Section

  • Kompensation og beskæftigelsesindsats

    Der er lovgivet om en lang række foranstaltninger, som direkte eller indirekte har til formål at hjælpe personer i job, som har begrænsninger i deres beskæftigelsespotentiale på grund af en psykisk lidelse. Man kan dele dem op i kompensationsydelser, som er specifikt rettet mod personer med handicap, som er beskæftigede (gives efter lov om kompensation af handicappede i erhverv med mere), og beskæftigelsesindsatser, som er rettet mod en bred gruppe af borgere med forskellige niveauer af arbejdsmarkedsparathed, uarbejdsdygtighed og begrænsninger i arbejdsevnen (gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).


    Kompensation

    Kompensationsmuligheder er der lovgivet om i lov om kompensation til handicappede i erhverv med videre. Loven omhandler: ”Personer som på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov”.  Loven har altså til formål at: ”styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse, som personer uden handicap”. Loven har på den måde et ambitiøst formål, hvis man ser det i forhold til de forskelle, der reelt findes mellem hvor mange, med og uden handicap/psykiske lidelser, der er i beskæftigelse.

    Reglerne om kompensation til handicappede omhandler fire temaer/kompensationsmuligheder: 

    • Særligt løntilskud til relativt nyuddannede (isbryderordningen)
    • Fortrinsadgang
    • Personlig assistance
    • Hjælpemidler

    Beskæftigelsesindsats

    Reglerne om den generelle beskæftigelsesindsats er samlet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), lov nr. 548/7-5-2019, der trådte i kraft den 1-1-2020. Den tidligere gældende LAB blev underkastet en omfattende revision og gennemskrivning som udløber af en bred politisk aftale i august 2018 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

    Lovens formål er at hjælpe jobsøgende med at finde job og hjælpe arbejdsgivere med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Det fremgår derudover, at loven skal hjælpe personer med begrænsninger i arbejdsevnen med en individuel beskæftigelsesrettet indsats - med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og helt eller delvist at kunne være selvforsørgende. Indsatsen skal samtidig tilrettelægges, så forløbet bliver så kort som muligt. Det afhænger af en konkret, individuel vurdering, hvordan hensynene til henholdsvis ”varig tilknytning” og ”så kort som muligt” skal balanceres i forhold til hinanden.

    Jobcentret skal give både arbejdssøgende og arbejdsgivere information og vejledning om jobsøgning og jobsøgere. Derudover skal jobcentret give borgere et individuelt kontaktforløb, hvor der indgår individuelle (personlige) samtaler med en eller flere jobkonsulenter fra jobcenteret. Nedenfor kan du læse mere om følgende muligheder i LAB-loven:

    • Målgrupper
    • Planer
    • Virksomhedspraktik
    • Løntilskud
    • Vejledning og opkvalificering
    • Mentorstøtte
    • Revalidering
    • Fleksjob
    • Beskyttet beskæftigelse

    • Relativt nyuddannede personer med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til et år. Formålet med ordningen er at give personer med handicap, der har gennemført en dimittenduddannelse inden for de sidste to år, og som endnu ikke har haft mulighed for at arbejde inden for deres fag, en mulighed for ”indslusning på arbejdsmarkedet” og for at få erhvervserfaring inden for det fag, de er uddannet i.

      Løntilskudsordningen er generelt tilgængelig for en lang række af jobcentrets målgrupper, men kan her gives til nyuddannede med handicap i en længere periode end normalt - det vil sige op til et år.


      • Hvis jobcentret vurderer, at en person har vanskeligt ved at få et job på det almindelige arbejdsmarked på grund af sit handicap, skal oplysningerne registreres, hvorefter personen kan få fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdspladser. Fortrinsadgangen omfatter også bevilling af ledige stadepladser og tilladelse til taxakørsel.

        Fortrinsadgangen indebærer retten til at komme til en personlig ansættelsessamtale, og er derfor ikke en ret til at blive ansat. Reglerne om fortrinsadgang gælder ikke, hvis stillingen bliver besat af en person, der i forvejen er ansat hos den offentlige arbejdsgiver eller institution.

        Personer med handicap kan søge arbejdsgiveren direkte om fortrinsadgang uden at involvere jobcentret, når jobbet er slået op. I dette tilfælde har ansøgeren krav på en ansættelsessamtale, hvis personen opfylder de formelle uddannelseskrav i opslaget til stillingen.

        Hvis personen med handicap beder om hjælp fra jobcentret, og ikke får den ansøgte stilling, må den offentlige arbejdsgiver ikke besætte den ledige stilling, før de har givet jobcentret en skriftlig redegørelse for, hvorfor de ikke ønsker at ansætte ansøgeren samt forhandlet med jobcenteret, om det alligevel ville kunne lade sig gøre.

        • Eksempler

          Eksempel på uforenelighed

          Uddannet ingeniør med en diagnose inden for autismespektret samt en lettere personlighedsforstyrrelse arbejder som teknisk fagspecialist med større projekter. Til at færdiggøre et projekt skal der ansættes yderligere en projektleder med ansvar for koordination og kommunikation med fem-seks medarbejdere tilknyttet. Ingeniøren har den faglige viden, men har brug for personlig assistance til selve projektledelsen, da hun ikke kan overskue deadlines, risikostyring og leverancekontrol fra projektdeltagerne. Der vil ikke kunne gives tilskud til personlig assistance, da handicappet er uforeneligt med hovedfunktionen i jobbet (projektledelse).

          Eksempel på forenelighed

          Uddannet elektriker med en diagnose inden for autismespektret samt en lettere personlighedsforstyrrelse søger om tilskud til personlig assistance til at strukturere sin arbejdsdag, kommunikere med kunder på arbejdspladsen et cetera. Den personlige assistent er en kollega. Personlig assistance kan bevilges, da elektrikeren selv kan forestå hovedfunktionen (elektrikerarbejde).

          Personlige assistance bliver bevilget til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.  Lønmodtagere skal her forstås bredt som både medarbejdere i ordinære stillinger, fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik og seniorjob.

          Ved ansættelse af personlig assistance ydes tilskuddet til virksomheden som aflønner en nuværende eller ansætter en ny medarbejder. Tilskuddet svarer normalt til studenterløn i staten efter HK’s overenskomst. Per 1. oktober 2019 er satsen 123,34 kroner (løn for HK'ere i Staten) Den personlige assistent ansættes af virksomheden og bistår personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til.

          Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Det betyder, at den pågældende med funktionsnedsættelsen eller handicappet skal kunne varetage hovedfunktionen i jobbet uden personlig assistance.

          Tilskud kan kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed for en bestemt periode. Der kan gives tilskud i op til 20 timer per uge ved fuldtidsansættelse. Er ansættelsen på mindre end fuld tid (37 timer om ugen),bliver tilskuddet reduceret tilsvarende.

          Selvom personen med handicap skifter til et helt sammenligneligt job i et andet firma, skal der ske fornyet godkendelse af tilskud til personlig assistance. Det hænger blandt andet sammen med, at ansættelseskompetencen og arbejdsgiveransvaret flytter til den nye arbejdsplads.

          Assistancen kan fordeles på flere assistenter. En person, der har mere end én funktionsnedsættelse eller har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (37 timer om ugen).

          Personlig assistance kan også ydes til beskæftigede, som deltager i efter- og videreuddannelse, ledige i vejledende eller opkvalificerende aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 14, samt i uddannelse og ledige under efteruddannelse forud for påbegyndelsen af et konkret ansættelsesforhold.

          Når der bliver bevilget personlig assistance til en ledig, så bliver den personlige assistent ansat af jobcentret. Ordningen anvendes kun i begrænset omfang, da funktionerne i et vist omfang minder om de funktioner, der bliver varetaget af en mentor bevilget efter beskæftigelsesindsatsloven.


          • Tilskud til hjælpemidler til handicappede kan gives både i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven og i forbindelse med ordinær beskæftigelse og selvstændig virksomhed. Hjælpen kan gives i form af tilskud til arbejdsredskaber, undervisningsmaterialer og mindre arbejdspladsændringer.

            Støtten skal være af afgørende betydning for personens mulighed for at deltage i tilbuddet, for ansættelsen eller for beskæftigelsen i egen virksomhed. Støtten kan også gives til hjælpemidler, der kompenserer for personens nedsatte arbejdsevne.

            Det er derudover en betingelse, at udgiften dels ligger ud over det, virksomheden eller uddannelsesinstitutionen forudsættes selv at afholde, dels ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

            I forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven kan personer ude handicap også gives tilskud til hjælpemidler, hvis tilskuddet er af afgørende betydning for personens deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens nedsatte arbejdsevne. Støtten gives med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 27.


            • LAB indeholder i alt 13 målgrupper. En person indplaceres i en bestemt målgruppe ud fra forskellige kriterier, blandt andet alder, uddannelse, visitation til en bestemt indsats eller ordning et cetera.

              13 målgrupper i LAB, § 6:

              1. Forsikrede ledige (per definition jobparate)
              2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af overgangsydelse (over 30 år eller under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse)
              3. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af overgangsydelse (over 30 år eller under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse)
              4. Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller overgangsydelse (under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse)
              5. Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp eller overgangsydelse (under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse)
              6. Sygedagpengemodtagere
              7. Personer i jobafklaringsforløb
              8. Personer i ressourceforløb
              9. Personer der er visiteret til fleksjob
              10. Personer i revalideringsforløb
              11. Førtidspensionister
              12. Selvforsørgende, der ikke opfylder betingelserne for hjælp til forsørgelse efter aktivloven
              13. Unge under 18 år, der har brug for en uddannelses- eller beskæftigelsesrettet indsats

              Ret til tilbud efter LAB afhænger af, om man er ”tæt på” eller ”længere væk” fra arbejdsmarkedet. Man er ”tæt på” arbejdsmarkedet, hvis man er jobparat eller uddannelsesparat - målgruppe 1,2 og 4. Man defineres som værende ”længere væk” fra arbejdsmarkedet, hvis man er omfattet af en af målgrupperne 3 samt 5-11.


              • Personer som kan modtage en beskæftigelsesindsats i jobcentret skal have en plan for indsatsen som beskriver, hvordan personens muligheder for at opnå varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.

                Dette skal gøres gennem Min plan ved at opstille beskæftigelses eller uddannelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Dette kan både jobkonsulenter og alle andre tjekke på arbejdsmarkedsbalancen.dk. I planen skal det også fremgå, hvilke tilbud personen får. Det vil ofte dreje sig om enten mentorstøtte, vejledende og opkvalificerende tilbud, virksomhedsprak og løntilskud.

                Personer, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringstemaet, skal have udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Rehabiliteringsplanen bliver også anvendt ved tilkendelse af revalidering - selvom rehabiliterings-teamet ikke skal have den til vurdering.

                Rehabiliteringsplanen indeholder to dele:

                1. Den forberedende del skal indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer samt den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Den lægelige vurdering gives på en særlig lægeattest (LÆ 265).
                2. Indsatsdelen skal udarbejdes for personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt sygedagpengemodtage i kategori 3. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke tværfaglige indsatser af social, sundheds- og beskæftigelsesrettet karakter, der skal iværksættes for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet.

                For aktivitetsparate kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere, personer i ressource- og jobafklaringsforløb, sygedagpengemodtagere, revalidender, ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister kan planen indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i en beskæftigelsesindsats efter loven. Det kan for eksempel være en virksomhedspraktik til en isolations- og marginaliseringstruet borger, hvor fokus først og fremmest er at få skabt struktur i hverdagen og opnå det sociale løft, at man via kollegial kontakt vænner sig til igen at omgås andre mennesker.

                Der kan også være tale om opkvalificerende tilbud efter kapitel 14, der bidrager til at ændre en persons livsstil og døgnrytme, for eksempel i forhold til kost og motion, hvis dette ses som et nødvendigt skridt i retning af en mere beskæftigelsesrettet indsats.

                • Alle målgrupper i LAB kan få tilbudt en virksomhedsparktik. Formålet med virksomhedspraktik er at afklare eller udvikle personens faglige, sproglige eller sociale kompetencer, samt at afklare og bringe personen tættere på deres jobmål via konkrete arbejdsopgaver og kollegiale sammenhænge.

                  Virksomhedspraktikker bliver i dag brugt langt mere end de blev førhen, hvor de primært blev iværksat i forbindelse med situationer, der kunne føre direkte i beskæftigelse. I de seneste år har virksomhedspraktik i stadigt højere grad været benyttet bredere til afklaring af arbejdsevnen samt opkvalificering af sociale og sproglige kompetencer.

                  Med forenklingen af den aktive beskæftigelsesindsatsen per 1. januar 2020, blev der igen sat fokus på, at der skal være et klart jobsigte med virksomhedspraktikken. Det betyder, at det skal skrives ind i aftalen om praktikken, hvilke af følgende elementer, man ønsker at opnå:

                  • Ordinære løntimer
                  • Specifikke kompetencer
                  • Afklaring af jobmål og kompetencer

                  Virksomhedspraktik gives i enten fire uger eller 13 uger med mulighed for forlængelse. Varigheden afhænger af, om man er i en af målgrupperne, der er ”tæt på” eller ”længere væk” fra arbejdsmarkedet, jævnfør menuen ovenfor om målgrupper. Der skal, i private såvel som i offentlige virksomheder, være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik eller i løntilskud. Rimelighedskravet betyder, at der kun kan være en person i praktik eller løntilskud per fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har under 50 ansatte. Herudover må der være en person i praktik eller løntilskud pr. ti ordinært ansatte.

                  • Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på: ”… oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer”, altså samme kompetenceområder som ved virksomhedspraktik.  Trods dette formålsmæssige sammenfald er formålet med løntilskud formuleret mere snævert end formålet med virksomhedspraktik, som også kan iværksættes med henblik på afklaring af jobmål.

                    Stort set alle målgrupper i LAB kan modtage et tilbud om løntilskud. Undtaget er åbenlyst uddannelsesparate, selvforsørgende, sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb, der er i beskæftigelse, personer under 18 år og personer i fleksjob eller på ledighedsydelse. Der gælder et generelt krav om seks måneders forudgående ledighed eller udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, jf. LAB § 69, jf. § 10, stk. 2.

                    Undtaget fra ledighedskravet på seks måneders forudgående ledighed eller udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser er følgende:

                    • Personer uden en kompetencegivende uddannelse
                    • Personer over 50 år
                    • Enlige forsørger
                    • Revalidender
                    • Førtidspensionister
                    Der gælder derudover særlige regler for blandt andet løntilskuddets varighed, jf. LAB § 68. Er man ”tæt på” arbejdsmarkedet (jobparate og uddannelsesparate), kan man hos private arbejdsgivere få løntilskud i op til seks måneder og fire måneder hos offentlige arbejdsgivere. Er man ”længere væk” fra arbejdsmarkedet, kan der gives løntilskud i op til seks måneder, uanset om det er en offentlig eller privat arbejdsgiver.

                    • Tilbud om vejledning og opkvalificering omfatter dels ordinær uddannelse efter § 90, dels vejledning og opkvalificering efter § 91 i form af særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt korte vejlednings- og afklaringsforløb.

                      Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse

                      Der er således tale om en meget bred vifte af mulige aktiviteter, som har et afklarende eller opkvalificerende sigte. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan omfatte praktikperioder af højst en måneds varighed og tre måneder i alt. Der er i øvrigt ingen varighedsbegrænsning i forhold til tilbud om vejledning og opkvalificering.

                      • Formålet med mentorstøtte er, at en person kan opnå eller fastholde beskæftigelsestilbud, uddannelse og beskæftigelse, herunder støttet beskæftigelse.

                        Mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen, og mentors indsats skal ligge ud over, hvad man normalt forventer, at arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen skal varetage af opgaver. Mentorstøtte adskiller sig fra personlig assistent ved, at mentoren ikke løser konkrete arbejdsopgaver for den ansatte, men kun støtter op om at varetage opgaven.

                        Når mentorstøtte gives på virksomhed eller under uddannelse kan medarbejdere enten frikøbes, eller der kan ansættes en ekstern konsulent.

                        Personer som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har som de eneste ret til et tilbud om mentorstøtte i en periode på mindst seks måneder. En sådan udskrivningsmentor kan bevilges op til tre måneder forud for udskrivelsen. Mentoraftalen skal fremgå af Min Plan og kan maksimalt løbe seks måneder med mulighed for forlængelse i yderligere seks måneder.

                        Loven indeholder ikke specifikke regler for, hvilke opgaver og funktioner, en mentor kan varetage. Følgende oplysninger skal derfor fremgå af Min Plan:

                        • Formålet med mentorstøtten
                        • Mentorens navn og kontaktdata
                        • De opgaver, mentoren skal bistå ved
                        • Mentoraftalens varighed
                        • Timetallet for mentorstøtten

                        • Formålet med revalidering fremgår af LAB, § 142, hvoraf det fremgår, at revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor indsatser efter andre dele af LAB eller anden lovgivning er utilstrækkelig til at bringe personen tættere på selvforsørgelse, og at revalideringen kan bidrage til, at personen kommer ind på det ordinære arbejdsmarked og bliver selvforsørgende.

                          Betingelsen om, at hjælp efter andre dele af LAB eller anden lovgivning er utilstrækkelig, indebærer, at revalidering er subsidiær. Det betyder, at man først kan benytte revalidering, når det er påvist, at andre indsatser i beskæftigelsesloven eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til at gøre personen selvforsørgende.

                          Rehabiliteringsplanens forberedende del skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at personen kan tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

                          Før revalidendens beskæftigelsesmål er afklaret kan der også gives beskæftigelsesmodnende eller afklarende aktiviteter i form af en forrevalidering.

                          Under revalidering modtager revalidenden revalideringsydelse, der ligesom for eksempel ressourceforløbsydelse og til forskel for kontanthjælp, ikke er afhængig af formue eller ægtefælles indkomstforhold. Reglerne om revalideringsydelser fremgår af lov en aktiv socialpolitik, kap. 6 c. Under forrevalidering og inden den egentlige revalidering bliver sat i gang, modtager revalidenden sin hidtidige ydelse, for eksempel kontanthjælp eller sygedagpenge.

                          Satsen for revalideringsydelse ligger på et tilsvarende niveau som dagpenge, hvis revalidenden er over 30 år, eller hvis revalidenden er under 30 år og har forsørgerpligt for hjemmeboende børn. Er revalidenden under 30 år, er der forskellige satser, der svarer til satserne på kontanthjælpsområdet.

                          Når indsatsen bliver fastlagt i en revalidering bruger man enten Min plan eller i sjældnere tilfælde en helhedsorienteret plan. Beskæftigelsesmålet skal fremgå af planen.

                          En revalidering kan blandet andet bestå af vejledende og opkvalificerende tilbud, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og eventuelt mentorstøtte. Der kan suppleres med støtte i form af hjælpemidler, for eksempel arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer, samt befordringsgodtgørelse. Planen for revalidering kan herudover indeholde støtte givet efter lov om kompensation til handicappede i erhverv med videre, hvis personen er i målgruppen til det. Reglerne om revalidering giver også mulighed for at yde støtte til etablering af selvstændig virksomhed. Det kan ske ifølge §§ 147-148. i LAB.  

                          En revalidering skal tilrettelægges, så man kan nå et realistisk beskæftigelsesmål på så kort tid som muligt. Revalideringen kan højst have en varighed på fem år, men hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og hvor de personlige forhold taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen tilrettelægge en revalidering på mere end fem år.

                          • Mulighederne for støttet beskæftigelse gennem fleksjob findes i LAB, kapitel 20. Betingelsen for at være i målgruppen for fleksjob er, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat (læs mere om arbejdsevnebegrebet under: Centrale begreber). Som udgangspunkt skal alle tilbud og foranstaltninger for at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår være forsøgt, før der kan tildes fleksjob.

                            En person kan visiteres til fleksjob, hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, jf. LAB § 116. Den nedsatte arbejdsevne skal være dokumenteret via rehabiliteringsplanens forberedende del. Sagen skal behandles af rehabiliteringsteamet. Afgørelse om fleksjob træffes herefter af jobcentret på baggrund af teamets indstilling, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen med videre.

                            Det konkrete fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt og bevilges for en periode på fem år ad gangen. Hvis den fleksjobvisiterede er fyldt 40 år og fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, bevilges der et permanent fleksjob. Er personen under 40 år, bevilger jobcentret et nyt midlertidigt fleksjob. Jobcentret følger løbende op på, at den ansatte i fleksjob udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Der skal følges op med to et halv års mellemrum.

                            En person kan også blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, i et såkaldt fastholdelsesfleksjob. Ud over de almindelige krav, der bliver stillet til at få bevilget fleksjob, kræver det dog, at personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige (tilsvarende) vilkår.

                            Aftale om ansættelse efter de sociale kapitler skal være skriftligt, jf. § 119, stk. 2, hvori det hedder: ”Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt.”  

                            Det er vigtigt, at være opmærksom på denne dokumentationsforpligtelse, hvis man som arbejdsgiver ønsker at fastholde en medarbejder som har vanskeligt ved at bestride stillingen grundet begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke aktuelt, men måske på længere sigt, kan gøre et fleksjob relevant.

                            Lønnen for personer ansat i fleksjob består af dels løn fra arbejdsgiveren for de timer som personer arbejder, jf. LAB § 122, dels af et fleksjobtilskud fra kommunen, som er reguleret ud fra lønindtægten, jf. LAB § 123. Fleksløntilskuddet udgør i 2019 18.489 kroner per måned. Dette beløb reduceres med 30 % af lønindtægten op til 14.686 kroner og 55 % over denne lønindtægtsgrænse.

                            • Ifølge § 103 i lov om social service skal kommunen tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer: ”som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.”

                              Personer i beskyttet beskæftigelse har typisk en lavere arbejdsmarkedsparathed og er mere marginaliseringstruede end personer, der er i målgruppen for tilbud efter LAB i form af for eksempel ressourceforløb og fleksjob. Af vejledning 9286/2018, pkt. 60, fremgår det, at: ”Borgere i beskyttet beskæftigelse har som oftest social pension, kontanthjælp eller integrationsydelse som hovedforsørgelsesgrundlag”.   Det betyder i praksis, at personer på førtidspension ofte har ret til beskyttet beskæftigelse. Når personer på anden offentlig forsørgelsesydelse end førtidspension også kan være i målgruppen for beskyttet beskæftigelse, skyldes det typisk, at det ikke har været muligt at iværksætte den nødvendige afklaring af deres arbejdsevne via tilbud og få denne dokumenteret i rehabiliteringsplanens forberedende del.

                              Hvor man i LAB fokuserer på afklaring og mulighederne for at udvikle personens arbejdsevne, når der visiteres til tilbud og indsatser, er det centrale i serviceloven personens funktionsevne. Funktionsevnemetoden har som formål via dialog og samtale at tilvejebringe en helhedsvurdering af personens og dennes families samlede livssituation, både i forhold til daglige aktiviteter og i forhold til arbejdslivet. Udmåling af hjælp sker generelt på baggrund af vurderingen af personens funktionsevne.

                              Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som et led i en produktion af varer eller tjenesteydelser. Det kan både dreje sig om hele produktionen af en vare eller en enkelt arbejdsfunktion såsom at pakkearbejde.

                              Beskyttet beskæftigelse var tidligere mest aktiviteter, der foregik på beskyttede værksteder, men skal i dag forstås bredere. Det kan således også etableres beskyttet beskæftigelse for en eller flere personer på private virksomheder, ligesom det kan ske med virksomhedspraktik og løntilskud.

                              I vejledningen anbefales det derfor, at beskyttet beskæftigelse sammensættes så personen gennem oplæring og uddannelse kan varetage opgaver i en almindelige virksomhed med den nødvendige støtte. Personer i beskyttet beskæftigelse får løn for deres arbejde, og denne løn skal i videst muligt omfang svare til den indsats, der lægges i arbejdet.

                              En produktion eller en serviceydelse, som helt eller delvis udføres ved medvirken af borgere, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.

                              • Læs Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv her

                                Læs Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv her

                                Læs Ændringer til lov om kompensation til handicappede i erhverv her

                                Læs mere i pjecen: ”Anvend de kompenserende ordninger” her

                                Læs Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats her

                                Læs Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik her

                                Læs Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen her

                                Læs Bekendtgørelse af lov om social pension her

                                Læs Bekendtgørelse af lov om social service her

                                Læs vejledning om ledsageordning, kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud her