{"id":85,"date":"2025-12-30T09:11:09","date_gmt":"2025-12-30T09:11:09","guid":{"rendered":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=85"},"modified":"2026-01-01T17:26:14","modified_gmt":"2026-01-01T17:26:14","slug":"stress","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jobmeddiagnose.dk\/?page_id=85","title":{"rendered":"STRESS"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Stress<\/h2>

Kortvarig stress er en tilstand, der g\u00f8r det muligt at reagere og handle hensigtsm\u00e6ssigt i ekstreme situationer, mens l\u00e6ngerevarende stress udg\u00f8r en trussel mod helbredet.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

DEFINITION P\u00c5 STRESS<\/span><\/h2>

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som b\u00e5de kan v\u00e6re psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opst\u00e5r, n\u00e5r ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har \u2013 eller oplever, at han eller hun har.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

HVAD ER Stress?<\/h3>

Medicinsk taler man om stress som en belastnings- og tilpasningsreaktion, herunder PTSD, men begrebet stress bruges ogs\u00e5 meget bredere p\u00e5 m\u00e5der, der g\u00e5r ud over tilstande, som kan diagnosticeres inden for diagnosesystemet ICD-10 (se mere under Diagnosesystemet<\/em><\/a>).<\/p>

Stress kan forekomme, hvis man er presset eller er i en situation som overstiger ens almindelige handleevner. Stress opst\u00e5r n\u00e5r de krav, forventninger eller belastninger, som omgivelserne stiller til en, eller som man stiller til sig selv, (for eksempel p\u00e5 arbejdet, i familien eller i uddannelsessystemet) overstiger de ressourcer og muligheder, man har til r\u00e5dighed for at im\u00f8deg\u00e5 eller tackle belastningen.<\/p>

Man bruger ofte tre arbejdsdefinitioner til at beskrive, hvordan reaktionen udfolder sig:<\/strong><\/p>

  1. Stress er en intern tilstand i individet, for eksempel ansp\u00e6ndthed, irritabilitet, uvished, \u00e6ngstelse eller ophidselse.<\/li>
  2. Stress er en ekstern oplevelse af omgivelserne, for eksempel h\u00f8je krav, tidspres, trusler, tab eller fare.<\/li>
  3. Stress er relationen mellem interne og eksterne oplevelser. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.<\/li><\/ol>

    \u00a0<\/p>

    Det er vigtigt at understrege, at stress f\u00f8rst og fremmest h\u00e6nger sammen med ens oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring en \u2013 ikke begivenhederne i sig selv.<\/p>

    \u00a0<\/p>

    Kortvarig stress<\/h3>

    Flere taler om stress som en folkesygdom, men hvad der ofte overses er at stress som udgangspunkt er en helt naturlig og hensigtsm\u00e6ssig reaktion (alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores muligheder for at overleve. Stress er alts\u00e5 i den kortvarige version IKKE en sygdom.<\/p>

    Stressreaktionen har til form\u00e5l at s\u00e6tte mennesket i stand til at h\u00e5ndtere og tilpasse sig de belastninger, farer, trusler og udfordringer de stilles over for i dagligdagen. Dette kan for eksempel v\u00e6re i situationer hvor der sker noget uventet eller n\u00e5r man skal yde noget ekstra, som overstiger ens normale kapacitet.<\/p>

    Akut eller kortvarig stress er en naturlig og sund reaktion for kroppen, som \u00f8ger kroppens og\/eller hjernes pr\u00e6station og koncentration. Reaktionen er sund, fordi den giver \u00f8get energi til at takle opgaver under pres.<\/p>

    Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, n\u00e5r gazellen flygter fra en l\u00f8ve. En stressreaktion s\u00e6tter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal v\u00e6k og l\u00f8ven skal have sin mad. Hjertet sl\u00e5r hurtigere og begge dyr er i alarmberedskab. Den samme biologiske reaktion sker i mennesker, n\u00e5r de pludselig befinder sig i en udfordrende situation.<\/p>

    \u00a0<\/p>

    Langvarig stress<\/h3>

    Langvarig stress kan forekomme, hvis man er presset eller er i en situation som overstiger ens almindelige handleevner i en l\u00e6ngere periode. Langvarig stress opst\u00e5r, n\u00e5r de begivenheder der stresser en ikke forsvinder, men forts\u00e6tter med at g\u00f8re livet sv\u00e6rt i uger, m\u00e5neder eller \u00e5r. Kroppen vil v\u00e6re i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er h\u00f8jt. Det kan for eksempel v\u00e6re, hvis man ikke kan n\u00e5 sine opgaver p\u00e5 arbejdet eller ikke sl\u00e5r til derhjemme.<\/p>

    N\u00e5r kroppen ikke f\u00e5r lov at slappe af bliver det farligt. Hvis kroppen i l\u00e6ngere tid er i konstant beredskab, slider det p\u00e5 krop og sj\u00e6l. Organismen f\u00e5r skyklapper p\u00e5, s\u00e5 man m\u00e5ske ikke m\u00e6rker behov for hverken mad eller s\u00f8vn. Hvis man ikke reagerer p\u00e5 kroppens advarselssignaler, bliver tilstanden forv\u00e6rret. Langvarig stress p\u00e5virker evnen til at huske og immunforsvaret bliver sv\u00e6kket. Endelig kan l\u00e6ngerevarende eller gentagne stressperioder med tiden v\u00e6re \u00e5rsag til depressioner og hjertekarsygdomme. Dette er, hvad mange forst\u00e5r som “at g\u00e5 ned med stress”.<\/p>

    Kilde: Psykiatrifonden<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

    \n\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t
    \n
    \n