Gode råd

Section

• Gode råd om borgermødet

  På denne side kan du finde gode råd om mødet med borgere med forskellige psykiske lidelser samt læse om, hvordan personer med psykiske lidelser selv oplever dét at skulle i beskæftigelse.
  
  De fleste råd er fra chefpsykolog for Psykiatrifonden, Ditte Charles, og er rettet mod folk, der arbejder med borgere med psykiske lidelser. Men du kan også finde råd fra for eksempel ADHD-foreningen og om, hvordan folk med psykiske lidelser selv tackler at skulle i job.
  

  • Mødet med en borger med en psykisk lidelse

    Chefpsykolog fra Psykiatrifonden fortæller om, hvordan man som sagsbehandler bedst kan møde en borger med en psykisk lidelse

    I en film som kan ses nedenfor ved at følge linket fortæller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om at:

    • Man kan normalt ikke se på en person, at de har en psykisk lidelse, men man kan spørge dem om de har noget med i baggagen, som gør det sværere for dem at klare et job.
    • Tag det alvorligt, når borgeren fortæller om deres udfordringer, men gør dem ikke til ofre.
    • Skab størst mulig kontinuitet, forudsigelighed og tryghed for borgeren.
    • I har en fælles mission om at skabe trivsel og bedre livskvalitet for borgeren, da det er grundlaget for at komme i job.

    
    

    Se video om at møde en borger med psykisk sårbarhed her
    

    Mødet med en borger med angst

    Chefpsykolog fra Psykiatrifonden fortæller om, hvordan man som sagsbehandler bedst kan møde en borger med en angstlidelse

    I en film som kan ses nedenfor ved at følge linket fortæller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om, at angst som udgangspunkt er en naturlig forsvarsmekanisme, men den kan komme til at få sit eget liv. De er flere overordnende typer af angst:

    • Generaliseret angst er til stede hele tiden og er derfor ofte ret alvorligt
    • Panikangst opstår pludseligt som massive angstanfald
    • Enkeltfobi er når man frygter en enkelt ting såsom højder eller tandlæger
    • Socialfobi opstår i samværet med andre mennesker

    Man møder bedst en borger med angst ved at lade dem gå forrest og styre tempoet – eventuelt sammen med en behandler, hvis det handler om at arbejde med angsten.

     

    Se video om at møde en borger med angst her
    

    
    

  • Mødet med en borger med personlighedsforstyrrelse

    Chefpsykolog fra Psykiatrifonden fortæller om, hvordan man som sagsbehandler bedst kan møde en borger med en psykisk lidelse

    I en film som kan ses nedenfor ved at følge linket  fortæller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om, at en personlighedsforstyrrelse indebærer at personen føler, handler og oplever verden anderledes end "gennemsnitsmennesket". 
    

    Personer med en personlighedsforstyrrelse kan derfor have svært ved at klare hverdagen og oplever ofte modstand fra og konflikter med  andre. Personer med en personlighedsforstyrrelse har brug for at blive mødt af:

    • Forståelse og rummelighed
    • En rolig og tydelig person

    Det kan være svært, da mødet med en borger med eksempelvis borderline kan fremkalde stærke følelser.  Derfor kan det være også være godt at tale med kollegaer om mødet bagefter.

     

    Se video om at møde en borger med personlighedsforstyrrelse her
    

    adhd-foreningen om arbejdsliv

    Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at få – og især at fastholde – et godt job.

    Det kan der være mange årsager til. For eksempel, at der er uklare forventninger og aftaler med arbejdsgiveren, at kravene til jobbet ikke svarer til de færdigheder, borgeren har, eller at hverdagslivet rummer så mange udfordringer, at det kan være svært også at passe et job. ADHD foreningen anbefaler:

    Konkretiser udfordringerne på jobbet
    ADHD foreningen har udviklet et skema som man kan udfylde sammen med borgeren. Finde det her 

    Find strategier som kan løse udfordringerne
    ADHD-foreningen har beskrevet råd og strategier. Se dem her

    Sig til arbejdsgiveren hvad der virker for personen
    ADHD foreningen har lavet en pjece til virksomheder om at skabe gode rammer for en person med ADHD. Se den her

    Husk også styrkerne
    Mange med ADHD går til jobbet med en entusiasme, der kan sprede energi og arbejdsglæde hos andre. Det er heller ikke ualmindeligt, at mennesker med ADHD er kreative.Man skal derfor ikke blot se diagnosen som en udfordring - også som en styrke.
    

     

    ADHD-foreningen har desuden udarbejdet en håndbog for sagsbehandlere. Se den her
    
    De har også en hjemmeside, hvor du kan læse om at have ADHD og være på arbejdsmarkedet

    
    

  • Mødet med flygtninge og andre med ptsd

    Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i Region Syddanmark giver gode råd om PTSD, og hvordan man som professionel bedst møder en flygtninge eller indvandrere med PTSD

    ATT anbefaler følgende for borgermødet:

    • Undgå tidlige eller lange møder, fordi personer med PTSD ofte sover dårligt
    • Undgå små møderum, hvor den PTSD-ramte skal sidde med ryggen mod døren, da det kan virke utrygt for personen.
    • Gør aftaler skiftlige og foreslå besidder, eftersom den PTSD-ramte kan have problemer med koncentration og/eller hukommelse.
    • Lav faste aftaler og undgå sagsbehandlerskift, for at understøtte kontinuitet og dermed skabe tryghed.
    • Afstem krav i forhold til personens behandling, eftersom det kan være meget krævende at deltage i PTSD behandling.
    • Brug tolk, selvom den PTSD-ramte har et nogenlunde godt dansk, for sikre en klar kommunikation.
    • Aftabuiser PTSD ved at tale åbent om det.
    • Inddrag pårørende, hvis det er muligt..

    
    

    Se film med ti gode råd til det professionelle arbejde med flygtninge og indvandrere med PTSD
     

    Hvordan personer med psykiske lidelser tackler at skulle i job

    DR har i forbindelse med deres tema: Syg i hovedet, talt med Ditte Charles, der er chefpsykolog hos Psykiatrifonden, for at få hendes råd til, hvordan man bedst kommer tilbage til en hverdag med arbejde igen:

    Kend din psykiske lidelse eller sygdom
    Det er vigtigt at blive klog på, hvad din psykiske lidelse betyder, når du skal løse dine arbejdsopgaver. Man kan eksempelvis spørge sig selv om hvilke symptomer som viser sig, når du bliver ekstra presset? Er der nogle særlige situationer, du skal være ekstra opmærksom på? Og hvordan kan du bedst komme igennem dem eller uden om dem? Det er noget, man især kan tale med sin nærmeste leder om og så lægge en plan.

    Start hellere for lavt end for højt
    Start hellere for lavt end for højt. Både i forhold til timetal, men også i forhold til arbejdsopgaver. Til at starte med kan det også være en hjælp at søge mod opgaver, der er meget rutineprægede. Det gør måske heller ikke noget, at det er nogle arbejdsopgaver, der er lidt kedelige, for det vigtigste er, at du finder dig til rette på jobbet igen. Det tager tid for både krop og psyke. Særligt hvis det er en ny funktion eller et nyt sted med nye mennesker.

    Hvor meget vil du fortælle til kollegaerne?
    Det kan være en god ting at overveje på forhånd, hvad man gerne vil have, at ens kollegaer ved om ens forløb. Hvor meget skal de for eksempel vide, og vil du gerne have, at det bliver meldt ud på en særlig måde til kollegaerne? Kan det for eksempel gavne dig, at din chef orienterer kollegaerne om, hvorfor du har været væk? Her er det også vigtigt at understrege, at det kan være meget forskelligt, hvem man er som menneske, og hvor privat man er eller ikke er.

    Godt at have en 'kattelem'
    Husk at det kan svinge, hvor godt det går på jobbet de enkelte dage. Bare fordi det går skidt én dag, behøver det ikke gøre det igen den næste. Her kan det være rigtig godt at have en 'kattelem'. Altså når det begynder at gå bedre, og du måske begynder at gå op i tid og klare flere opgaver, så sæt stadig fleksibilitet ind i dit arbejdsskema, så du har plads til dage og perioder, hvor det måske ikke går helt så godt, som du gerne vil have det.

    Hvad er den optimale helingsproces for mig?
    Livet som en helhed skal hænge sammen med alt, hvad det indebærer af familie, venner og en hverdag, og det er vigtigt at tænke på. Hvis man føler, man kun lige med nød og næppe kan få det til at hænge sammen med arbejde og intet andet, så er det måske ikke den rigtige plan, der er lagt for at komme tilbage på arbejde efter en sygemelding.

     

    Læs hele artiklen her