Skizofreni

Skizofreni – eller rettere skizofrene sindslidelser – påvirker tanker, følelser og sanser. Skizofreni bryder typisk ud i ungdomsårene og kan optræde på forskellig vis fra person til person, men ofte med vrangforestillinger, hallucinationer og/eller apati.

HVAD ER Skizofreni?

Fælles for de skizofrene sindslidelser er en række karakteristiske symptomer, som ofte er meget anderledes end det, vi ellers forbinder med normale følelser og sanseindtryk.

Det kan for eksempel være vrangforestillinger, hallucinationer og apati. Man skelner mellem forskellige former for skizofreni såsom simpel skizofreni og paranoid skizofreni.

De skizofrene sindslidelser kan opdeles i fire hovedtyper:

  1. Paranoid skizofreni domineres af hallucinationer og vrangforestillinger.
  2. Hebefren skizofreni domineres af følelsesmæssige forandringer, blege eller utilpassede følelser og usammenhængende tale og adfærd.
  3. Kataton skizofreni domineres af katatone symptomer, som for eksempel stivnen.
  4. Udifferentieret (blandet) skizofreni betyder, at man kan have fremtrædende (blandede) træk fra flere af ovenstående typer på én gang.

 

Personlighedsspaltning forbindes til tiden med skizofreni, men dette er ikke korrekt. Personlighedsspaltning hører derimod under dissociative tilstande og forstyrrelser (F44) og er derfor placeret under nervøse og stressrelaterede tilstande i ICD-10 (se mere under Diagnosesystemet).

Kilde: Psykiatrifonden

SÅ MANGE HAR Skizofreni

I Danmark lever cirka 40.000 personer skizofreni – lidt flere mænd end kvinder.

Det svarer til cirka 0,8 % af befolkningen. Den typiske debutalder for skizofreni er 16-24 år – og tidligere for mænd end for kvinder.

Der er cirka 3.500 nye tilfælde af skizofreni per år.

Symptomer

Symptomer på skizofreni er:

  1. Tankeforstyrrelser
  2. Forestilling om ydre kontrol eller styring af tanker, følelser eller bevægelser
  3. Hallucinationer (for eksempel stemmer, der taler og kommenterer)
  4. Vrangforestillinger af bizar karakter
  5. Negative symptomer såsom udtalt mangel på energi, initiativløshed, sprogfattigdom eller udtalt mangel på følelser
  6. Katatone fænomener (for eksempel bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende kropsholdning eller voldsom motorisk uro)

 

For at have skizofreni, skal mindst ét af følgende symptomer være til stede i mindst én måned:
Tankeforstyrrelser (tankeekko, tankepåførsel, tanketyveri, tanketransmission), forestilling om ydre kontrol eller styring af tanker, følelser eller bevægelser, hørehallucinationer (for eksempel omtalende eller kommenterende stemmer), vrangforestillinger af bizar karakter.

Eller man skal have mindst to af disse symptomer i mindst én måned:
Vedvarende hallucinationer, udtalte formelle tankeforstyrrelser, for eksempel dannelse af nye ord eller ulogisk opbyggede sætningskæder (inkohærens), katatone fænomener (for eksempel bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende kropsholdning eller voldsom motorisk uro), negative symptomer såsom udtalt mangel på energi, initiativløshed, sprogfattigdom eller udtalt mangel på følelser.

Depression, angst og misbrug forekommer ofte hos personer med skizofreni. En undersøgelse har vist, at over halvdelen af patienter med skizofreni har mindst én psykisk sygdom ud over skizofreni.

 

Årsager

Årsagen til skizofreni er en kombination af arv og miljø – og der foreligger mange teorier om risikofaktorer. Der er foretaget mange undersøgelser af miljøets betydning for udviklingen af skizofreni. Blandt faktorer, hvor forskerne har fundet en sammenhæng med udvikling af skizofreni er lav fødselsvægt, iltmangel under fødslen, brug af cannabis og høj alder hos faderen.

 

Behandling

Behandling af skizofreni kan være både farmakologisk med anti-psykotisk medicin og psykologisk behandling både med (neuro)kognitiv terapi til patienten og som familieterapi, der også inddrager de pårørende.

Skizofreni er en meget alvorlig sygdom, men heldigvis kommer mere end hver femte sig fuldstændigt og lever uden behandling eller symptomer. Yderligere en tredjedel kan leve et aktivt liv ligesom andre uden at være indlagt eller på institution.

 

Pjece om Skizofreni og behandling

Læs mere om skizofreni og hvordan den kan behandles i pjece fra Region Midtjylland her.

Kun cirka 10 % af personer med skizofreni er i beskæftigelse, hvilket er det laveste niveau for samtlige opgjorte psykiske lidelser. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej – for langt flere med skizofreni kommer i job.

Sundheds- og Ældreministeriet har undersøgt uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for personer som har haft kontakt til psykiatrien i 2016. Undersøgelsen viser, at knap 40 % af personer med skizofreni havde fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var over 70 %. Derved klarer personer med skizofreni sig relativt dårligt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor over halvdelen har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau.

Kun cirka 10 % af personer med skizofreni er i beskæftigelse (Opgørelsen af beskæftigelse indebærer også ledige. Det vil sige personer, som står uden for arbejdsmarkedet, men som umiddelbart er parate til at tage et arbejde.), hvilket er det laveste niveau for samtlige opgjorte psykiske lidelser, og langt under befolkningen generelt, hvor 78 % er i beskæftigelse.

En lignende undersøgelse lavet af KL i 2017, der handler om udviklingen i andelen i beskæftigelse og på uddannelse for psykiatriske patienter i årene fra 2010-2015 viser dog, at beskæftigelsen er hastigt stigende for personer med skizofreni. Den er således steget med over 40 procent i perioden.

Derudover er der mange, som kan hjælpes i beskæftigelse ved hjælp fra individuel støtte og placering i virksomheder (IPS).

Læs Sundheds- og Ældreministeriet analyse ”Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien” her.

Læs KL’s analysenotat her.

 

IPS-metoden

Individuel Placering og Støtte (IPS) er oprindeligt udviklet i USA, men har vist sig virksom i mange forskellige lande og kontekster. Den danske version af IPS, som er afprøvet i et forsøg gennem Region Hovedstaden, baserer sig på syv principper:

  1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
  2. Alle kan deltage. Ingen bliver ekskluderet
  3. Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet
  4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
  5. Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg
  6. Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det
  7. Vejledning om sociale ydelser og arbejde

 

Indsatsen i forsøget består af en IPS-konsulent, der hjælper borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, koordinering af borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte til at fastholde job efter at job er opnået, samt give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgning baserer sig på deltagerens egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres endvidere tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb. I forsøget afprøvede man både den traditionelle version af IPS-indsatsen, såvel som en model, hvor IPS-indsatsen er suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder, også kaldet IPS+. Begge indsatser viste sig effektive i forhold til at få deltagerne i job og uddannelse (se mere under “Hvilke indsatser virker“).

IPS er implementeret og i drift i flere kommuner i Danmark, for eksempel i Hjørring, Silkeborg, Slagelse, Holbæk, Kalundborg, København og Frederiksberg. Der er tale om en metode som kan appliceres i varierende former og med forskellig organisatorisk ophæng. Man ser eksempler på selvstændige IPS-teams (Hjørring og København), hvor andre har valgt, at integrere deres IPS-indsats i deres arbejds-rehabiliteringsprogram (Frederiksberg), og IPS-Vestsjælland, som samtidigt har valgt et samarbejde på tværs med deltagelse fra flere kommuner (Kalundborg, Slagelse og Holbæk).

Læs mere om IPS under Metoder og redskaber.

Video: Amanda med paranoid skizofreni fik hjælp af IPS

 

Trine med Skizofreni opfatter ikke sig selv som kronisk syg, men som en, der tænker kronisk ud af boksen

Trine Lindhardt Roux er i fleksjob som kulturkonsulent, festivalarrangør, taleskriver og meget mere gennem foreløbig 11 år i Lejre Kommune. Det har kunne lykkes på grund af et fleksjob og åbenhed om, hvad skizofrenien betyder for Trine.

Læs om, hvordan Trine ikke anser sig selv som syg eller rask. Selvom hun nogle gange er ramt af sine symptomer, er det hendes personlighed og kompetencer inden for kulturområdet, som tæller for hende og hendes chef, når der skal løses en arbejdsopgave.

Læs mere om Trines historie her.

 

Flere beretninger

Ida
Hør podcast fra Psykiatrifonden, hvor Kristian og hans kæreste Ida fortæller om, hvordan det er at leve med skizofreni her.

Louise og Jannik
Louise og Jannik fortæller om deres forhold med skizofreni. Læs artiklen om dem her – og se en film om dem her.

Line
Læs om Line, der fortæller om de fordomme, hun møder om at være skizofren, og hvordan det i virkeligheden er her.

Skizofreniforeningens hjemmeside.

OM JOBMEDDIAGNOSE.DK

På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse. På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.

PSYKISKE LIDELSER OG BESKÆFTIGELSE
DE ENKELTE DIAGNOSER