• Empowerment

    Hvis professionelle skal lykkes med at bidrage til en recoveryproces er borgerinddragelse og empowerment afgørende.

    Borgerinddragelse kan da også have positive konsekvenser for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser en evaluering af det såkaldte empowermentprojekt som STAR har gennemført i 30 kommuner. Princippet bag projektet har været at lade de informationer, borgeren selv kommer med om sine mål, ønsker og barrierer, styre beslutninger om indsatsen. Dette ud fra tanken om at det vil føre til, at borgeren så selv tager en del af opgaverne på sig og løser dem på egen hånd. I evalueringen af projektet opstilles fem hypoteser:

    1. Tillid: Når borgeren har tillid til sagsbehandleren, øges informationsflowet fra borger til sagsbehandler. Et godt informationsgrundlag øger sagsbehandlerens mulighed for at give den rette indsats og støtte på det rette tidspunkt. Det er derfor fremmende for progression, når borgeren har tillid til sagsbehandleren. Analysen viser, at følgende fire punkter er centrale for, at borgeren oplever, at der er etableret en tillidsfuld relation:

    1. Sagsbehandlerkontinuitet: At borgeren har samme sagsbehandler over længere tid.
    2. Tilgængelighed: At borgeren oplever, at sagsbehandleren er tilgængelig for modtagelse af borgerens information.
    3. Tilpasset responstid: At borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer inden for en passende tid på den information, som borgeren giver. Det kan fx være, når borgeren selv har fundet en praktik eller er i risiko for at forlade praktik.
    4. Koordinering og inddragelse: At borgeren oplever, at sagsbehandleren agerer koordinerende og inddragende, fx i forhold til behandlere og netværk.

    2. Egne mål: Når borgeren har en plan baseret på egne mål, aktiverer borgeren egne ressourcer, og dermed øges chancerne for progression. Analysen viser, at det ofte kommer til udtryk ved at borgeren selv finder en praktikplads, eller bruger sit netværk fx til at overkomme barrierer eller finde en praktikplads.

    3. Egne barrierer: Borgeren har ofte selv en klar ide om, hvilke barrierer der står i vejen for beskæftigelse. Når der arbejdes med de barrierer, borgeren selv peger på, øges chancerne derfor for progression. Ofte er det ikke borgerens grundlæggende udfordringer, fx fysisk eller psykisk sygdom, som borgeren peger på, står i vejen for arbejde. I stedet er det barrierer, der er afledt af de primære udfordringer, fx mobilitet, økonomi, bolig og hjem og tro på egne evner.

    4. Ansvar i praktik: Når borgeren får ansvar med arbejdsopgaver i en virksomhedspraktik, der er afstemt med borgerens egne mål i planen, sker der ofte en positiv udvikling i borgerens progression. Det vil dog kræve at borgeren er i stand til at håndtere arbejdsopgaverne.

    5. Selverfaret helbred: En indsats, der giver borgeren en positiv erfaring med arbejdsevnen, medvirker samtidig positivt på borgerens selvvurderede (-erfarede) helbred. Når man vil fremme borgerens tro på egne arbejdsevner og løfte borgerens selverfarede helbred, er det særligt vigtigt at sikre, at borgeren opnår positive erfaringer med arbejdsevnen gennem praktik og at der anvendes en mentor til at understøtte, at borgeren gennemfører og opnår positive erfaringer fra praktikken.