{"id":81,"date":"2025-12-30T09:10:39","date_gmt":"2025-12-30T09:10:39","guid":{"rendered":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=81"},"modified":"2026-01-01T16:54:33","modified_gmt":"2026-01-01T16:54:33","slug":"ptsd","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=81","title":{"rendered":"PTSD"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

PTSD<\/h2>

PTSD er en stressreaktion som kan opst\u00e5 efter voldsomme oplevelser som for eksempel krig eller vold, hvor man har f\u00f8lt st\u00e6rk frygt, r\u00e6dsel eller hj\u00e6lpel\u00f8shed. N\u00e5r man har PTSD har man gentagende oplevelser af flashbacks eller st\u00e6rkt ubehag ved at blive udsat for omst\u00e6ndigheder, der minder om traumet.<\/strong><\/p>

HVAD ER PTSD?<\/h3>

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en forsinket stressreaktion p\u00e5 sv\u00e6r psykisk belastning. PTSD kendes af mange, som de eftermen, der kan opst\u00e5 hos soldater, der vender hjem fra krig med psykiske ar p\u00e5 sj\u00e6len. PTSD opst\u00e5r dog ogs\u00e5 efter andre typer traumatiserende begivenheder, s\u00e5som voldt\u00e6gt, seksuelt misbrug, partnervold, alvorlige ulykker, naturkatastrofer eller hvis man er vidne til voldsomme begivenheder.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

S\u00c5 MANGE HAR PTSD<\/span><\/h2>

Helt op mod 2 % af befolkningen sk\u00f8nnes at have PTSD.<\/strong><\/p>

En ny, stor unders\u00f8gelse, baseret p\u00e5 en lang r\u00e6kke danske sundhedsregistre viser, at 0,4 % af den danske befolkning har PTSD (se vidensnotat).<\/p>

Andre unders\u00f8gelser tyder dog p\u00e5, at helt op mod 2 % har PTSD. Der er flere kvinder end m\u00e6nd, og flere unge end \u00e6ldre mennesker, der f\u00e5r PTSD (Psykiatrifonden).<\/p>

L\u00e6s mere i\u00a0vidensnotatet her<\/a><\/span>.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Gode r\u00e5d til m\u00f8det med flygtninge og andre med PTSD<\/h3>

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i Region Syddanmark giver gode r\u00e5d om PTSD, og hvordan man som professionel bedst m\u00f8der flygtninge eller indvandrere med PTSD. ATT anbefaler f\u00f8lgende for borgerm\u00f8det:<\/p>

  1. Undg\u00e5 tidlige eller lange m\u00f8der, fordi personer med PTSD ofte sover d\u00e5rligt.<\/li>
  2. Undg\u00e5 sm\u00e5 m\u00f8derum, hvor den PTSD-ramte skal sidde med ryggen mod d\u00f8ren, da det kan virke utrygt for personen.<\/li>
  3. G\u00f8r aftaler skiftlige og foresl\u00e5 at bruge besidder, eftersom den PTSD-ramte kan have problemer med koncentration og\/eller hukommelse.<\/li>
  4. Lav faste aftaler og undg\u00e5 sagsbehandlerskift, for at underst\u00f8tte kontinuitet og dermed tryghed.<\/li>
  5. Afstem krav i forhold til personens behandling, eftersom det kan v\u00e6re meget kr\u00e6vende at deltage i PTSD-behandling.<\/li>
  6. Brug tolk, selvom den PTSD-ramte, har et nogenlunde dansk, for at sikre klar kommunikation.<\/li>
  7. Aftabuiser PTSD ved at tale \u00e5bent om det.<\/li>
  8. Inddrag p\u00e5r\u00f8rende, hvis det er muligt.<\/li><\/ol>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
    \n\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t
    \n
    \n