kan ogs\u00e5 have betydning for ens adf\u00e6rd HVAD ER ANGST? Angst er en bred betegnelse for en [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-71","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=71"}],"version-history":[{"count":28,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":351,"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71\/revisions\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=71"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}