Hvilke indsatser virker?
Ingen viden er naturligvis endegyldig sand, men nogle metoder til at opnå viden om indsatsers effekter anses som bedre end andre. I de seneste 20 år er man i stadig stigende grad begyndt at bruge metoder fra lægeverdenen til at undersøge, hvordan sociale og beskæftigelsesrettede indsatser virker.
Når man taler om evidensbaserede indsatser, er det derfor ofte indsatser, som er bevist effektive gennem randomiserede kontrollerede forsøg eller lodtrækningsforsøg. Beskæftigelsesministeriet støtter denne evidenstanke, og vurderer derfor også indsatser mest positivt, når der findes metaanalyser som kan samle flere lodtrækningsforsøg som viser positive resultater af en vis indsats. På beskæftigelsesområdet er der meget få indsatser, som kan leve op til det krav, og endnu færre, hvis vi ser på indsatser, som er specifikt rettet mod personer med psykiske lidelser. Der er dog nogle få studier, hvor der er evidens for at indsatsen virker og en række indsatstyper, hvor der er modstridende beviser.
Nedenfor har vi listet nogle af de indsatser, hvor der til en vis grad er evidens for, at de er virksomme. Man kan læse mere om undersøgelserne bagved i et vidensnotat som er udarbejdet i forbindelse med udviklingen den denne portal. Find det under: Hvad betyder det for beskæftigelsen at have en psykisk lidelse?
Vi har opdelt indsatserne i følgende grupper:
Inklusion på arbejdsmarkedet for personer med psykiske lidelser, som ikke har et job.
Herunder: Støtte i beskæftigelse og Individuel placering og støtte.
Fastholdelse af sygemeldte, som har et arbejde.
Herunder: Arbejdspladsbaserde indsatser, Arbejdspladsbaseret kognitiv terapi og En tværfaglig og helhedsorienteret indsats.
Inklusion + fastholdelse: Lær at tackle.
Denne såkaldte evidensbaseret viden rangerer forskellige metoder i en evidenspyramide:
Flere forsøg viser, at personer med psykiske lidelser bliver bedst integreret på arbejdmarkedet med en arbejdspladsbaseret/virksomhedsrettet indsats. Der er dog kun evidens for, at det virker ved forsøg med såkaldt ”Supported employment” (SE). Principperne i SE følger Place-and-train-modellen, hvor deltagerne bliver støttet i at komme direkte i job, typisk i funktioner, som ikke kræver nogen uddannelse eller særlig oplæring. Støtten løber kontinuerligt, hvor deltagerens færdigheder bliver trænet, efter man er startet på jobbet. Det er en inkluderingsproces, hvor den grundlæggende forståelse er, at læring og udvikling af kundskaber bedst foregår i social interaktion med andre – for eksempel på en arbejdsplads eller i et studiemiljø.
Tanken er derfor meget enkel. Man lærer bedst, hvis man hurtigst muligt sættes i nogle af de arbejdssituationer, man kan komme ud for på det ordinære arbejdsmarked. Men erkendelsen er også, at man kun får noget positivt ud af at stå på tæer, hvis man samtidig får individuel hjælp og støtte fra en person, som løbende kan støtte én i denne proces.
I det danske beskæftigelsessystem har man gode muligheder for at skabe en indsats med ”støtte i beskæftigelse” for personer med psykiske lidelser. Det drejer sig specielt om mentorstøtte, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og personlig assistance. Disse fire centrale redskaber giver nemlig adgang til at tilrettelægge en individuel arbejdspladsbaseret indsats med personlig støtte både før og efter en eventuel ordinær ansættelse (se mere på denne portal under Kompensation og beskæftigelsesindsats).
Mange virksomheder får som udgangspunkt ret stor hjælp fra jobcentrene, men flere har forventninger om en endnu mere opsøgende og aktiv hjælp. Virksomhederne peger primært på behovet for en fast kontaktperson til at hjælpe med at finde den rette person, etablere skånevilkår samt at følge op på forløbet og hjælpe med at løse barrierer og problemer løbende (se mere under Virksomhedernes rolle).
Den klart bedst dokumenterede indsats, som har vist sig at få personer med svære psykiske lidelser i beskæftigelse er Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), som er en afart af SE. En analyse, der inkluderer 17 IPS-forsøg, viser, at der er over dobbelt så stor sandsynlighed for ordinær beskæftigelse blandt IPS-deltagere sammenlignet med deltagere, der får en almindelig beskæftigelsesindsats.
HØR AMANDA FORTÆLLE OM, HVORDAN HUN med IPS kom i praktik, på trods af sin skizofreni
Hvordan foregår IPS?
Inkluderingsprocessen i IPS bliver koordineret af en IPS-konsulent, som har til opgave at hjælpe målgruppen til at få og beholde et lønnet job på det ordinære arbejdsmarked. I denne proces er borgeren, der søger arbejde selv med til at identificere egne færdigheder og jobønsker, for at finde et passende job. IPS-konsulenten sørger for, at borgeren får en vellykket inklusion på arbejdspladsen, og støtter både borgeren, arbejdsgiveren og kollegaerne. Det er IPS-konsulentens opgave at hjælpe med at skrive jobansøgninger, støtte borgeren til samtaler, matche borgeren med et relevant job og yde den nødvendige støtte. På den måde hjælper IPS-konsulenten med til, at de psykiske vanskeligheder for borgeren ikke kommer til at stå i vejen for at, at borgeren kan få et job. Det er derudover IPS-konsulentens opgave at skabe kontakt til arbejdsgivere.
Nedenfor kan du se tre videoer, hvor IPS-konsulenter fortæller om samarbejdet med henholdsvis borgeren, virksomhederne og psykiatrien.
Den danske version af IPS, som er afprøvet i et forsøg gennem Region Hovedstaden, baserer sig på syv principper:
- Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
- Alle kan deltage. Ingen bliver ekskluderet
- Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet
- IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
- Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg
- Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det
- Vejledning om sociale ydelser og arbejde
Indsatsen i forsøget består af en IPS-konsulent, der hjælper borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse. Derefter bliver borgen tilbudt mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, og IPS-konsulenten står for at koordinere borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte borgerren i at fastholde et job efter borgen er kommet i arbejde, samt at give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgningen baserer sig på borgeren egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres derudover tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb. I forsøget er både den traditionelle version af IPS-indsatsen afprøvet og en model, hvor IPS-indsatsen er suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder, også kaldet IPS+.
I forsøget deltog ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der var diagnosticeret med skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller anden psykose, affektiv bipolar lidelse eller tilbagevendende depression. Borgerne skulle også være tilknyttet det psykiatriske behandlingssystem og selv ønske eller være motiveret for, at deltage i indsatsen.
Resultater af IPS-indsats
Forsøget viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var 13 % flere deltagere i IPS-gruppen (59,9 %) og IPS+-gruppen (59,1 %), der på et tidspunkt i perioden var i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne i standardindsatsen (46,5 %). Derudover viste forsøget, at der ikke er forskel mellem grupperne i forhold til udvikling i depressive eller psykotiske symptomer, kognitiv funktion eller helbredsrelateret livskvalitet. Projekt et bekræfter derfor billedet af, at IPS har gode beskæftigelseseffekter for personer med svære psykiske lidelser – også i en dansk kontekst.
Samarbejdet med borgeren
Samarbejdet med virksomhederne
Samarbejdet med psykiatrien
Yderligere information
Læs mere om IPS på Region Hovedstadens hjemmeside her.
Du kan også læse mere og se film om IPS på denne portal under Metoder og redskaber.
Hvordan foregår arbejdspladsbaserede indsatser?
Arbejdspladsbaserede indsatser foregår helt eller delvist på en arbejdsplads.
Indsatserne består i langt de fleste tilfælde af flere tiltag, som koordinering af forløbet, en gennemgang af arbejdsforhold, at arbejdsgiveren bliver inddraget og at arbejdsforholdene bliver tilpasset borgenen – blandt andet ved at nedsætte arbejdstiden. Der findes evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser, herunder delvise raskmeldinger, virker for sygemeldte generelt og til dels for personer med mentale helbredsproblemer. Det lader derudover til, at indsatser i sundhedsvæsenet får en bedre effekt, hvis arbejdsgiveren bliver inddraget.
I det danske beskæftigelsessystem har man gode muligheder for at skabe en arbejdspladsbaseret indsats for personer med psykiske lidelser. Det drejer sig specielt om brug af delvise raskmeldinger, mulighedserklæringer, dialog med arbejdsgiveren om en fastholdelsesplan og en personlig assistent (se mere på denne portal under Kompensation og beskæftigelsesindsats).
Hvad siger virksomhederne?
Flere interview- og spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder viser, at mange virksomheder som udgangspunkt får ret stor hjælp fra jobcentrene, men at de har forventninger om en endnu mere opsøgende og aktiv hjælp. Virksomhederne peger primært på behovet for en fast kontaktperson til at hjælpe med at etablere og udarbejde en fastholdelsesplan, samt at følge op på forløbet og hjælpe med at løse barrierer og problemer løbende (se mere på denne partal under Virksomhedernes rolle).
Flere forsøg har vist, at arbejdspladsbaseret kognitiv terapi er effektivt i forhold til at komme i beskæftigelse for medarbejdere, som er sygemeldt med stress, angst eller depression. Det drejer sig primært om kognitiv adfærdsterapi, hvor der er fokus på at vende tilbage til personens hidtidige arbejdsplads. I hvert fald to danske forsøgsindsatser viser positive effekter.
Det første danske studie er et forsøg blandt personer med arbejdsrelateret stress. Indsatsen blev gennemført af Region Midt i samarbejde med tre kommunale jobcentre. Interventionen bestod af seks sessioner over 16 uger med individuel beskæftigelsesrettet kognitiv adfærdsterapi , der blev anført af en psykolog. Formålet var at reducere symptomer på stress, øge borgerens evne til at håndtere stress og at facilitere, at borgen kunne vende tilbage til arbejde – blandt andet ved at identificere de forhold, der forårsager stress hos borgeren. Resultaterne viste, at interventionsgruppen vendte hurtigere tilbage til arbejde (efter 15 uger) sammenlignet med kontrolgruppen (efter 19 uger).
Det andet danske forsøg omhandlede også stressramte og blev også gennemført af Region Midt. Indsatsen bestod af gruppesessioner med kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og samtaler om negativ tænkning og problemhåndtering. Indsatsen varede tre måneder, og der var ni personer på hvert hold. Resultaterne viste en reduktion på 29 % i det antal dage, borgeren havde sygefravær sammenlignet med kontrolgruppen.
Tilbage til arbejde
Nogle år tilbage er der lavet et stort forsøg med en tværfaglig og arbejdspladsbaseret indsats. I forsøget: Tilbage til arbejde (TTA) afprøvede 22 kommuner en tidlig, tværfaglig og koordineret sygedagpengeindsats. Mere konkret indebar det blandt andet, at man etablerede nogle tværfaglige enheder i jobcentret, som bestod af en sagsbehandler (TTA-koordinator), psykologer, fysio-/ergoterapeuter, psykiatere og arbejds-/social-/almenmedicinere. De skulle ugentligt diskutere enkeltsager og bidrage til, at de blev udredt og afklaret. Desuden var det hensigten, at en lang række parter skulle inddrages bedre, for at borgeren kunne vende tilbage til arbejde. Deriblandt arbejdsgiveren og den praktiserende læge.
Der var generelt en positiv effekt, men det er svært at vide, om det er på grund af TTA-indsatsen, eftersom kun tre af kommunerne blev vurderet til at implementere indsatsen på et tilfredsstillende niveau. I de tre kommuner med tilfredsstillende implementering var der varierende resultater. I én kommune var der positive resultater, i en anden var der negative resultater og i den sidste var resultaterne hverken positive eller negative. Det tyder først og fremmest på, at det kan være vanskeligt at implementere et tværfagligt helhedsorienteret koncept i sygedagpengeindsatsen og dernæst, at uanset om det lykkes eller ej, vil man kunne opleve at effekterne kan variere.
Lær at tackle job og sygdom (LTJS) er en mestringsindsats for personer med langvarigt sygefravær på grund af fysiske eller psykiske lidelser.
Hvordan foregår LTJS?
LTJS er en kortvarig mestringsindsats, der består af 15 timers undervisning fordelt på seks uger. Undervisningen gennemføres af to frivillige instruktører, og kurset sigter først og fremmest mod at lære den enkelte borger selv at mestre sin sygdom, samt at tilegne sig redskaber til at kunne vende tilbage til arbejdet. Der findes også kurser målrettet personer med angst og depression.
Når man ser på effekten af LTJS er det vigtigt at se på, om ventetiden for kurserne er lang eller kort. For mange af kurserne er ventetiden lang, og det forøger faktisk tiden på ydelsen bredt set, men ser man på betydningen af LTJS for personer med kort ventetid, har indsatsen en positiv effekt for beskæftigelse. Det samme gælder for personer, som før kurset havde lave forventninger til, hvad de ville kunne håndtere (lav self-efficay). Det lader derfor til, at LTJS-kursusforløb vil have gavnlige effekter, hvis man fjerner ventetiden, og benytter dem til personer med lave forventinger til, hvad de kan håndtere på forhånd.
Læs mere om Lær at tackle-kurserne her.
OM JOBMEDDIAGNOSE.DK
På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse. På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.