Så mange har depression
10 % af den danske befolkning har depression.
Samtidig har udenlandske undersøgelser opgjort, at forekomsten af depression i befolkningen i løbet af et år er 8 % (Psykiatrifonden.dk).
Depression
Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme. Hver femte eller sjette af os udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet, og man kan have det i forskellige grader. Flere kvinder end mænd får en depression
Hvad er depression?
Når man har en depression, er man nedtrykt gennem længere tid uden årsag. Nedtryktheden varierer fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt. Man mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter.