ADHD
Hyperaktivitet og/eller indre rastløshed, impulsive handlinger og problemer med opmærksomhed og koncentration. Det er nogle af de centrale symptomer, børn, unge og voksne kan opleve, hvis de lider af ADHD.
HVAD ER ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) bliver betragtet som en neuropsykiatrisk lidelse, det vil sige en lidelse i hjernen.
ADHD er en diagnose fra det amerikanske diagnosesystem DSM-5. I Danmark benyttes WHO’s diagnosesystem, ICD-10, hvor de tilsvarende relevante diagnoser er Hyperkinetiske forstyrrelser, herunder Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet. Diagnoserne i både DSM-5 og ICD-10 er karakteriseret ved tre kernesymptomer; opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.
Kilde: Psykiatrifonden
SÅ MANGE HAR ADHD
Mellem 3,4 % og 4,4 % af den voksne befolkning har ADHD.
Internationale befolkningsundersøgelser peger på, at omkring 5 % af børn og unge under 18 år har ADHD, mens det gælder for mellem 3,4 % og 4,4 % af den voksne befolkning.
De sidste ti år er antallet af børn og unge under 18 år med diagnosen ADHD mere end tredoblet i Danmark. I 2006 var 7.186 børn og unge således diagnosticeret med ADHD, mens der i 2016 var 25.029 børn og unge med diagnosen ADHD.
Kilde: Psykiatrifonden
Hyperaktivitet og/eller indre rastløshed, impulsive handlinger og problemer med opmærksomhed og koncentration. Det er nogle af de centrale symptomer, børn, unge og voksne kan opleve, hvis de lider af ADHD.
Symptomer på ADHD
Symptomerne på ADHD opstår som regel inden for de første fem leveår og kan karakteriseres ved adfærdsmæssige symptomer i form af:
- Opmærksomhedsproblemer. For eksempel kan personen have svært ved at opretholde deres opmærksomhed på arbejdsopgaver, de kan have svært ved at lytte efter, og mange bliver nemt distraheret af tanker eller udefrakommende stimuli.
- Hyperaktivitet. For eksempel kan personen have svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen, ligesom de ofte taler meget. Hyperaktivitet er dog mest fremtrædende i barndommen, men svær hyperaktivitet i barndommen kan i ungdoms- og voksenlivet ændre sig til en vedholdende indre følelse af rastløshed og nervøsitet.
- Impulsivitet. For eksempel kan personen have svært ved at vente på, det bliver deres tur, de afbryder ofte og udviser risikoadfærd.
Derudover er evnen til at regulere sin (målrettede) adfærd forringet hos personer med ADHD. Det betyder, at personen ofte vil have svært ved at organisere, planlægge og gennemføre aktiviteter, ligesom der er en tendens til manglende vedholdenhed i aktiviteter.
Desuden kan der i nogle tilfælde også ses motoriske vanskeligheder og vanskeligheder med bevægelse samt vanskeligheder ved at regulere følelser og motivation. Som følge af lidelsen og de problemer, den medfører, fx i forhold til uddannelse og arbejde, ses det ofte, at mennesker med ADHD lider af lavt selvværd.
Personer med ADHD har ofte også andre psykiske lidelser eller problemer. Det kan dreje sig om autisme-spektrum-forstyrrelser, antisocial adfærd, følelsesmæssige problemer, selvskade og misbrug samt uddannelsesmæssige problemer og vanskeligheder med beskæftigelse, parforhold og/eller kriminalitet. Desuden er angst- og depressionssymptomer hyppigt forekommende sammen med ADHD.
årsager til adhd
Der findes ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ADHD opstår. Tilstanden skyldes højst sandsynligt en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer, men også den samfundsmæssige udvikling nævnes som en mulig forklaring på, hvorfor flere og flere synes at udvise symptomer på ADHD. Arvelighed menes dog at være den primære årsag til at en person får ADHD.
Behandling af adhd
Behandling af voksne med ADHD kan både bestå af medicinsk behandling og ikke-medicinsk behandling samt en kombination af disse i form af for eksempel psykoedukation (grundig orientering og undervisning om lidelsen) og kognitiv adfærdsterapi, som har til formål, at patienten lærer at forstå og dermed bedre håndtere sin lidelse. Patienter, som har svære gener af deres symptomer tilbydes som udgangspunkt medicin.
Da mange voksne med ADHD også lider af angst og/eller depression, kan det være gavnligt at behandle med medicin, der afhjælper symptomer og gener fra alle lidelser og gerne i kombination med psykoedukation og/eller kognitiv adfærdsterapi.
For personer, der udover ADHD har problemer med social funktionsnedsættelse, misbrug og/eller jobrelaterede problemer, kan for eksempel jobcentre og misbrugscentre varetage en del af behandlingen og støtten. Det er hensigtsmæssigt, at der er et samarbejde mellem alle, der er involveret i støtten og behandlingen, og at ansvaret for indsatserne er placeret tydeligt.
Kilde: Psykiatrifonden
For personer med ADHD er det kun lidt over en tredjedel, der har fuldført en højere uddannelse end grundskolen, mens cirka en ud af tre er i beskæftigelse.
Sundheds- og Ældreministeriet har undersøgt uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for personer som har haft kontakt til psykiatrien i 2016. Undersøgelsen viser, at kun lidt over en tredjedel af personer med ADHD havde fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvilket er det laveste niveau for samtlige opgjorte diagnoser.
Alligevel er personer med ADHD i beskæftigelse på samme niveau som andre med psykiske lidelser. Det vil sige, at cirka 30 % er i arbejde (Opgørelsen af beskæftigelse indebærer også ledige. Det vil sige personer, som står uden for arbejdsmarkedet, men som umiddelbart er parate til at tage et arbejde.).
Læs Sundheds- og Ældreministeriet analyse ”Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien” her.
ADHD-foreningen om arbejdsliv
Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at få – og især at fastholde – et godt job. Det kan der være mange årsager til fx, at der er uklare forventninger og aftaler med arbejdsgiveren, at kravene til jobbet ikke svarer til de færdigheder, borgeren har, eller at hverdagsliv som helhed rummer så mange udfordringer, at det kan være svært også at passe et job. ADHD foreningen anbefaler:
- Konkretiser udfordringerne i forhold til jobbet. ADHD-foreningen har udviklet et skema som man kan udfylde sammen med borgeren.
- Find strategier, som kan løse udfordringer. ADHD-foreningen har beskrevet råd og strategier her.
- Sig til arbejdsgiveren, hvad der virker for dig. ADHD-foreningen har lavet en pjece til virksomheder om at skabe gode rammer for en person med ADHD.
- Husk også styrkerne. Mange med ADHD går til jobbet med en entusiasme, der kan sprede energi og arbejdsglæde hos andre. Det er heller ikke ualmindeligt, at mennesker med ADHD er kreative.
ADHD-foreningen har desuden udarbejdet en håndbog for sagsbehandlere, og en hjemmeside om at have ADHD og være på arbejdsmarkedet.
Mestringsindsats til personer med ADHD
Allerød, Lolland og Odense Kommune har i perioden 2016-2019 afprøvet den evidensbaserede sociale indsats R&R2-ADHD (Reasoning and Rehabilitation, version 2, målrettet ADHD). R&R2-ADHD bygger på kognitiv adfærdstræning og har til formål at forbedre deltagernes kompetencer til at tackle de udfordringer, de oplever i deres dagligdag.
R&R2-ADHD er et tre-måneders kursus, som består af 15 gruppesessioner. Mellem hver session mødes deltageren med en såkaldt PAL (Participants Aid for Learning); en slags mentor, der hjælper med at omsætte det lærte til egen dagligdag. Indsatsen træner deltagernes kognitive og sociale færdigheder og deres kompetencer til at tackle hverdagens udfordringer.
Evalueringen af projektet viser, at borgere, der gennemfører R&R2-ADHD, oplever fremgang i forhold til både ADHD-symptomer og øvrige vanskeligheder. Det fremgår også, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse og uddannelse, samt reducerer deres brug af kontanthjælp og andre lignende ydelser end en kontrolgruppe.
Læs mere om ADHD-indsatsen på Socialstyrelsens hjemmeside.
Martin med ADHD fik job gennem et IPS-forløb
Martin på 37 år med ADHD havde før IPS-forløbet aldrig haft et job i længere end et par uger; og var på vej mod en førtidspension. Et år efter forløbet er afsluttet, er Martin nu i et fleksjob hos VVS En Gros. Det lykkedes for Martin, fordi IPS-konsulenten så det rigtige match og Martin har oplevet en arbejdsplads, hvor han kunne være sig selv og blev imødekommet på sine behov, uden at føle sig presset. Det har givet ham noget at stå op til og et overskud til at klare hverdagens opgaver med madlavning og oprydning, og ikke mindst har det givet ham en god nattesøvn.
Indehaveren af VVS En Gros Steffen Larsen Smidt sagde som udgangspunkt ja til at tage Martin i praktik, fordi han synes de havde et ansvar, men med en grundig forberedelse og opstart blev de også betrygget i, at Martin kunne passe ind og IPS konsulenten stod parat til at støtte op om Martins forløb.
Steffen mener, at det er den gensidige tillid og respekt samt medarbejdernes opbakning som har betydet, at Martin har vokset i stillingen. Steffen mener desuden, at det har været afgørende, at de har startet ud med at fokusere på at opbygge Martins selvværd og inkludere ham i det sociale fællesskab på virksomheden.
IPS-konsulenten Gyda Otzen fortæller, at hun ikke kunne finde Martins hans drømmejob som geolog, men i stedet for det næstbedste, nemlig at få nogle trygge rammer at arbejde under. Gyda fokuserede først på at lære Martin at kende og hjælpe ham fortælle positive historier om sig selv. Derefter fandt Gyda frem til VVS En Gros som det gode match, hvor der var plads til at Martin kunne udvikle sig i sit eget tempo og på sine egne betingelser. Gyda talte løbende med Martin i starten, men med tiden tog Martin selv ansvaret og Steffen blev en rollemodel for Martin.
Læs mere om Martins historie her. Blandt andet om, hvordan arbejdspladsen tog imod ham, og hvordan IPS-konsulenten hjalp Martin.
Læs mere om IPS under Metoder og redskaber.
Hvis man har mistanke om, at man selv eller ens familiemedlem lider af ADHD, bør man opsøge sin egen læge. Den praktiserende læge kan foretage en forhåndsvurdering af, om diagnosen er sandsynlig, og vurdere, hvilken form for behandling der skal til. Afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og personens funktionsniveau i øvrigt (familiemæssige ressourcer, arbejde, uddannelse med mere) skal der tages stilling til, om medicin og psykosocial intervention er nødvendigt. I mange tilfælde vil en henvisning til en psykiater være hensigtsmæssigt, ligesom der i nogle tilfælde vil være brug for, at socialforvaltningen bliver involveret.
Nogle voksne vil have glæde af at opsøge en psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi og der få kognitiv træning. For de fleste vil der være tale om livslange udfordringer, som man kan afhjælpe eller mildne ved en psykosocial indsats, og som kan reduceres med medicinsk behandling.
Med den rette støtte og behandling, såvel psykosocialt som medicinsk, kan langt de fleste mennesker med ADHD fungere i dagligdagen. De fleste kan komme til at trives både socialt og fagligt, i privatlivet sammen med deres børn og andre pårørende og på arbejdsmarkedet.
OM JOBMEDDIAGNOSE.DK
På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse. På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.