Borgerkontakt og den svære samtale2

Som led i projektet, Flere borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse, er der gennemført et kompetenceudviklingsforløb i ti kommuner (ud over udviklingen af denne portal). Som del af undervisningen i de forløb er der udarbejdet en række samtaleværktøjer, som er samlet i bogen Undersøgelse, refleksion og omsorg i socialt arbejde. Nedenfor er et par eksempler på samtaleværktøjer, man kan bruge i borgerkontakten.

Refleksion, undersøgelse og omsorg

Indledningsvis er det er vigtigt, at den professionelle reflekterer over hvilket værktøj, der bør anvendes, til hvad værktøjet kan anvendes og i hvilken form det kan anvendes til den pågældende borger. Når den professionelle vælger et værktøj foregår det således som en refleksion forud for samtalen som en del af forberedelsen til samtalen.

Under samtalen bør den professionelle foretage øjebliksrefleksioner, der omhandler, hvordan værktøjet virker i praksis i samtalen med den pågældende borger, og hvad der kommer ud af at anvende værktøjet, samt hvilke veje, den professionelle på denne baggrund bør bevæge sig i samtalen.

Efter samtalen med borgeren foretages en efterrefleksion, hvor den professionelle evaluerer anvendelsen af værktøjet og tager stilling til, hvad det samlet set førte med sig at anvende værktøjet i samtalen.

På denne baggrund kan den professionelle påbegynde refleksioner forud for den næstesamtale med borgeren, hvor socialarbejderen igen tager stilling til om der bør anvendes et nyt værktøj, hvilket værktøj, der bør anvendes, til hvad værktøjet kan anvendes og i hvilken form, det kan anvendes til den pågældende borger.

Ligesom alle værktøjerne lægger op til refleksion, lægger alle værktøjerne også op til undersøgelse. Værktøjerne understøtter den professionelle i at forholde sig undersøgende til borgeren på mikro-, meso- og makroniveau og skal gøre den professionelle og borgeren klogere på udfordringer, problemer, ressourcer, potentialer og løsninger - og forhåbentligt også klogere på hinanden.

Endelig bidrager værktøjerne til den professionelles arbejde med at yde omsorg for borgeren ved at understøtte en dialogisk og sympatiserende tilgang til omsorg, der tager afsæt i borgerens ønsker, behov og interesser med mere.

Vend borgeren på hovedet

Et af værktøjerne der er brugt er Vend borgeren på hovedet, som er inspireret af metoderne og tankegangen, der introduceres i mindsettet, Det dobbelte blik. Det dobbelte blik anvendes på børneområdet i forhold til udsatte børn og unge, men kan også give mening at overføre til arbejdet med voksne borgere. Det dobbelte blik handler om at gå på to ben, ved både at se på, hvilke ressourcer og hvilke sårbarheder der ligger i en karakteristika ved borgeren. Dét at få øje på ressourcerne hos borgeren kan være kimen til at arbejde med borgerens udvikling og sociale forandring. Ressourcerne kan blive afsættet for at tale om, hvad borgeren rent faktisk kan, som kan sættes i spil i borgerens udviklingsproces (se mere om Det dobbelte blik under Recovery).

Man kan som professionel lave en øvelse, hvor man først nedfælder alle de negative ord om borgeren. Efter at alle de negative ord er blevet nedfældet, består øvelsen så i at vende dem på hovedet ved at de professionelle gennemgår ordene og refleksivt vender ordene til noget positivt - nogle ressourcer. Hvis der for eksempel står “stædig” kan det positive ved at være stædig være “vedholdende” eller ”ihærdig”. Hvis der på samme måde står “enerådig” kan den positive udlægning være at borgeren er “selvstændig”.

Når tankegangen anvendes som et samtaleværktøj i borgersamtalerne, foregår det efter samme præmis. Forskellen er dog, at borgeren bliver bedt om at reflektere over nogle ord, der kendetegner ham eller hende. Øvelsen er styret af den professionelle. Dette kan eksempelvis ske ved, at den professionelle formulerer en særlig ramme for øvelsen, der er tilpasset temaet for samtalen med borgeren.