Arbejdsmarkeds-parathed
I beskæftigelsessystemet har man i efterhånden mange år vurderet og kategoriseret ledige ud fra deres beskæftigelsespotentiale/arbejdsmarkedsparathed. Det vil sige, man har foretaget en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.
Ud fra dette har man overordnet skelenet mellem ledige som umiddelbart er parate til at tage et arbejde og ledige med problemer ud over ledighed, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate og derfor skal have en ekstra indsats. Forsikrede ledige har som udgangspunkt altid været i den første gruppe, mens kontanthjælps-, overgangsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere bliver vurderet og kategoriseret ud fra deres arbejdsmarkedsparathed.
Kategorier for kontanthjælpsmodtagere
Man har gennem tiden brugt forskellige begreber om disse to
grupper af kontanthjælpsmodtagere. Før jobcenterreformen i 2007 skelnede man
således mellem kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og 4-5, hvor
sidstnævnt havde problemer ud over ledighed og ikke var arbejdsmarkedsparate. Derefter indførte man en matchvurdering, hvor man skelnede
mellem jobklar, indsatsklar og midlertidig passiv, hvor borgere i de to sidste
kategorier blev vurderet til at have problemer ud over ledighed og derfor ikke
at kunne tage et arbejde inden for en kort periode (3 måneder).
Med kontanthjælpsreformen fra 2013 opdelte man kontanthjælpsmodtagere i nogle lignende kategorier nemlig jobparate og aktivitetsparate. I den forbindelse afskaffede man således også kategorien ”midlertidig passiv”. Det var med henblik på at sikre fokus på, at alle så vidt muligt får en aktiv indsats via tilbud. I lovforslaget til kontanthjælpsreformen defineres job- og aktivitetsparat således:
”Personer, der vurderes at være i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er jobparate og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet (…) Personer, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate. Aktivitetsparate personer har typisk komplekse problemer og skal derfor have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.”
Med vedtagelsen af kontanthjælpsreformen indførte man desuden uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere som nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse skulle ligeledes opdeles i jobprate og aktivitetsparate (samt åbenlyst uddannelsesparate).
En psykisk lidelse er ikke bestemmende for, om man bliver kategoriseret som job- eller aktivitetsparat. En ledig kontanthjælpsmodtager med eksempelvis ADHD eller OCD kan derfor sagtens være jobparat. Alligevel findes der en sammenhæng, eftersom mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har en psykisk lidelse (40 % ifølge Rosholm et al, 2018, se vidensnotat på siden: Hvad betyder det for beskæftigelsen at have en psykisk lidelse?), hvor det er langt færre blandt dem, der er i beskæftigelse (10 % ifølge Sundhedsstyrelsen, 2018, se vidensnotat).