Job med diagnose.dk
Job med diagnose.dk
Vidste du godt, at kun hver tredje person med en psykisk lidelse har et job eller er i beskæftigelse? Det er langt færre end personer med langvarige fysiske helbredsproblemer.
For mange er netop dét at gå på arbejde, en vigtig del af at kunne få det bedre igen. Men når man har en psykisk lidelse kan vejen til et arbejde være svær og fyldt med forhindringer. For de professionelle, der står klar til at hjælpe, er der også mange ting at holde styr på.
På jobmeddiagnose.dk har vi samlet al den viden, du som professionel har brug for, for bedst muligt at hjælpe borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Vi tror på, at en åben dialog, samarbejde og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, er vigtige elementer for at kunne hjælpe borgere med psykiske lidelser tilbage i beskæftigelse.
På jobmeddiagnose.dk finder du blandt andet konkret viden om de enkelte diagnoser og relevant lovgivning, gode råd til den svære samtale og samarbejdet med virksomhederne samt konkrete eksempler på virksomme metoder, redskaber og indsatser.