Metoder og redskaber

Indsatsen er rettet mod personer med svære psykiske lidelser, såsom skizofreni, affektiv bipolar lidelse eller tilbagevendende depression, som er tilknyttet det psykiatriske behandlingssystem.

Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) er oprindeligt udviklet i USA, men har vist sig virksom i mange forskellige lande og kontekster.Den danske version af IPS, som er afprøvet i et forsøg gennem Region Hovedstaden, baserer sig på syv principper:

1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
2. Alle kan deltage. Ingen bliver ekskluderet
3. Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet
4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
5. Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg
6. Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det
7. Vejledning om sociale ydelser og arbejde

Hvordan foregår IPS?

Indsatsen i forsøget består af en IPS-konsulent, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, koordinering af borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte til at fastholde job efter at job er opnået, samt give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgning baserer sig på deltagerens egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres endvidere tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb. I forsøget afprøvede man både den traditionelle version af IPS-indsatsen, såvel som en model, hvor IPS-indsatsen er suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder, også kaldet IPS+. Begge indsatser viste sig effektive i forhold til at få deltagerne i job og uddannelse (se mere under Hvilke indsatser virker?).

IPS er implementeret og i drift i flere kommuner i Danmark, for eksempel i Hjørring, Silkeborg, Slagelse, Holbæk, Kalundborg, København og Frederiksberg. Der er tale om en metode som kan appliceres i varierende former og med forskellig organisatorisk ophæng. Man ser eksempler på selvstændige IPS-teams (Hjørring og København), hvor andre har valgt, at integrere deres IPS-indsats i deres arbejdsrehabiliteringsprogram (Frederiksberg), og IPS-Vestsjælland, som samtidig har valgt et samarbejde på tværs med deltagelse fra flere kommuner (Kalundborg, Slagelse og Holbæk).

HØR AMANDA FORTÆLLE OM, HVORDAN HUN MED IPS KOM I PRAKTIK, PÅ TRODS AF SIN SKIZOFRENI

IPS-indsatsen på Vestsjælland som eksempel

Samarbejdet på IPS-Vestsjælland tager afsæt i det enkelte jobcenter og psykiatriens nuværende organisering. Pointen er, at samarbejdet og opgaven placeres inden for de eksisterende strukturer og sektorer. Derved bliver IPS-indsatsen en integreret del af organisationsstrukturen og den daglige drift i både jobcentret og i psykiatrien. IPS er normalt forankret i jobcentrene, men kan også være forankret i socialpsykiatrien med kombineret mentor og virksomhedskonsulentfunktion (Holbæk-modellen).

Én tværgående koordinator
Samarbejdet i IPS-Vestsjælland faciliteres af én tværgående koordinator og projektleder som er bindeled mellem de mange aktører i henholdsvis kommuner og i psykiatrien. IPS-Vestsjælland har desuden tre fælleselementer i form af uddannelse, supervision og sparring omkring IPS-konsulenterne. Alle øvrige aktiviteter omkring IPS-indsatsen foregår lokalt hos jobcentret, i form af samarbejde med de enkelte IPS-kandidater, med virksomhederne og ved det løbende samarbejde med de psykiatriske behandlere. Fælleselementerne består af uddannelse til IPS-konsulenterne. Dertil kommer supervision hver anden måned for IPS-konsulenterne og sparringsmøder af halvanden times varighed hver måned.

IPS-konsulenterne kan samarbejde med egne virksomhedskonsulenter om opgaven (Kalundborg-modellen), eller IPS-konsulenterne kan fungere som både rådgivere og virksomhedskonsulenter (Slagelse-modellen). IPS-konsulenterne kan både have myndighedsansvar i sagen og/eller koordinere sagen med den rette myndighedssagsbehandler – dette afhænger af målgruppefordeling og den kommunale organisering. Erfaringerne viser på den måde at man kan organisere IPS-indsatsen forskelligt ud fra følgende parametre:

• IPS-indsatsen kan være mere eller mindre integreret i den eksisterende psykiatriske indsats.
• IPS-konsulenterne kan varetage mere eller mindre af myndighedsansvaret og samarbejdet med virksomhederne.

Hør IPS-konsulenter fortælle om samarbejdet med henholdsvis borgeren, virksomhederne og psykiatrien

Samarbejdet med borgeren

Samarbejdet med virksomhederne

Samarbejdet med psykiatrien

Yderligere information

Læs mere om det danske forskningsprojekt om IPS her.

Download film fra Kalundborg Jobcenter om IPS-indsatsen her.

Læs om cases angående brug af IPS-metoden her.

IBBIS-modellen er en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere.

Modellen er inspireret af IPS-metoden og omfatter to lodtrækningsforsøg, som er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det første forsøg omfattede sygedagpengemodtagere med stress, angst depression, tilpasningsreaktion og udbrændthed og er gennemført i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri samt Københavns, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. Resultater fra forskningsprojekterne er endnu ikke publiceret.

Det andet forsøg omfatter personer med stress, angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle lidelser og foregår i Københavns og Aarhus kommune i samarbejde med regionens psykiatri. Konkret fungerer IBBIS-modellen ved, at sundhedsfagligt personale (regionalt ansatte care managers) og kommunalt ansatte beskæftigelseskonsulenter sidder sammen i kommunale lokaler, og på den måde sikrer IBBIS-teamet, at den enkelte sygemeldte borger får en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats.

IBBIS-teamet er tilknyttet en fast stab af sundhedsfaglige specialister fra regionen: en udredningsansvarlig psykiater, en behandlingsansvarlig psykolog samt sociallæge. Den daglige ledelse bliver varetaget af en beskæftigelsesfaglig koordinator i jobcentret.

Formålet
Formålet er, at støtte borgeren i at komme tilbage til arbejdet eller opnå kontakt med det ordinære arbejdsmarked. Da indsatsen er styret af den enkelte borgers behov, giver man indsatsen så længe det er nødvendigt, men samtidig bliver der ikke givet en indsats i længere tid eller af større omfang end nødvendigt (stepped-care princippet).

Yderligere information

Læs mere om det første IBBIS-forsøg her.

Læs mere om IBBIS II her.

Critical Time Intervention (CTI) er en tidsafgrænset og intensiv indsats, der bliver gennemført af en socialfaglig medarbejder, der er uddannet i metoden. Indsatsen er målrettet støtte af en borger i en kritisk overgangsperiode i deres liv – for eksempel fra hjemløshed til bolig og fra ledighed til job.

Intensiteten er stor i begyndelsen af CTI-forløbet og aftager i takt med, at opgaver og ansvar bliver overdraget til borger og netværk. I første fase etablerer man kontakt, hvor man skaber en tillidsfuld relation med borgeren. Selve CTI-Indsatsen er opdelt i tre lige lange faser – typisk af tre måneds varighed hver: 1) planlægning og igangsættelse, 2) afprøvning og tilpasning og 3) ansvarsoverdragelse og forankring.

CTI-metoden er baseret på en recovery-orienteret og empowerment-fokuseret tilgang, og har til hensigt at identificere og styrke borgerens ressourcer og muligheder for at mestre sit liv. Derfor skal borgeren selv definere målene for CTI-forløbet og planlægge de aktiviteter, der skal iværksættes og tage medansvar for at forløbet bliver gennemført.

Socialstyrelsen har gennem de seneste år afprøvet den evidensbaserede metode overfor socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger i overgangssituationer, som for eksempel overgang fra hjemløshed til egen bolig. Socialstyrelsen har sammen med STAR for nyligt igangsat et forsøg med beskæftigelse som mål.

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job løber fra 2017-2020 i Brøndby, Halsnæs, Jammerbugt, Mariagerfjord og Tønde. Projektet indebærer en koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med over et års ledighed. Projektet er forankret på tværs af jobcentret og socialafdelingen, så der kan ske en fælles afdækning af borgerens ressourcer, ønsker og støttebehov, man kan udarbejde en fælles handleplan og der kan ske en koordineret opfølgning og måling af progressionen.

Et centralt element i projektet er, at der bliver iværksat en tidlig virksomhedsrettet indsats eller ansættelse i ordinære timer ud fra princippet om ”work-first” – ligesom CTI-metoden på hjemløseområdet tager afsæt i ”housing-first”. I den forbindelse bliver der stillet krav om, at borgeren skal have tilknyttet en virksomhedskonsulent, som kan hjælpe borgeren med at få skabt et jobmatch og lavet en aftale med en arbejdsgiver samt følge op på virksomhedsforløbet.

I projektet har man valgt at have et klart formål om ordinær beskæftigelse. Man kunne dog også bruge CTI-metoden på andre måder, så forløbet bliver målrettet borgere, som ikke kan komme direkte i ordinær beskæftigelse. Man kunne på den måde opstille alternative mål for den kritiske overgangssituation med formålet om at løse et centralt problem for borgeren, som er en barriere for beskæftigelse.

Man kunne eksempelvis lade borgeren selv bestemme, hvad den kritiske overgangssituation skal rettes mod og strukturere indsatsen ud fra CTI-metoden. For at sikre det beskæftigelsesrettede fokus, kunne man stille krav om, at overgangen og aktiviteterne skal bidrage til større arbejdsmarkedsparathed. Eksempler på borgerbestemte overgange for personer med psykiske lidelser kunne være: afvænning af misbrug og påbegyndelse af psykologisk eller medicinsk behandling eller social eksponering ved deltagelse i frivilligt arbejde.

Yderligere information

Læs mere om CTI-metoden på Socialstyrelsens hjemmeside her.

Læs mere om projektet: Overgangen til og fastholdelse i job her.

Se pjece om projektet: Overgangen til og fastholdelse i job her.

Assertive Commitment Treatment består af et tværfagligt indsatsteam med socialpædagoger, sygeplejerske, misbrugsbehandler, psykiater, socialrådgiver og en beskæftigelseskonsulent, som støtter borgeren i eget hjem eller dér, hvor borgeren er (er udgående).

Indsatsen er meget intensiv, hvilket blandt andet betyder, at den koordinerende socialrådgiver maksimalt har ti borgere. Derudover bliver der ydet en tidsubegrænset og meget fleksibel støtte/behandling som i meget vidt omfang baserer sig på borgerens egne mål og ønsker. Indsatsen er derfor i høj grad i tråd med en recovery-understøttende indsats (se mere på denne portal under Recovery).

Assertive Commitment Treatment var oprindeligt målrettet borgere med psykiske lidelser, der oplevede gentagende indlæggelser på psykiatrisk afdeling, men er i Danmark afprøvet over for målgruppen af borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt for personer i hjemløshed.

Forsøget i Købehavn og Skanderborg for personer med psykiske lidelser og misbrug indebar også et relativt stort fokus på beskæftigelse og involvering af jobcentrene. Selvom forsøget ikke viste nogen positive beskæftigelseseffekter, blev det beskæftigelsesfaglige element oplevet som positivt, selvomkrav om fast mødekadence udfordrede ideen om et fleksibelt borgerbestemt forløb.

Man kan derfor godt bruge metoden direkte i beskæftigelsesindsatsen, men uanset hvad kan den ses som en måde, hvorpå man kan rykke meget udsatte borgere til blandt andet større psykisk trivsel, og færre kontakter til psykiatrien som et skridt i retningen mod beskæftigelse.

Yderligere information

Læs mere om Assertive Commitment Treatment på Socialstyrelsens hjemmeside her.

Læs evalueringen af forsøget med Assertive Community Treatment for borgere med psykiske lidelser og misbrug her.

Fleksjobordningen bliver i meget høj grad brugt til borgere med psykiske lidelser. Ifølge en undersøgelse fra VIVE angiver knap en tredjedel af de fleksjobvisiterede psykiske problemer som årsag til visiteringen.

Det fremgår desuden af Jobdindsats.dk, at antallet af personer i fleksjob er steget fra 54.000 i starten af 2013 til 84.000 personer i tredje kvartal af 2019. I samme periode er antallet af personer på ledighedsydelse næsten uændret. Beskæftigelsen er derfor markant forbedret.

Fleksjob kan bevilges ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Betingelsen for at være i målgruppen for fleksjob er, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Som udgangspunkt skal alle tilbud og foranstaltninger, for at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, være forsøgt, før man kan tildele et fleksjob. Den nedsatte arbejdsevne skal være dokumenteret via rehabiliteringsplanens forberedende del. Sagen skal behandles af rehabiliteringsteamet. Afgørelsen om, om man kan tildele fleksjob bliver bagefter besluttet af jobcentret, på baggrund af teamets indstilling.

En person med dokumenterede væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen kan både bevilges et fastholdelsesfleksjob på sin hidtidige arbejdsplads eller bevilges retten til at søge fleksjob. Ledige fleksjobberettigede bliver kaldt ledighedsydelsesmodtagere.

Tanken i fleksjobordningen, som den ser ud efter førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013, er, at personens arbejdsevne kan udvikle sig og at man derfor kan starte i et fleksjob på meget få timer om ugen, men med tiden kan få flere arbejdstimer.

Yderligere information

Læs undersøgelsen: Borgere i fleksjob efter reformen fra VIVE her.

Læs mere om fleksjobordningen på denne portal under Kompensation og beskæftigelsesindsats.

En undersøgelse fra VIVE viser, at tre ud af fire personer med handicap (både psykiske og fysiske) ikke kender ikke til muligheden for at få en personlig assistent til at hjælpe dem med at varetage et job. Dette er på trods af, at det er en ordning, som hjælper mange med at få og fastholde et job.

Personlig assistance bliver bevilget ifølge lov om kompensation til handicappede i erhverv til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. Lønmodtagere skal her forstås bredt, som både medarbejdere i ordinære stillinger, fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik og seniorjob.

Den personlige assistent bliver ansat af virksomheden i op til 20 timer om ugen ved en fuldtidsansættelse og hjælper personen med funktioner, som den pågældende har brug for særlig personlig assistance til, på grund af funktionsnedsættelsen.

Man kan ikke få tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet ikke er foreneligt med funktionsnedsættelsen. Det betyder, at personen skal kunne varetage hovedfunktionen i jobbet uden personlig assistance.

Den personlige assistent kan dog godt løse forskellige praktiske arbejdsopgaver for personen og støtte personen i at varetage jobbet. En personlig assistent kan støtte en person med en psykisk lidelse på en lang række måder. For eksempel ved:

1. Etablering af faste rutiner og arbejdsgange
2. Skabe afgrænset beskrivelse og delmål for opgaveløsning
3. Planlægning af opgaver afstemt med aktuel tilstand
4. Gentagen instruktion og løbende igangsætning af nye opgaver
5. Løbende tilsyn og opfølgning på kvalitet af opgaveløsning
6. Coaching og feedback på arbejdsdagen
7. Hjælpe til at indgå i sociale sammenhænge og håndtere konflikter
8. Håndtere forandringer

Yderligere information

Læs undersøgelsen: Borgere i fleksjob efter reformen fra VIVE her.

Læs mere om personlig assistance under Kompensation og beskæftigelsesindsats.

Tilskud til hjælpemidler til personer med handicap kan gives både i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i forbindelse med ordinær beskæftigelse og selvstændig virksomhed. Hjælpen kan gives i form af tilskud til arbejdsredskaber, undervisningsmaterialer og mindre arbejdspladsændringer.

For at få bevilget hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse, at:

1. Hjælpemidlet ikke normalt er tilgængeligt på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen
2. Udgiften er større, end hvad man kan forvente at arbejdsgiveren betaler
3. Hjælpemidlet er afgørende for, at personen kan deltage i tilbuddet, fastholde beskæftigelse eller selvstændig virksomhed
4. Hjælpemidlet kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.

Ansvar for bevilling af hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ligger hos jobcentret i bopælskommunen, og hjælpemidler kan blive bevilget som udlån eller tilskud.

Hjælpemidler til personer med psykiske lidelser kan eksempelvis være i form af digitale redskaber som kan hjælpe personen med:

1. Skabe struktur og overblik
2. Instruktion og vejledning
3. Selvindsigt, målretning og træning
4. Påmindelser
5. Mindfulness

Yderligere information

Læs mere om, hvordan du hjælper borgeren med at finde og bruge digitale redskaber her.

På Hjælpemiddelbasen kan du læse om, hvilke hjælpemidler som kan benyttes til personer med forskellige psykiske lidelser.

Læs mere om hjælpemidler under Kompensation og beskæftigelsesindsats.

Lær at tackle job og sygdom (LTJS) er en mestringsindsats for personer med langvarigt sygefravær på grund af fysiske eller psykiske lidelser. LTJS er en kortvarigt mestringsindsats, der består af 15 timers undervisning fordelt på seks uger. Kurset er udviklet med inspiration fra velafprøvede mestringskurser, der omhandler angst og depression samt kroniske smerter.

Undervisningen varetages af to instruktører, der har modtaget et 4-dages instruktørkursus. Mindst en af instruktørerne er tidligere sygedagpengemodtager, der har formået at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet trods langvarig sygdom.

Et bærende teoretisk element i LTJS er self-efficacy, der er udviklet inden for psykologien. Self-efficacy er et udtryk for en persons tiltro til egne evner på et givet område, der inden for beskæftigelsesområdet kan forstås som tiltroen til, at man kan håndtere konsekvenser af sygdommen, så man er i stand til at vende tilbage til arbejde.

Kurset sigter først og fremmest mod at lære den enkelte borger selv at mestre sin sygdom samt at tilegne sig redskaber til at kunne vende tilbage til arbejdet. På kurset arbejdes der blandt andet med:

1. Redskaber til håndtering af psykiske symptomer
2. En ny arbejdsidentitet
3. En aktiv indsats og dialog med arbejdsgiver, jobcenter og kollegaer
4. Brug af netværk
5. Problemløsning
6. Formulering og løbende evaluering af ugentlige handleplaner

Evalueringen af kurset har vist, at det medvirker til højere self-efficacy og bedre beskæftigelse, når der ikke var ventetid til kurset.

Yderligere information

Lær at tackle har fået sin egen hjemmeside, hvor man som patient kan finde frem til, hvor i landet, der afholdes lær at tackle-kurser. Det drejer sig både om Lær at tackle job og sygdom, men også Lær at tackle angst og depressionskurser, som også udbydes online. Lær mere her.

Se video om, hvad kursisterne siger om Lær at tackle angst og depressionskurserne her.

Åben og Rolig er et meditationsbaseret holdforløb til personer med stress.

Åben og Rolig byger på den bio-psyko-sociale model. Denne model anvendes direkte i kursets udformning, hvor der hver uge skiftevis fokuseres på krop, psyke og sociale relationer. Forskning har på mange områder dokumenteret, at alle disse områder af livet er vigtige for menneskets sundhed.

Åben og Rolig strækker sig over ni uger med holdøvelser på tre timer af gangen. På kurset arbejder man med meditation som det primære værktøj – baseret på ”Afslapningsmeditation” og ”Mindfulness”, som begge har veldokumenterede positive effekter på menneskets trivsel og generelle sundhed.

Undervejs i forløbet har man mulighed for at få to samtaler med instruktøren, som har en psykologfaglig baggrund. Man kan derfor også tale med instruktøren om, hvordan forløbet kan bruges til blandt andet fastholdelse i eller tilbagevenden til et arbejde.

Forløbet er ikke udviklet som en beskæftigelsesrettet indsats, men kunne sagtens kombineres med en arbejdspladsbaseret eller virksomhedsrettet indsats i jobcenteret. Dette er gjort i Københavns Kommune.

Center for Psykisk Sundhedsfremme under Institut for Psykolog på Københavns Universitet har samarbejdet med København, Aalborg, Skanderborg, Mariagerfjord og Solrød kommune om at udvikle Åben og rolig.

Åben og Rolig er udviklet på Rigshospitalet i samarbejde med Benson-Henry Institute of Mind Body Medicine ved Harvard Universitet i 2011-2013 og er baseret på forskning i stress, meditation og psykisk sundhedsfremme.

Yderligere information

Læs mere om Åben og rolig her.

Arbejdspladsbaseret individuel og gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektivt i forhold til arbejdsfastholdels af beskæftigede sygemeldte med stress, angst og depression (se mere under “Hvilke indsatser virker?“).

Kognitiv terapi blev opfundet af psykiateren Aron T. Beck i 1950’erne og fokuserer på, at mennesker som bliver deprimerede, har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke deres oplever på en negativ måde – ligesom mennesker der har angst, undgår bestemte situationer, fordi de tænker, at de sikkert får angst. Det betyder samtidig, at de også føler, at de ikke mestrer ret mange situationer særligt godt.

Kognitiv terapi tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, og er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen, i modsætning til psykoterapi. Terapien fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Terapeuten er aktiv og strukturende og man arbejder ofte med ”hjemmearbejde”. Det vil sige øvelser og lignende, som man skal udføre mellem sessionerne. Kognitiv terapi er en korttidsterapi. Det betyder som regel, at man har ugentlige samtaler gennem cirka tre måneder.

Acceptance and Commitment Therapy
En udbredt og velafprøvet form for kognitiv adfærdsterapi er Acceptance and Commitment Therapy (ACT). ACT er baseret på kognitiv adfærdsterapi og er en del af det kognitive paradigme, som er udviklet i England og USA gennem de sidste 40 år. Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i forhold til psykiske vanskeligheder som blandt andet angst og depression, og at ACT er virker mod blandt andet depression.

I en introduktionsbog til ACT (Rasmussen og Nielsen, 2010) bliver det beskrevet, hvordan ACT baserer sig på ideen om, at mennesket har udviklet en stærk evne til at scanne efter farer og forsøge at undgå dem eller finde løsninger på dem. Det har dog ført til en uhensigtsmæssig tendens til, at vi hele tiden vender tilbage til bekymringer og angst, som om det var problemer, som kunne løses uden for os selv. Også når det ikke er muligt. Det kan blandt andet føre til undgåelsesadfærd, eller at man overfører adfærd fra en kontekst, hvor den var hjælpsom, til en anden kontekst, hvor adfærden ikke er hensigtsmæssig (i jagten på at finde en løsning).

”En ACT-behandling har det overordnede mål at fremme psykologisk fleksibilitet: at lære at acceptere og give plads til følelser og være opmærksom på tanker uden at blive alt for involveret i dem, være bevidst nærværende i øjeblikket snarere end optaget af fortiden eller fremtiden og at fokusere på værdier og tage aktive skridt i retning af dem.” (Rasmussen og Nielsen, 2010).

Et grundlæggende element i ACT er derfor at acceptere og rumme eksistensen af ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser – men kun når eksponeringen får personen tættere på sine personlige målsætninger og værdier. For eksempel en målsætning om at være en god mor eller medarbejder. Formålet er at ændre perspektiv på sine tanker og derved opnå en større handlefrihed.

Metakognitiv terapi
En helt anden form for kognitiv terapi, som har vist sig virksom i forhold til angst og depression, er metakognitiv terapi (MCT), som er skabt af professor i psykologi fra Manchester Universitet Adrian Wells. I stedet for at fokusere på personens enkelte negative tanker, som i traditionel kognitiv terapi, omhandler MCT de tanker og antagelser som ligger bag tankerne og styrer dem. MCT har fokus på, at personen ser på deres bagvedliggende metakognitive antagelser, med henblik på at ændre deres tanker og adfærd.

Mennesket kan både have positive og negative metakognitive antagelser. Positive metakognitive antagelser kan være ideen om, at bekymring holder en forberedt og derved hjælper en med at kunne håndtere mulige problemer i fremtiden. På trods af navnet kan denne type antagelser fastholde personer i deres angst eller depression. Det samme er tilfældet med negative metakognitive antagelser, som kan handle om at personen ikke tror, at deres bekymringer eller angst kan kontrolleres eller stoppes.

Yderligere information

Rasmussen, Susan Møller & Nielsen, Ole Taggaard (2013): ”Introduktionsbog til ACT – En brugsbog for klienten”. Danmark: Dansk Psykologisk Forlag

Mennesker, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery, kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen for andre mennesker med psykiske lidelser. Det kaldes peer-støtte, og både udenlandske og de danske erfaringer med peer-støtte er gode.

Peer-støtte er både en effektiv metode at hjælpe personer med psykiske lidelser, men også en vej ind på arbejdsmarkedet for personer med psykiske lidelser, som er kommet langt i deres recovery-proces og derfor kan blive såkaldte erfaringseksperter.

I perioden 2014-2018 er der sket en afprøvning af forskellige modeller for lønnet og frivillig peerstøtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Forsøget er gennemført i psykiatrien i Region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland i samarbejde med Københavns, Rudersdal, Helsingør, Roskilde, Lejre, Aarhus, Randers og Viborg Kommune.

Afprøvningen har fokuseret på, hvor langt personerne blev hjulpet i deres recoveryproces. Forsøget er derfor også evalueret ud fra vigtige tværgående elementer for recovery-processer, også kaldet CHIME, der dækker over: Connection, Hope, Identity, Meaning og Empowerment (se mere under Recovery).

Erfaringerne fra afprøvningerne er, at de borgere og patienter, som modtager peer-støtte, oplever et forbedret socialt netværk, større forbundethed, mindre stigmatisering og større åbenhed i forhold til psykiske vanskeligheder. Peer-støttemodtagerne beskriver også en oplevelse af generel større kontrol med livet, og at de derigennem har fået et blik på egne ressourcer og muligheder. Derfor oplever peer-støttemodtagerne også en høj grad af fornyet håb for egen recovery-proces.

Peer-støttegiverne/erfaringseksperterne oplever en tilsvarende afstigmatisering i forhold til deres psykiske vanskeligheder samt et generelt løft i kompetencer – særligt i forhold til arbejdsmarkedet.

Organisationerne, som anvender peer-støtte, oplever en øget forståelse for borgerens perspektiv og mindre skelsætning mellem borgere og behandlingssystem.

Yderligere information

Læs om forsøg med brug af peerstøtte i regioner og kommuner her.

Besøg Peer-Netværket Danmark, som blandt andet udbyder kurser for kommunale og regionale medarbejdere og ledere om peer-støtte, her.

Læs om, hvordan Jan fik et job på grund af sin diagnose som erfaringsekspert her.