Recovery

Håb, fremtidsoptimisme og positiv identitet er centrale elementer af en recovery-orienteret proces. Derved vil anerkendende og ressourceorienteret metoder også kunne understøtte recovery.

Megen praksislitteratur om anerkendende og ressourceorienterede metoder bygger på ideer fra Appreciative Inquiry (AI). AI blev udviklet af Cooperrider og Srivasta i slutningen af 1980'erne med fokus på organisationer og erhvervslivet, men er sidenhen blevet en inspirationskilde til både pædagogisk og socialt arbejde. AI bygger på det heliotropiske princip fra planteverdenen: Heliotroper drejer sig efter solen, som for eksempel solsikker gør det. Overført til mennesker går princippet ud på, at vi handler ud fra vores forestillinger om verden og fremtiden, og at positive forestillinger og fortællinger om aktuelle og fremtidige situationer medfører positive handlinger (rosenthal-effekten).

Fokus på ressourcer har i mange år været en integreret del af den beskæftigelsesrettede indsats. Først med indførslen af ressourceprofilen i 2003, som det centrale værktøj i arbejdsevnemetoden. Senere hen med blandt andet indførslen af ressourceforløbet.

Det Dobbelte Blik er et bud på et mindset – det vil sige, at det ikke er en standardiseret metode, men et repertoire af redskaber og praksisser som sætter fokus på ressourcer. Det dobbelte blik er skabt på grundlag af et femårigt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, der satte fokus på udsatte børn og unges ’særlighed’ som en ressource: Forskningen viste, at mindsettet fremmer livskvalitet og livsduelighed hos udsatte børn og unge – og gav en ny tro – og glæde i arbejdet for de fagprofessionelle. Et eksempel på et redskab er deres vend-på-hovedet-workshop. Denne øvelse er inspireret af strukturen og tankerne i fremtidsværkstedsmetoden, som Robert Jungk oprindeligt introducerede i slutningen af 1950’erne. Metoden er et redskab til at vende folks magtesløshed til en mulighed for at komme med konstruktive forslag til fremtiden gennem den kreativitetsskabende proces.

Ved vend-på-hovedet-workshoppen er emnet de særlige handle- og væremåder, der bliver betragtet som problematiske eller udfordrende. Man kan vælge at formulere det generelt, eller man kan vælge at bede deltagerne fokusere på handle- og væremåder hos specifikke borgere som de kender og har en funktion i forhold til. På baggrund af flere afholdte workshops er der blandt andet udarbejdet en særlig ordbog. Den består af workshopdeltagernes negativt ladede ord samt ‘oversættelser’ af disse ord - altså hvilke potentialer eller ressourcer der kunne ligge i de handle- og væremåder, som ordene adresserer. Denne metode går altså et skridt længere end, at en diagnose ikke må blive de briller hvor igennem vi betragter en person med en psykisk lidelse. Ved det dobbelte blik skal man finde det positive i de symptomer, som der elles kan synes så problematiske.

Et eksempel kunne være den høje aktivitet som mange med ADHD har. Det kan både ses som en udfordring og en ressource. Det samme kan siges om særinteresser for en personer med en autismespektrumforstyrrelse. Man kan således også lave en særlig ordbog for personer med psykiske lidelser.