Borderline
Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Har man borderline, kan forholdet til andre være præget af kaos. Man kan være usikker på, hvem man selv er og føle indre tomhed. Ofte handler man impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.
HVAD ER Borderline?
Borderline er en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, som man kan have i forskellige grader. Personer med borderline har, som det også er tilfældet med personer med andre former for personlighedsforstyrrelser, en adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det forventede og accepterede i vores kultur. Adfærden og måden at opfatte virkeligheden på er uhensigtsmæssig i personlige og sociale situationer og vil have negative konsekvenser for individet selv og omgivelserne. Der findes mange forskellige kombinationer af symptomer, men borderline kan for eksempel være præget af ustabilt humør og usikker selvopfattelse samt en tomhedsfølelse.
Kilde: Psykiatrifonden
SÅ MANGE HAR Borderline
Borderline er en hyppig diagnose og det er oftest kvinder, der får stillet diagnosen, selvom undersøgelser tyder på at ligeså mange mænd som kvinder lider af borderline.
Tilstanden debuterer ofte i barn- eller ungdommen. Det er svært at fastlægge præcist hvor mange, der lider af borderline, men en ny, stor undersøgelse baseret på en lang række danske sundhedsregistre viser, at 0,5 % af den danske befolkning lieder af borderline.
Læs mere i vidensnotatet her.
Symptomer
Personer med borderline har et eller flere af følgende symptomer:
- Impulsivitet
- Ustabilt humør
- Pludselige vredesudbrud
- Usikker selvopfattelse
- Sårbarhed over for kritik.
- Selvskade
- Intense og ustabile forhold til andre
- Stort kontaktbehov
Det kan være vanskeligt at diagnosticere borderline, fordi patienter sjældent går til lægen med beklagelser over deres egen personlighed. Derfor handler det oftere om følgesygdomme, såsom angst og depression, som må håndteres før borderline kan diagnosticeres og behandles (hør mere i podcast om borderline nederst på denne side).
Nogle undersøgelser har vist, at personer med borderline ofte lider af andre psykiske sygdomme, herunder angstsygdomme, alkohol- eller stofmisbrug, depression samt PTSD, som også minder en del om borderline.
Årsager
Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler personlighedsforstyrrelsen borderline. Det kan både være biologiske, psykiske og sociale faktorer samt et samspil af disse. Undersøgelser har også vist, at sygdommen har en vis arvelighed.
Nogle undersøgelser har vist, at personer med borderline har biologiske forandringer i visse dele af hjernen og ændringer i hjernens biologiske processer. Traumer forårsaget af negative begivenheder i barndommen er blandt de psykosociale faktorer, som har betydning for udviklingen af borderline.
Behandling
Borderline kan behandles med forskellige former for psykoterapi. Psykoterapi er en fællesbetegnelse for samtaleterapi, hvor patienten ved hjælp af terapi opnår indsigt i psykiske problemer, som man derfra kan håndtere og løse.
Blandt de terapiformer, der har vist sig effektive over for patienter med borderline kan nævnes skemafokuseret terapi, mentaliseringsbaseret terapi, kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi (DAT).
En del af behandlingen kan også være psykoedukation. Psykoedukation er en uddannelse i egen sygdom, så personen derigennem kan få redskaber til og bedre muligheder for at håndtere lidelsen.
Overlæge fortæller om Borderline i podcast
Hør podcast med overlæge Danilo fra Psykoterapeutisk Ambulatorium, som fortæller om, hvad det indebærer at have, diagnosticere og behandle borderline her.
Chefpsykolog fra Psykiatrifonden fortæller om, hvordan man som sagsbehandler bedst kan møde en borger med en personlighedsforstyrrelse (se også under Gode råd om borgermødet).
I en film fortæller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om, at en personlighedsforstyrrelse handler om, at man er anderledes end den måde et gennemsnitsmenneske føler, handler og oplever på. Problemet opstår, når personen har svært ved at klare hverdagen og oplever modstand fra andre. Personer med en personlighedsforstyrrelse har brug for at blive mødt af:
- Forståelse og rummelighed
- En rolig og tydelig person
Det kan være svært, da mødet med en borger med eksempelvis borderline kan kalde bestemte følelser frem, og derfor kan det være godt at tale med kollegaer om mødet.
Om at møde en borger med personlighedsforstyrrelse
Se film om mødet med en borger med en personlighedsforstyrrelse her.
Christine med en blandet personlighedsforstyrrelse vil ikke lade sin diagnose holde hende fra at få et job
I en film og en artikel om Christines jobjagt kan man blandt andet høre, hvilke tanker Christine gør sig omkring at være ærlig om sin diagnose over for en potentiel kommende arbejdsgiver. Christine ender med at få et job, selvom hun er hudløs ærlig i sin ansøgning og til en samtale.
Se film om Christines jobjagt her.
Læs artikel om Christine her.
Flere beretninger
Sofie
Læs om, hvordan Sofie blev hjulpet i en uddannelse med et IPS-forløb her.
“Dorthe”
Hør podcast om, hvordan borderline har påvirket “Dorthes” liv her.
OM JOBMEDDIAGNOSE.DK
På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse. På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.