• Inklusion på arbejdsmarkedet

    Hvem har gavn af en virksomhedsrettet indsats?

    Vi har i mange år vidst, at en virksomhedsrettet indsats virker i forhold til at få de stærkere ledige i beskæftigelse. STAR har derfor også i de senere år udviklet og finansieret flere indsatsmodeller, rettet mod at få udsatte borgere i ordinær beskæftigelse. Det har de gjort ved hjælp af en virksomhedsrettet indsats med individuel personlig støtte, ud fra tanken om, at man bedst lærer de færdigheder, man skal bruge på arbejds-markedet ved at træne dem på arbejdspladsen (Place First, Then Train/Work-First tilgang).

    JobFirst-projektet er en af de indsatser. Projektet har haft til formål at afprøve en virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt ressourceforløbsmodtagere over 30 år. Forsøget betød, at 19 % af kontanthjælpsmodtagerne havde fået ordinære løntimer halvandet år efter indsatsen, hvor det kun var 12 % for kontrolgruppen. Indsatsen virkede dog ikke for ressourceforløbsmodtagere.

    Individuel Placering og Støtte (IPS) har på samme måde vist sig at virke i både udlandet og i en dansk kontekst. IPS bliver brugt til personer med svære psykiske lidelser. Indsatsen består af en IPS-konsulent, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder dem mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, koordinering af borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte til at fastholde job efter at job er opnået, samt at give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgningen tager udgangspunkt i deltagerens egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres derudover tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb.

    Flere skal med-projektet retter den tidlige virksomhedsrettede indsats mod kontanthjælpsmodtagere med mere end fem års ledighed. Der findes endnu ikke nogen tal for effekten af indsatsen, men det kan ses af den løbende overvågning af forsøget, at næsten halvdelen af indsatsgruppen enten får en virksomhedsrettet indsats eller opnår ordinære løntimer. Dette er et godt resultatet, men det skal ses i lyset af, at ca. 40 af målgruppen ikke kan inkluderes i projektet.

    Indtil videre tyder det derfor på, at work-first tilgangen har gode effekter for en del af de udsatte borgere, men at ikke alle kan inkluderes direkte, og flertallet af de inkluderede ikke opnår beskæftigelse i første omgang. Nogle personer med psykiske lidelser vil derfor ikke have gavn af en virksomhedsrettet indsats fra første dag.

    Viden fra blandt andet Empowermentprojektet tyder på, at det er vigtigt, at den virksomhedsrettede aktivering omfatter opgaver, som borgeren kan lykkes med at løse, hvis der skal skabes progression i borgerens forløb. Det er altså ikke hvilken som helt virksomhed, man kan sende en person med psykiske lidelser ud i, og aktiveringen skal forberedes grundigt, så det bliver en positiv oplevelse for borgeren. For denne gruppe kan der desuden være behov for en forudgående indsats med afklaring, udredning eller behandling, inden man starter en virksomhedsrettet indsats.  Man kan dog med fordel kombinere eksempelvis mestringskurser  med virksomhedsrettede forløb.

    • Jobcentrenes rolle ved inklusion på arbejdspladsen

      En svensk forsker (Danemark, 2012) har fundet frem til, at virksomhedskonsulenten, skal kunne varetage tre funktioner, hvis de skal inkludere en person med et handicap (læs mere i vidensnotatet). Disse roller kan være vigtige for kommunen at være opmærksomme på, når der skal iværksættes virksomhedsrettet aktivering, eller skabe en ordinær ansættelse for en person med en psykisk lidelse:

      1. Sælger: Virksomhederne siger, at det er afgørende, at de møder en engageret og tillidsvækkende virksomhedskonsulent, som kan "sælge" både tanken om at ansætte en person med et handicap (med en forsøgsperiode og mulighed for at finde en anden person med et bedre match) samt den specifikke person med et handicap.
      2. Guide: Virksomhederne er ofte usikre på, hvordan de skal håndtere konkrete arbejdssituationer relateret til hjælpemidler og dialog om borgerens handicap i starten. Her er det vigtigt, at virksomhedskonsulenten er tilgængelig, fleksibelt indstillet i forhold til virksomhedens behov og uformel i kontakten (ikke bureaukratisk).
      3. Problemknuser: Virksomhederne forventer, at virksomhedskonsulenten kan fungere som en problemknuser, når der opstår problemer. Det er vigtigt for virksomhederne, at de har en fast aftale med virksomhedskonsulenten om, at de kan hjælpe, hvis de ikke selv kan eller har ressourcerne til det. Dette er ofte vigtigt, fordi virksomhederne også skal kunne regne med, at medarbejderen løser nogle opgaver for dem, så de ikke oplever produktionstab.

      Ovenstående konklusioner om behovet for en tæt kontakt med jobcentret via en personlig virksomhedskonsulent understøttes af satspuljeprojektet, Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap. Projektet er igangsat af STAR og har kørt i otte kommuner, primært over for forsikrede ledige, i perioden fra november 2017 til marts 2019. Evalueringen peger på, at kommunerne med fordel kan bruge følgende indsatsmodel med tre faser:

      1. Screening af borgere i forhold til, om de har en funktionsnedsættelse (det relationelle handicapbegreb) på baggrund af deres egen selvvurdering, via to trin -først med en bred tidlig screening og derefter en visitationssamtale med en jobformidler.
      2. Den personlige jobformidler arbejder i et krydsfelt mellem de kendte jobfunktioner: virksomhedskonsulent, mentor og sagsbehandler, og skal have Viden om det lokale arbejdsmarked, de hyppigste funktionsnedsættelser, skånehensyn og kompenserende ordninger. Jobformidleren placeres i virksomhedsteamet med en sagsstamme, der muliggør hyppig kontakt og håndholdt indsats.
      3. Den virksomhedsrettede indsats er håndholdt, tæt og virksomhedsrettet med fokus på ordinær ansættelse/timer. Fokus er på det gode match mellem arbejdsgiver og borger, som er baseret på viden om virksomhedens behov og borgers kompetencer og skånebehov. Fastholdelse på virksomheden understøttes af en ”åben linje” til jobcentret, som anvendes ved akutte udfordringer.