Stress

Stress

Kortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer, mens længerevarende stress udgør en trussel mod helbredet.

Hvad er stress?

Medicinsk taler man om stress som en belastnings- og tilpasningsreaktion, herunder PTSD, men begrebet stress bruges også meget bredere på måder, der går ud over tilstande, som kan diagnosticeres inden for diagnosesystemet ICD-10 (se mere under Diagnosesystemet).

Stress kan forekomme, hvis man er presset eller er i en situation som overstiger ens almindelige handleevner. Stress opstår når de krav, forventninger eller belastninger, som omgivelserne stiller til en, eller som man stiller til sig selv, (for eksempel på arbejdet, i familien eller i uddannelsessystemet) overstiger de ressourcer og muligheder, man har til rådighed for at imødegå eller tackle belastningen.

Man bruger ofte tre arbejdsdefinitioner til at beskrive, hvordan reaktionen udfolder sig:

1. Stress er en intern tilstand i individet, for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.
2. Stress er en ekstern oplevelse af omgivelserne, for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.
3. Stress er relationen mellem interne og eksterne oplevelser. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.

Det er vigtigt at understrege, at stress først og fremmest hænger sammen med ens oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring en – ikke begivenhederne i sig selv.

Kortvarig stress

Flere taler om stress som en folkesygdom, men hvad der ofte overses er at stress som udgangspunkt er en helt naturlig og hensigtsmæssig reaktion (alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores muligheder for at overleve. Stress er altså i den kortvarige version IKKE en sygdom.

Stressreaktionen har til formål at sætte mennesket i stand til at håndtere og tilpasse sig de belastninger, farer, trusler og udfordringer de stilles over for i dagligdagen. Dette kan for eksempel være i situationer hvor der sker noget uventet eller når man skal yde noget ekstra, som overstiger ens normale kapacitet.

Akut eller kortvarig stress er en naturlig og sund reaktion for kroppen, som øger kroppens og/eller hjernes præstation og koncentration. Reaktionen er sund, fordi den giver øget energi til at takle opgaver under pres.

Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere og begge dyr er i alarmberedskab. Den samme biologiske reaktion sker i mennesker, når de pludselig befinder sig i en udfordrende situation.

Langvarig stress

Langvarig stress kan forekomme, hvis man er presset eller er i en situation som overstiger ens almindelige handleevner i en længere periode. Langvarig stress opstår, når de begivenheder der stresser en ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder eller år. Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan for eksempel være, hvis man ikke kan nå sine opgaver på arbejdet eller ikke slår til derhjemme.

Når kroppen ikke får lov at slappe af bliver det farligt. Hvis kroppen i længere tid er i konstant beredskab, slider det på krop og sjæl. Organismen får skyklapper på, så man måske ikke mærker behov for hverken mad eller søvn. Hvis man ikke reagerer på kroppens advarselssignaler, bliver tilstanden forværret. Langvarig stress påvirker evnen til at huske og immunforsvaret bliver svækket. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjertekarsygdomme. Dette er, hvad mange forstår som "at gå ned med stress".

Kilde: Psykiatrifonden