• Kognitiv terapi

    Arbejdspladsbaseret individuel og gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektivt i forhold til arbejdsfastholdels af beskæftigede sygemeldte med stress, angst og depression (se mere under "Hvilke indsatser virker?").

    Kognitiv terapi blev opfundet af psykiateren Aron T. Beck i 1950’erne og fokuserer på, at mennesker som bliver deprimerede, har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke deres oplever på en negativ måde - ligesom  mennesker der har angst, undgår bestemte situationer, fordi de tænker, at de sikkert får angst. Det betyder samtidig, at de også føler, at de ikke mestrer ret mange situationer særligt godt.

    Kognitiv terapi tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, og er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen, i modsætning til psykoterapi. Terapien fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Terapeuten er aktiv og strukturende og man arbejder ofte med ”hjemmearbejde". Det vil sige øvelser og lignende, som man skal udføre mellem sessionerne. Kognitiv terapi er en korttidsterapi. Det betyder som regel, at man har ugentlige samtaler gennem cirka tre måneder.

    Acceptance and Commitment Therapy 
    En udbredt og velafprøvet form for kognitiv adfærdsterapi er Acceptance and Commitment Therapy (ACT). ACT er baseret på kognitiv adfærdsterapi og er en del af det kognitive paradigme, som er udviklet i England og USA gennem de sidste 40 år. Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i forhold til psykiske vanskeligheder som blandt andet angst og depression, og at ACT er virker mod blandt andet depression.

    I en introduktionsbog til ACT (Rasmussen og Nielsen, 2010) bliver det beskrevet, hvordan ACT baserer sig på ideen om, at mennesket har udviklet en stærk evne til at scanne efter farer og forsøge at undgå dem eller finde løsninger på dem. Det har dog ført til en uhensigtsmæssig tendens til, at vi hele tiden vender tilbage til bekymringer og angst, som om det var problemer, som kunne løses uden for os selv. Også når det ikke er muligt. Det kan blandt andet føre til undgåelsesadfærd, eller at man overfører adfærd fra en kontekst, hvor den var hjælpsom, til en anden kontekst, hvor adfærden ikke er hensigtsmæssig (i jagten på at finde en løsning).

    ”En ACT-behandling har det overordnede mål at fremme psykologisk fleksibilitet: at lære at acceptere og give plads til følelser og være opmærksom på tanker uden at blive alt for involveret i dem, være bevidst nærværende i øjeblikket snarere end optaget af fortiden eller fremtiden og at fokusere på værdier og tage aktive skridt i retning af dem.” (Rasmussen og Nielsen, 2010)

    Et grundlæggende element i ACT er derfor at acceptere og rumme eksistensen af ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser - men kun når eksponeringen får personen tættere på sine personlige målsætninger og værdier. For eksempel en målsætning om at være en god mor eller medarbejder. Formålet er at ændre perspektiv på sine tanker og derved opnå en større handlefrihed.

    Metakognitiv terapi
    En helt anden form for kognitiv terapi, som har vist sig virksom i forhold til angst og depression, er metakognitiv terapi (MCT), som er skabt af professor i psykologi fra Manchester Universitet Adrian Wells. I stedet for at fokusere på personens enkelte negative tanker, som i traditionel kognitiv terapi, omhandler MCT de tanker og antagelser som ligger bag tankerne og styrer dem. MCT har fokus på, at personen ser på deres bagvedliggende metakognitive antagelser, med henblik på at ændre deres tanker og adfærd.

    Mennesket kan både have positive og negative metakognitive antagelser. Positive metakognitive antagelser kan være ideen om, at bekymring holder en forberedt og derved hjælper en med at kunne håndtere mulige problemer i fremtiden. På trods af navnet kan denne type antagelser fastholde personer i deres angst eller depression. Det samme er tilfældet med negative metakognitive antagelser, som kan handle om at personen ikke tror, at deres bekymringer eller angst kan kontrolleres eller stoppes.

    • Yderligere information

      Rasmussen, Susan Møller & Nielsen, Ole Taggaard (2013): ”Introduktionsbog til ACT – En brugsbog for klienten”. Danmark: Dansk Psykologisk Forlag