Skizofreni

Kun cirka 10 % af personer med skizofreni er i beskæftigelse, hvilket er det laveste niveau for samtlige opgjorte psykiske lidelser. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej - for langt flere med skizofreni kommer i job.

Sundheds- og Ældreministeriet har undersøgt uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for personer som har haft kontakt til psykiatrien i 2016. Undersøgelsen viser, at knap 40 % af personer med skizofreni havde fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var over 70 %. Derved klarer personer med skizofreni sig relativt dårligt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor over halvdelen har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau.

Kun cirka 10 % af personer med skizofreni er i beskæftigelse[1], hvilket er det laveste niveau for samtlige opgjorte psykiske lidelser, og langt under befolkningen generelt, hvor 78 % er i beskæftigelse.

En lignende undersøgelse lavet af KL i 2017, der handler om udviklingen i andelen i beskæftigelse og på uddannelse for psykiatriske patienter i årene fra 2010-2015 viser dog, at beskæftigelsen er hastigt stigende for personer med skizofreni. Den er således steget med over 40 procent i perioden.

Derudover er der mange, som kan hjælpes i beskæftigelse ved hjælp fra individuel støtte og placering i virksomheder (IPS).

Læs Sundheds- og Ældreministeriet analyse ”Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien”  her

Læs KL's analysenotat her

IPS-metoden

Individuel Placering og Støtte (IPS) er oprindeligt udviklet i USA, men har vist sig virksom i mange forskellige lande og kontekster.Den danske version af IPS, som er afprøvet i et forsøg gennem Region Hovedstaden, baserer sig på syv principper:

1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
2. Alle kan deltage. Ingen bliver ekskluderet
3.   Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet
4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
5. Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg
6. Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det
7. Vejledning om sociale ydelser og arbejde

Indsatsen i forsøget består af en IPS-konsulent, der hjælper borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte baseret på psykiatrisk viden, koordinering af borgerens sagsforløb på tværs af systemer, støtte til at fastholde job efter at job er opnået, samt give tilbud om virksomhedsrettede indsatser. Jobsøgning baserer sig på deltagerens egne præferencer, og støtten varer så længe, der er behov for det. Den beskæftigelsesrettede indsats koordineres endvidere tæt med borgerens psykiatriske behandlingsforløb. I forsøget afprøvede man både den traditionelle version af IPS-indsatsen, såvel som en model, hvor IPS-indsatsen er suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder, også kaldet IPS+. Begge indsatser viste sig effektive i forhold til at få deltagerne i job og uddannelse (se mere under "Hvilke indsatser virker").

IPS er implementeret og i drift i flere kommuner i Danmark, for eksempel i Hjørring, Silkeborg, Slagelse, Holbæk, Kalundborg, København og Frederiksberg. Der er tale om en metode som kan appliceres i varierende former og med forskellig organisatorisk ophæng. Man ser eksempler på selvstændige IPS-teams (Hjørring og København), hvor andre har valgt, at integrere deres IPS-indsats i deres arbejds-rehabiliteringsprogram (Frederiksberg), og IPS-Vestsjælland, som samtidigt har valgt et samarbejde på tværs med deltagelse fra flere kommuner (Kalundborg, Slagelse og Holbæk).

Læs mere om IPS under Metoder og redskaber