Virksomhedernes rolle
Virksomhederne, både private og offentlige arbejdsgivere, spiller en central rolle, når personer med psykiske lidelser skal i beskæftigelse. Det kan både dreje sig om fastholdelse af sygemeldte og inklusion af personer på offentlig forsørgelse. Derfor fylder virksomhederne også stadig mere i jobcentrenes indsats, og virksomhederne anser i stigende grad jobcentrene som en central samarbejdspartner.
Samarbejdet med virksomhederne er blevet langt mere centralt de seneste år, hvilket kan ses både af ændringer i lovgivningen og centralt iværksatte forsøg med fokus på ordinære timer samt virksomhedsrettede og arbejdspladsebaserde indsatser for udsatte borgere. På Jobindsats.dk kan man se, at andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste seks måneder er steget fra 16 % i november 2008 til 33 % i november 2019 – det vil sige en fordobling i brugen af denne type indsats.
Undersøgelser viser desuden, at virksomhederne anser jobcentrene som en vigtig samarbejdspartner og har store forventninger til, hvad jobcentrene kan gøre for dem – både i forhold til at fastholde sygemeldte i arbejde, rekruttere og inkludere dem, som står uden for arbejdsmarkedet.
Ifølge VIVE’s undersøgelse om virksomhedernes sociale engagement fra 2016, mener over halvdelen af virksomhederne, at de har tilstrækkeligt kendskab til ordninger som fleksjobordningen, løntilskudsordningen, virksomhedspraktikker og delvise raskmeldinger. Størstedelen af virksomhederne har fået den viden fra jobcentrene. Det er dog specielt store virksomheder og offentlige arbejdspladser, der vurderer, at de kender ordningerne godt nok, hvilket peger på, at der findes et behov for at specielt mindre, private virksomheder får information og hjælp fra jobcentrene.
Hvis man ser lidt bredere på flere undersøgelser, tegner der sig en ret klar tendens af, hvad virksomhederne forventer sig af jobcentrene. Virksomhederne peger primært på behovet for en fast kontaktperson til at hjælpe med at finde den rette person, etablere skånevilkår/udarbejde fastholdelsesplan, og at følge op på forløbet og hjælpe med at løse barrierer og problemer løbende.
Hvem har gavn af en virksomhedsrettet indsats?
Vi har i mange år vidst, at en virksomhedsrettet indsats virker i forhold til at få de stærkere ledige i beskæftigelse. STAR har derfor også i de senere år udviklet og finansieret flere indsatsmodeller, rettet mod at få udsatte borgere i ordinær beskæftigelse. Det har de gjort ved hjælp af en virksomhedsrettet indsats med individuel personlig støtte, ud fra tanken om, at man bedst lærer de færdigheder, man skal bruge på arbejds-markedet ved at træne dem på arbejdspladsen (Place First, Then Train/Work-First tilgang).
JobFirst-projektet er en af de indsatser. Projektet har haft til formål at afprøve en virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt ressourceforløbsmodtagere over 30 år. Forsøget betød, at 19 % af kontanthjælpsmodtagerne havde fået ordinære løntimer halvandet år efter indsatsen, hvor det kun var 12 % for kontrolgruppen. Indsatsen virkede dog ikke for ressourceforløbsmodtagere.
Individuel Placering og Støtte (IPS) har på samme måde vist sig at virke i både udlandet og i en dansk kontekst. IPS bliver brugt til personer med svære psykiske lidelser. Indsatsen består af en IPS-konsulent, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder dem mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, koordinering af borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte til at fastholde job efter at job er opnået, samt at give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgningen tager udgangspunkt i deltagerens egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres derudover tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb.
Flere skal med-projektet retter den tidlige virksomhedsrettede indsats mod kontanthjælpsmodtagere med mere end fem års ledighed. Der findes endnu ikke nogen tal for effekten af indsatsen, men det kan ses af den løbende overvågning af forsøget, at næsten halvdelen af indsatsgruppen enten får en virksomhedsrettet indsats eller opnår ordinære løntimer. Dette er et godt resultatet, men det skal ses i lyset af, at ca. 40 af målgruppen ikke kan inkluderes i projektet.
Indtil videre tyder det derfor på, at work-first tilgangen har gode effekter for en del af de udsatte borgere, men at ikke alle kan inkluderes direkte, og flertallet af de inkluderede ikke opnår beskæftigelse i første omgang. Nogle personer med psykiske lidelser vil derfor ikke have gavn af en virksomhedsrettet indsats fra første dag.
Viden fra blandt andet Empowermentprojektet tyder på, at det er vigtigt, at den virksomhedsrettede aktivering omfatter opgaver, som borgeren kan lykkes med at løse, hvis der skal skabes progression i borgerens forløb. Det er altså ikke hvilken som helt virksomhed, man kan sende en person med psykiske lidelser ud i, og aktiveringen skal forberedes grundigt, så det bliver en positiv oplevelse for borgeren. For denne gruppe kan der desuden være behov for en forudgående indsats med afklaring, udredning eller behandling, inden man starter en virksomhedsrettet indsats. Man kan dog med fordel kombinere eksempelvis mestringskurser med virksomhedsrettede forløb.
Jobcentrenes rolle ved inklusion på arbejdspladsen
En svensk forsker (Danemark, 2012) har fundet frem til, at virksomhedskonsulenten, skal kunne varetage tre funktioner, hvis de skal inkludere en person med et handicap (læs mere i vidensnotatet). Disse roller kan være vigtige for kommunen at være opmærksomme på, når der skal iværksættes virksomhedsrettet aktivering, eller skabe en ordinær ansættelse for en person med en psykisk lidelse:
- Sælger: Virksomhederne siger, at det er afgørende, at de møder en engageret og tillidsvækkende virksomhedskonsulent, som kan “sælge” både tanken om at ansætte en person med et handicap (med en forsøgsperiode og mulighed for at finde en anden person med et bedre match) samt den specifikke person med et handicap.
- Guide: Virksomhederne er ofte usikre på, hvordan de skal håndtere konkrete arbejdssituationer relateret til hjælpemidler og dialog om borgerens handicap i starten. Her er det vigtigt, at virksomhedskonsulenten er tilgængelig, fleksibelt indstillet i forhold til virksomhedens behov og uformel i kontakten (ikke bureaukratisk).
- Problemknuser: Virksomhederne forventer, at virksomhedskonsulenten kan fungere som en problemknuser, når der opstår problemer. Det er vigtigt for virksomhederne, at de har en fast aftale med virksomhedskonsulenten om, at de kan hjælpe, hvis de ikke selv kan eller har ressourcerne til det. Dette er ofte vigtigt, fordi virksomhederne også skal kunne regne med, at medarbejderen løser nogle opgaver for dem, så de ikke oplever produktionstab.
Ovenstående konklusioner om behovet for en tæt kontakt med jobcentret via en personlig virksomhedskonsulent understøttes af satspuljeprojektet, Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap. Projektet er igangsat af STAR og har kørt i otte kommuner, primært over for forsikrede ledige, i perioden fra november 2017 til marts 2019. Evalueringen peger på, at kommunerne med fordel kan bruge følgende indsatsmodel med tre faser:
- Screening af borgere i forhold til, om de har en funktionsnedsættelse (det relationelle handicapbegreb) på baggrund af deres egen selvvurdering, via to trin -først med en bred tidlig screening og derefter en visitationssamtale med en jobformidler.
- Den personlige jobformidler arbejder i et krydsfelt mellem de kendte jobfunktioner: virksomhedskonsulent, mentor og sagsbehandler, og skal have Viden om det lokale arbejdsmarked, de hyppigste funktionsnedsættelser, skånehensyn og kompenserende ordninger. Jobformidleren placeres i virksomhedsteamet med en sagsstamme, der muliggør hyppig kontakt og håndholdt indsats.
- Den virksomhedsrettede indsats er håndholdt, tæt og virksomhedsrettet med fokus på ordinær ansættelse/timer. Fokus er på det gode match mellem arbejdsgiver og borger, som er baseret på viden om virksomhedens behov og borgers kompetencer og skånebehov. Fastholdelse på virksomheden understøttes af en ”åben linje” til jobcentret, som anvendes ved akutte udfordringer.
Når en person bliver langvarigt sygemeldt med en psykisk lidelse, vil han/hun ofte have brug for hjælp til at blive fastholdt i jobbet – det gælder både når sygemeldingen er arbejdsrelateret, og når den har andre årsager. Her vil det være afgørende, at arbejdsgiveren samarbejder med den sygemeldte, og jobcentret, om at vende tilbage til arbejdet.
Hvordan opleves det at arbejde med en psykisk lidelse?
VIVE har lavet en undersøgelse om handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016, som viser, at medarbejdere med psykiske lidelser fortrinsvis oplever, at ledere og kollegaer gør en stor indsats for at komme dem i møde, selvom de kan have ekstra svært ved at varetage visse arbejdsfunktioner.
Hver anden har således fået tilbudt og iværksat en eller flere indsatser af deres arbejdsgiver (tilpassede arbejdsforhold, nedsat arbejdstid, særlige arbejdsopgaver, særligt fleksible arbejdsvilkår, en personlig hjælper eller lignende). Derudover har en ud af fem beskæftigede med en psykisk lidelse et særligt hjælpemiddel eller anden foranstaltning til at varetage deres arbejde. Endelig viser undersøgelsen, at kun meget få personer med psykiske lidelser vurderer, at deres kollegaer eller arbejdsgiver ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til deres handicap, og fire ud af fem personer uden handicap i beskæftigelse svarer, at de helt sikkert eller måske gerne vil samarbejde med en person med et handicap, selvom det vil kræve lidt ekstra tid.
Helt generelt oplever medarbejdere med en psykisk lidelse derfor en velvilje på arbejdspladsen. Der er dog tilsyneladende grænser for tolerancen, for to ud af tre er betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person med meget store humørsvingninger.
Når man får en psykisk lidelse grundet sit arbejde
Som medarbejder kan man enten have en psykisk lidelse, som er opstået i relation til arbejdet eller uden for arbejdspladsen. I førstnævnte tilfælde kan det anmeldes som en arbejdsskade.
I 2013 undersøgte SFI, hvad der er vigtigt, når virksomhederne skal fastholde en sygemeldt medarbejder med en arbejdsskade . Studiet peger på følgende afgørende faktorer for fastholdelse:
- Tydelige processer og konkrete aftaler om ansvar for fastholdelsesprocessen både lokalt (mellemleder) og centralt (personaleafdeling eller central leder).
- Tidlig indsats i betydningen kontakt til den ansatte som er sygemeldt med en arbejdsskade kan være vigtig for, at virksomhedens interne ressourcer kan tages i brug og gøre nytte i forhold til den enkelte skadelidte.
- En god kontakt mellem skadelidte og virksomhed er afgørende for en vellykket fastholdelsesproces. En kontakt er god, når den karakteriseres af omsorg, tillid, åbenhed og kontinuitet.
- God kontakt til jobcentrene bliver set som vigtig for virksomhederne, men virksomhederne efterlyser, at jobcentrene er mere proaktive og opsøgende over for virksomhederne. Virksomhederne vil gerne have hjælp fra jobcentret til at udarbejde fastholdelsesplaner og til at etablere skånevilkår. Desuden ønsker virksomhederne indsigt i jobcentrenes forskellige redskaber til arbejdsfastholdelse, ligesom de ønsker, at jobcentrene har større indsigt i virksomhedernes rammevilkår og hverdag.
En undersøgelse (Ladegaard et al., 2017) blandt 430 sygemeldt med en psykisk lidelse (stress, angst, depression, PTSD med videre) grundet deres arbejde viser, at to ud af tre oplevede, at deres arbejdsplads håndterede deres sygdomsforløb dårligt, hvilket var langt flere end personer med fysiske lidelser (ryg- eller hudsygdomme).
Undersøgelsen viser desuden, at medarbejdere med psykiske lidelser har en dårligere oplevelse af deres forløb, og de peger ofte på ledelsen som en negativ indflydelse og at der ikke bliver foretaget nogen tiltag for at fastholde dem. Dette kunne tyder på, at jobcentrene med fordel kan hjælpe personer som er sygemeldte med en arbejdsrelateret psykisk lidelse ekstra meget med kommunikationen med ledelsen om blandt andet arbejdspladstilpasninger.
Fastholdelseskonsulentens rolle ved fastholdelse af sygemeldte
En fastholdelseskonsulent er den jobcentermedarbejder som arbejder med at fastholde borgere på sygedagpenge som er sygemeldte fra beskæftigelse. I jobcentrene vil man forsøge at gøre en stor indsats for at en sygemeldt, som er i beskæftigelse, ikke mister deres ansættelsesforhold. Både fordi lovgivningen understøtter sådan en indsats, og fordi den virker.
Undersøgelser viser heldigvis, at virksomhederne gerne vil have hjælp fra jobcentrene. Virksomhederne ønsker ofte en fast kontaktperson fra jobcenteret til at hjælpe med til at udarbejde en fastholdelsesplan samt følge op på forløbet og hjælpe med at løse barrierer og problemer løbende. Der kan derfor være godt givet ud, hvis man som kommune inddrager arbejdsgiveren tidligt i sygedagpengeforløbet. Der kan være flere gevinster forbundet ved, at en sygedagpengemodtagers sagsbehandler tager den aktive rolle som fastholdelseskonsulent i relation til virksomheden.
For det første, er der evidens for, at der er positive beskæftigelseseffekter af et tæt samarbejde med arbejdsgiveren og gradvist at vende tilbage til arbejde (Se mere under Hvilke indsatser virker).
For det andet, tyder kvalitativ forskning på, at borgeren i højere grad bliver inddraget i og får indflydelse på sit forløb, samt får en helhedsorienteret indsats, når sagsbehandleren har fokus på denne rolle frem for myndighedsrollen, hvor fokus er på en hurtig raskmeldinger på baggrund af, om borgeren er berettiget til sygedagpenge ifølge loven (Jacobi, 2013).
Læs mere om de ovenfor nævnte undersøgelser i vidensnotatet.
Læs VIVE’s undersøgelse af virksomhedernes sociale engagement her.
Lær mere om JobFirst-projektet her.
Læs mere om IPS-projektet her.
Læs mere om Flere skal med projektet her.
Læs mere om statspuljeprojektet: Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap her.
Læs VIVE’s undersøgelse om Handicap, beskæftigelse og uddannelse her.
Læs SFI’s undersøgelse om arbejdsfastholdelse af skadelidte her.
OM JOBMEDDIAGNOSE.DK
På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse. På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.