• Arbejdspladsbaseret kognitiv terapi

    Flere forsøg har vist, at arbejdspladsbaseret kognitiv terapi er effektivt i forhold til at komme i beskæftigelse for medarbejdere, som er sygemeldt med stress, angst eller depression. Det drejer sig primært om kognitiv adfærdsterapi, hvor der er fokus på at vende tilbage til personens hidtidige arbejdsplads. I hvert fald to danske forsøgsindsatser viser positive effekter. 

    Det første danske studie er et forsøg blandt personer med arbejdsrelateret stress. Indsatsen blev gennemført af Region Midt i samarbejde med tre kommunale jobcentre. Interventionen bestod af seks sessioner over 16 uger med individuel beskæftigelsesrettet kognitiv adfærdsterapi , der blev anført af en psykolog. Formålet var at reducere symptomer på stress, øge borgerens evne til at håndtere stress og at facilitere, at borgen kunne vende tilbage til arbejde - blandt andet ved at identificere de forhold, der forårsager stress hos borgeren. Resultaterne viste, at interventionsgruppen vendte hurtigere tilbage til arbejde (efter 15 uger) sammenlignet med kontrolgruppen (efter 19 uger).

    Det andet danske forsøg omhandlede også stressramte og blev også gennemført af Region Midt. Indsatsen bestod af gruppesessioner med kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og samtaler om negativ tænkning og problemhåndtering. Indsatsen varede tre måneder, og der var ni personer på hvert hold. Resultaterne viste en reduktion på 29 % i det antal dage, borgeren havde sygefravær sammenlignet med kontrolgruppen.



    Læs mere om forsøget med kognitiv gruppeterapi her og her