Hvilke indsatser virker?
Ingen viden er naturligvis endegyldig sand, men nogle metoder til at opnå viden om indsatsers effekter anses som bedre end andre. I de seneste 20 år er man i stadig stigende grad begyndt at bruge metoder fra lægeverdenen til at undersøge, hvordan sociale og beskæftigelsesrettede indsatser virker.
Når man taler om evidensbaserede indsatser, er det derfor ofte indsatser, som er bevist effektive gennem randomiserede kontrollerede forsøg eller lodtrækningsforsøg. Beskæftigelsesministeriet støtter denne evidenstanke, og vurderer derfor også indsatser mest positivt, når der findes metaanalyser som kan samle flere lodtrækningsforsøg som viser positive resultater af en vis indsats. På beskæftigelsesområdet er der meget få indsatser, som kan leve op til det krav, og endnu færre, hvis vi ser på indsatser, som er specifikt rettet mod personer med psykiske lidelser. Der er dog nogle få studier, hvor der er evidens for at indsatsen virker og en række indsatstyper, hvor der er modstridende beviser.
Nedenfor har vi listet nogle af de indsatser, hvor der til en vis grad er evidens for, at de er virksomme. Man kan læse mere om undersøgelserne bagved i et vidensnotat som er udarbejdet i forbindelse med udviklingen den denne portal. Find det under: Hvad betyder det for beskæftigelsen at have en psykisk lidelse?
Vi har opdelt indsatserne i følgende grupper:
Herunder: Støtte i beskæftigelse og Individuel placering og støtte.
Herunder: Arbejdspladsbaserde indsatser, Arbejdspladsbaseret kognitiv terapi og En tværfaglig og helhedsorienteret indsats.
Denne såkaldte evidensbaseret viden rangerer forskellige metoder i en evidenspyramide:
Evidenspyramiden
