Hvilke indsatser virker?

Den klart bedst dokumenterede indsats, som har vist sig at få personer med svære psykiske lidelser i beskæftigelse er Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), som er en afart af SE. En analyse, der inkluderer 17 IPS-forsøg, viser, at der er over dobbelt så stor sandsynlighed for ordinær beskæftigelse blandt IPS-deltagere sammenlignet med deltagere, der får en almindelig beskæftigelsesindsats.

HØR AMANDA FORTÆLLE OM, HVORDAN HUN med IPS kom i praktik, på trods af sin skizofreni

Hvordan foregår IPS?

Inkluderingsprocessen i IPS bliver koordineret af en IPS-konsulent, som har til opgave at hjælpe målgruppen til at få og beholde et lønnet job på det ordinære arbejdsmarked. I denne proces er borgeren, der søger arbejde selv med til at identificere egne færdigheder og jobønsker, for at finde et passende job. IPS-konsulenten sørger for, at borgeren får en vellykket inklusion på arbejdspladsen, og støtter både borgeren, arbejdsgiveren og kollegaerne. Det er IPS-konsulentens opgave at hjælpe med at skrive jobansøgninger, støtte borgeren til samtaler, matche borgeren med et relevant job og yde den nødvendige støtte. På den måde hjælper IPS-konsulenten med til, at de psykiske vanskeligheder for borgeren ikke kommer til at stå i vejen for at, at borgeren kan få et job. Det er derudover IPS-konsulentens opgave at skabe kontakt til arbejdsgivere.

Nedenfor kan du se tre videoer, hvor IPS-konsulenter fortæller om samarbejdet med henholdsvis borgeren, virksomhederne og psykiatrien. 

Den danske version af IPS, som er afprøvet i et forsøg gennem Region Hovedstaden, baserer sig på syv principper:

1.       Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked

2.       Alle kan deltage. Ingen bliver ekskluderet

3.       Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet

4.       IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling

5.       Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg

6.       Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det

7.        Vejledning om sociale ydelser og arbejde

Indsatsen i forsøget består af en IPS-konsulent, der hjælper borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse. Derefter bliver borgen tilbudt mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, og IPS-konsulenten står for at koordinere borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte borgerren i at fastholde et job efter borgen er kommet i arbejde, samt at give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgningen baserer sig på borgeren egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres derudover tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb. I forsøget er  både den traditionelle version af IPS-indsatsen afprøvet og en model, hvor IPS-indsatsen er suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder, også kaldet IPS+.

I forsøget deltog ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der var diagnosticeret med skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller anden psykose, affektiv bipolar lidelse eller tilbagevendende depression. Borgerne skulle også være tilknyttet det psykiatriske behandlingssystem og selv ønske eller være motiveret for, at deltage i indsatsen.

Resultater af IPS-indsats

Forsøget viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var 13 % flere deltagere i IPS-gruppen (59,9 %) og IPS+-gruppen (59,1 %), der på et tidspunkt i perioden var i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne i standardindsatsen (46,5 %). Derudover viste forsøget, at der ikke er forskel mellem grupperne i forhold til udvikling i depressive eller psykotiske symptomer, kognitiv funktion eller helbredsrelateret livskvalitet. Projekt et bekræfter derfor billedet af, at IPS har gode beskæftigelseseffekter for personer med svære psykiske lidelser – også i en dansk kontekst.

Samarbejdet med borgeren

Samarbejdet med virksomhederne

Samarbejdet med psykiatrien