ANGST
Angst kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig både som psykiske og kropslige symptomer og kan også have betydning for ens adfærd
HVAD ER ANGST?
Angst er en bred betegnelse for en række lidelser under hovedgruppen: Nervøse og stressrelaterede lidelser.
Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt og for eksempel flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.
Nervøse tilstande dækker over de mest almindelige angstlidelser som socialfobi, agorafobi, enkeltfobi, panikangst, generaliseret angst og OCD. Angsten er typisk vedvarende. Det føles måske som om den altid har været der, og typisk har den ikke én bestemt årsag.
SÅ MANGE HAR ANGST
Der er nogen usikkerhed om præcis hvor udbredt angsttilstande er, men alle undersøgelser tyder på at forekomsten er høj. En stor undersøgelse blandt flere europæiske lande konkluderer at cirka 12 % af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand, mens en norsk undersøgelse viser tal helt oppe på næsten 20 %.
De fleste angsttilstande ses i langt højere grad hos kvinder end mænd. Der er også mange, der har flere former for angst, eller har angst og depression samtidig
Hvilke symptomer er der på angst?
Angst har både psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan for eksempel være som en konstant uro og bekymring, eller som pludselige panikanfald. De kropslige symptomer på angst kan for eksempel være hjertebanken, sved, at det trykker for brystet, rystelser i kroppen og søvnproblemer. De fysiske symptomer bliver formidlet over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem, hvilket betyder, at de er uden for viljens kontrol.
Angsttilstande er ofte forbundet med en betydelig grad af subjektiv lidelse, nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne.
Chefpsykolog fra Psykiatriforeningen fortæller om angst
I en film fortæller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om, at angst som udgangspunkt er en naturlig forsvarsmekanisme, men den kan komme til at få sit eget liv. De er flere overordnende typer af angst:
- Generaliseret angst er til stede hele tiden og er derfor ofte ret alvorligt
- Panikangst opstår pludseligt som massive angstanfald
- Enkeltfobi er når man frygter en enkelt ting såsom højder eller tandlæger
- Socialfobi opstår i samværet med andre mennesker
At møde en borger med angst
Man møder bedst en borger med angst ved at lade dem gå forrest og styre tempoet – eventuelt sammen med en behandler, hvis det handler om at arbejde med angsten. Se video om, hvordan du møder en borger med angst her.
Kilde: Psykiatrifonden
Generaliseret angst er karakteriseret ved at være til stede stort set hele tiden som en grundlæggende følelse af uro eller ængstelse. Angsten siges at være ”fritflydende”, det vil sige at den ikke angår noget specifikt. Den manifesterer sig dog ofte i bekymringer. Bekymringerne kan angå mange ting, for eksempel dagligdags gøremål, arbejde, økonomi, helbred, mulige ulykker og så videre, og kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i bevidstheden. Den grundlæggende angstfølelse kan give et stort behov for at have kontrol, og det kan derfor være svært at håndtere, når der opstår problemer eller uafklarede situationer. Generaliseret angst kan også gå ud over koncentrationsevnen og give udfordringer i skole og arbejdsliv. Ængstelsen og/eller bekymringerne kan således fylde så meget, at det medfører en nedsat evne til at fungere i dagligdagen.
Symptomer
Personen med generaliseret angst vil ofte udtrykke frygt for at komme til skade eller at andre kommer til skade. Måden, angsten kommer til udtryk varierer, men kan typisk være i form af vedvarende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, sveden, hjertebanken, svimmelhed og uro i maven. Mange patienter henvender sig derfor til lægen med de fysiske symptomer frem for den psykiske mistrivsel, og ofte opdager lægen ikke, at der er tale om en angsttilstand.
Generaliseret angst optræder ofte sammen med andre angsttilstande som for eksempel fobier eller panikangst, og med depression. Amerikanske studier indikerer, at 90 % af dem, der har generaliseret angst, har mindst én anden psykisk lidelse i løbet af deres liv. Depression er den sygdom, der hyppigst forekommer sammen med generaliseret angst.
Årsager
Nogle mennesker vil have en højere genetisk risiko end andre for at udvikle en generaliseret angst. Den genetiske disponering for generaliseret angst tyder desuden på, også at være en risikofaktor for depression. Det miljø man befinder sig i, påvirker også risikoen for at udvikle generaliseret angst. Personer, der har været udsat for omsorgssvigt i barndommen, udvikler oftere generaliseret angst som voksne.
Behandling
Generaliseret angst behandles enten med antidepressiv medicin eller med kognitiv adfærdsterapi, eller med en kombination af både medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Kognitiv adfærdsterapi har generelt en mere varig virkning end den medicinske behandling, men ofte vil der være nogle restsymptomer efter endt behandlingsforløb. Mange patienter slipper aldrig helt af med deres angst, og har kroniske symptomer med vekslende sværhedsgrad.
Kilde: Psykiatrifonden
Ved panikangst optræder angsten pludseligt, og oftest uden at man kan pege på en egentlig årsag. Anfaldene er voldsomme og fysiske, og mange der oplever det første gang, tror derfor at der er noget fysisk galt, som for eksempel en hjertesygdom. Et angstanfald kan føles som et pludseligt sammenbrud af krop og tanker. Hjertet hamrer alt for hurtigt, man bliver svimmel, kan ikke få vejret, det vender sig i maven og man ryster, sveder eller fryser. Man oplever en voldsom frygt for, hvad der sker med én, om man skal dø eller er ved at blive pludseligt sindssyg. Angstanfaldet er oftest ovre i løbet af få minutter, men man vil sædvanligvis føle sig rystet og nervøs efterfølgende.
Fordi angstanfaldet er så skræmmende og ubehagelige, udvikler der sig hurtigt en frygt for nye anfald, en såkaldt forventningsangst. Forventningsangsten er særligt forbundet med de situationer, hvor man før har fået angstanfald. Frygten for at få et nyt anfald kan med tiden blive nok til at udløse anfaldet.
Symptomer
Panikangst viser sig som tilbagevendende tilfælde af stærk panikagtig angst (panikanfald), der opstår uventet og uafhængigt af situation og omgivelser. Panikanfaldet kan vise sig som hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, og følelser af uvirkelighed. Symptomerne kan ledsages af frygt for at dø, og frygt for at miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.
Som med de fleste typer af angst gælder det, at en stor andel af dem, der har panikangst også har en anden psykisk lidelse. Det gælder især depression og andre angstlidelser, særligt agorafobi (fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet) og generaliseret angst.
Årsager
Man kender ikke årsagerne til, at nogle mennesker udvikler panikangst. Man har dog observeret en vis arvelighed, og at denne er større end for andre angstlidelser. Miljømæssige faktorer, som for eksempel opvækst, stress og negative livsbegivenheder, tyder på at være lige så væsentlige som arvelige faktorer, når det gælder udvikling af panikangst.
Behandling
BehandlingPanikangst behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller antidepressiv medicin. Holdbarheden af kognitiv adfærdsterapi har vist sig bedre end medicinsk behandling, og omkring 70 % af patienter behandlet med kognitiv adfærdsterapi oplever en bedring efter behandlingen.
Kilde: Psykiatrifonden
De fleste af os kender til at være bange for et eller andet. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer eller ting. Når frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi. Der er forskellige diagnoser for forskellige typer af fobier. De kaldes agorafobi, socialfobi og enkeltfobi.
- Agorafobi fører til, at man bliver ramt af angst når man færdes alene uden for vante omgivelser, i menneskemængder eller på offentlige steder, fx på gaden, i forretninger eller i toget.
- Socialfobi optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke dårligt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Vedvarende social fobi er ofte forbundet med lav selvagtelse og frygt for kritik. Mennesker med socialangst har svært ved at sige noget i andres påhør, skrive i andres påsyn eller spise sammen med andre. De undgår fx at spise frokost med kollegerne på jobbet og er tilbøjelige til at holde sig for sig selv.
- Enkeltfobi er frygt for specifikke ting eller situationer, såsom bestemte dyr, højder, mørke, lukkede rum, at flyve, særlige madvarer, offentlige toiletter, at gå til tandlægen, eller synet af blod. Enkeltfobi er typisk ikke lige så indgribende i personens liv, da de fobiske situationer ofte er lettere at undgå.
Symptomer
I situationen vil personen med fobi typisk opleve hjertebanken og svimmelhed, og der kan opstå en frygt for at dø eller for at miste kontrollen eller forstanden. Forventning om en forestående fobisk situation udløser også frygt. Personen vil typisk forsøge helt at undgå de situationer, hvor fobien udløses.
Som med mange andre angstlidelser ser man meget ofte, at mennesker med fobi også har andre former for angst eller depression. De forskellige typer fobi optræder ofte sammen og især agorafobi har høje forekomster af komorbiditet, med fx panikangst, depression og alkoholmisbrug.
Årsager
Årsagerne til, at nogle mennesker har en fobi, er endnu dårligt belyst. Forskere har fundet en genetisk sammenhæng, således at man har en forhøjet risiko for at få en fobi, hvis man har forældre eller søskende der selv har fobier. Den største årsagsfaktor til fobier er dog formentlig specifikke oplevelser og miljøer, der har påvirket personen.
Behandling
Enkeltfobi kan som oftest behandles med adfærdsterapeutisk eksponering i ganske korte forløb. Socialfobi og agorafobi behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller antidepressiv medicin af typen SSRI. Kognitiv adfærdsterapi har generelt en mere holdbar virkning end medicinsk behandling. I den kognitive adfærdsterapi arbejder patienten med at udsætte sig gradvist for fobiske situationer, under vejledning fra terapeuten. Ved at tage små skridt oplever patienten at overvinde frygten. Behandlingen løber typisk over 12-15 sessioner.
Kilde: Psykiatrifonden
Når man lider af OCD, oplever man at blive offer for sine egne tanker og/eller impulser, i form af tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Tvangshandlinger er bestemte rituelle handlemønstre, som patienten oplever, at han eller hun bliver nødt til at udføre; ofte af frygt for, at der ellers vil ske noget katastrofalt. Patienten kan godt selv se, at forestillingen er urealistisk, men følelsen og frygten eller det indre ubehag er så stærk, at impulsen til at handle ikke kan modstås. Det giver personen en følelse af lettelse og ro at udføre handlingen, men kun midlertidigt, da anspændtheden og trangen til at udføre handlingen hurtigt vender tilbage.
Tvangstankerne er ubehagelige, skræmmende eller anstødelige tanker, ideer eller billeder, der trænger sig på og er umulige at slippe af med. Det kan også dreje sig om rituelle tankemønstre. Den OCD-ramte ved, at det er hans eller hendes egne tanker, selvom de føles ufrivillige og i modstrid med personens følelser og holdninger. Ofte føles tankerne meget pinagtige, og holdes derfor hemmelige, selvom de er til stor gene og medfører angst eller væmmelse. Nogle patienter med OCD går derfor med sygdommen i flere år, før de fortæller om dem til nogen og kan komme i behandling.
Tvangssymptomerne kan overskygge tilværelsen i en sådan grad, at det bliver umuligt at leve et normalt liv. For eksempel kan man have tvangssymptomer, der gør det vanskeligt at komme ud af døren, fordi man igen og igen er nødt til at tjekke, at man har slukket for vandet, låst døren eller andet. Mennesker med OCD kan ofte blive socialt isolerede, fordi deres tvangssymptomer gør det vanskeligt for dem at være sammen med andre mennesker.
Symptomer
Tvangstankerne og tvangshandlingerne vil som oftest være forbundet med et af følgende temaer:
- Tanker om orden og symmetri, samt handlinger der drejer sig om at skabe orden, tælle eller gentage noget et vist antal gange.
- Forbudte tanker med aggressivt, seksuelt eller religiøst indhold.
- Tanker og handlinger omkring renlighed og frygt for smitte.
- Tanker og handlinger omkring indsamling af ting.
Mennesker, der lider af OCD, har ofte også andre psykiske lidelser. Blandt OCD-patienter er der derfor en markant højere forekomst af depression, bipolar lidelse og andre angstlidelser, end hos den generelle befolkning.
Årsager
Der er endnu meget man ikke ved om årsagerne til, at nogle mennesker får OCD. Forskning på området antyder, at både genetiske, miljømæssige og sociale faktorer kan bidrage til udvikling af lidelsen. Det tyder eksempelvis på, at der kan være en sammenhæng mellem traumatiske eller belastende begivenheder og udviklingen af OCD.
Behandling
Den primære behandling for OCD er psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. I den kognitive adfærdsterapi arbejder behandleren med nogle metoder, der skal udfordre patientens katastrofetænkning og tvangsadfærd. Forsigtigt og i patientens eget tempo arbejdes der med at udsætte sig selv for situationer og ting, der udløser tvangssymptomerne, samtidig med at man undlader at udføre tvangshandlinger. Patienten vil derved opleve at angsten mindskes og konkret erfare katastrofetankerne som overdrevne.
I tilfælde, hvor den kognitive adfærdsterapi ikke viser sig tilstrækkelig, kan den psykologiske behandling kombineres med medicinsk behandling med SSRI-præparater. I særligt svære tilfælde vil man tilmed behandle voksne patienter med antipsykotisk medicin. Det er sjældent, at medicinen helt kan fjerne OCD, men nogle patienter oplever, at den kan mildne symptomerne.
Kilde: Psykiatrifonden
Sundheds- og Ældreministeriet har undersøgt uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for personer som har haft kontakt til psykiatrien i 2016.
Undersøgelsen viser, at knap 60 % med en angstlidelse har fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var lidt højere, det vil sige lidt over 70 %. Derved klarer personer med angstlidelser sig relativt godt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor lidt over halvdelen havde en længere uddannelse end grundskolen.
Selvom personer med angstlidelser ikke adskiller sig markant fra befolkningen, når det gælder uddannelsesniveau er kun lidt over en ud af tre i beskæftigelse (Opgørelsen af beskæftigelse indebærer også ledige, dvs. personer som er som står uden for arbejdsmarkedet, men som umiddelbart er parate til at tage et arbejde.), hvilket er cirka det samme for personer med psykiske lidelser generelt.
Undersøgelsen viser desuden, at knap 70 % med OCD havde fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var lidt højere, det vil sige lidt over 70 %. Derved klarer personer med OCD sig godt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor lidt over halvdelen havde en længere uddannelse end grundskolen.
Selvom personer med OCD stort set ikke adskiller sig fra befolkningen angående uddannelsesniveau, er kun cirka 40 % i beskæftigelse, hvor det gælder for 78 % af befolkningen generelt.
Læs Sundheds- og Ældreministeriet analyse ”Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien” her.
IBBIS-MODELLEN
IBBIS-modellen er en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere. Modellen er inspireret af IPS metoden og omfatter to lodtrækningsforsøg som er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Det første forsøg omfattede sygedagpengemodtagere med stress, angst depression, tilpasningsreaktion og udbrændthed og er gennemført i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri samt Københavns, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. Resultater fra forskningsprojekterne er endnu ikke publiceret.
Det andet forsøg omfatter personer med stress, angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle lidelser og foregår i Københavns og Århus Kommune i samarbejde med regionens psykiatri.
Konkret fungerer IBBIS-modellen ved, at sundhedsfagligt personale (regionalt ansatte care managers) og kommunalt ansatte beskæftigelseskonsulenter sidder sammen i kommunale lokaler, og på den måde sikrer IBBIS-teamet, at den enkelte sygemeldte borger får en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats.
IBBIS-teamet er tilknyttet en fast stab af sundhedsfaglige specialister fra regionen; en udredningsansvarlig psykiater, en behandlingsansvarlig psykolog samt sociallæge. Den daglige ledelse varetages af en beskæftigelsesfaglig koordinator i jobcentret.
Formålet er at støtte borgeren i at komme tilbage til arbejdet eller opnå kontakt med det ordinære arbejdsmarked. Da indsatsen er styret af den enkelte borgers behov, gives indsatsen så længe det er nødvendigt, men samtidig gives der ikke en indsats i længere tid eller større omfang end nødvendigt (stepped-care princippet).
Nicolai med OCD fik den rigtige start på arbejdslivet hos Creative Company
Nicolai Berthelsen er 20 år gammel. Han har stået i lære som fotograf ved Creative Company de sidste fire år. Og er nu blevet den yngste færdiguddannede fotograf i danmarkshistorien. Men med diagnoserne OCD, ADD ”og en smule autisme” var det ikke den fremtid, han selv havde turdet håbe på.
Læs om, hvordan Nicolai fandt sit drømmejob ved at gribe chancen for at følge sin drøm med et fritidsjob, der blev til en læreplads, som blev til en fastansættelse, og om at turde være åben om sine diagnoser, når det er nødvendigt. Nicolais råd til andre med en psykisk lidelse er:
- Find ud af, hvad der gør dig glad
- Skab chancer for dig selv
- Giv aldrig op
Det er nok ikke nogen tilfældighed, at Nicolai blev ansat ved Creative Company, for Holstebro-virksomheden har aktivt besluttet sig for at 15 % af deres medarbejdere skal være ansat i særlige forløb.
Læs om, hvordan Creative Company har haft højt til loftet lige fra den spæde opstart, til de i dag har 200 ansatte. De forklarer, at en del af deres succes netop kan forklares gennem, hvordan de behandler deres medarbejdere og derfor bliver anset for at være en attraktiv arbejdsplads for andre. Grundlægger Peter Nørgaard giver følgende råd til andre virksomheder:
- Lad være med at lytte til alle skrækhistorierne
- Bed jobcentret om hjælp.
- Tænk anderledes i forhold til de stillinger, du skal have besat
Læs mere om Nicolais historie her.
Læs mere om Creative Company og deres ansættelsesstragtegi her.
Anders har affundet sig med sin OCD, men arbejder stadig på fuld kraft
Anders Hjort har, til trods for at han har OCD, i mange år haft et velfungerende arbejdsliv i den danske mediebranche. Det har dog ikke altid været let at få plads til både angsten og ritualerne samtidig med, at han har skullet skrive op til fem artikler om dagen til Politiken.
Læs mere om, hvordan Anders har affundet sig med, at OCD har været en del af hans liv i de sidste 30 år, og nok vil være det de næste 30 år. Men som det fremgår kan man lære at leve med det og samtidig have en familie og et arbejde – hvis man bare er ærlig over for sig selv og andre om, hvordan sygdommen påvirker en.
Anders’ råd til andre med psykiske lidelser er:
- Vær åben. Der er ikke nogen skam i at have OCD.
- Søg hjælp. Hvis du ikke allerede har gjort det, så tal med en professionel.
- Skab orden. Lav for eksempel en liste over, hvordan du får mest ro, både i hjernen og i kroppen.
Læs mere om Anders’ historie her:
Del 1.
Del 2.
Flere beretninger
Jesper
Læs om Jesper, der fortæller om at have angst og se film om angstanfald her.
Christian
Læs om Christian, der fortæller om at have angst og depression her.
Rudi
Se programserie på DR om, hvordan skuespilleren Rudi lever og arbejder med sin angst her.
Frederikke
Se dokumentar på DR om Frederikke på 19 år med angst her.
IBBIS
Læs mere om det første IBBIS-forsøg her.
Læs mere om IBBIS II her.
Foldere fra Angstforeningen om angst
Læs Angstforeningens folder om generaliseret angst her.
Læs Angstforeningens folder om panikangst her.
Læs Angstforeningens folder om socialfobi her.
Læs Angstforeningens folder om helbredsangst her.
Film og folder om OCD
Se film om, hvad det indebærer at have OCD, samt hvordan man kan behandle det her.
Læs folder om, hvad OCD er, og hvordan det kan behandles her.
OM JOBMEDDIAGNOSE.DK
På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse. På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.