Fobier
De fleste af os kender til at være bange for et eller andet. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer eller ting. Når frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi. Der er forskellige diagnoser for forskellige typer af fobier. De kaldes agorafobi, socialfobi og enkeltfobi.
- Agorafobi fører til, at man bliver ramt af angst når man færdes alene uden for vante omgivelser, i menneskemængder eller på offentlige steder, fx på gaden, i forretninger eller i toget.
- Socialfobi optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke dårligt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Vedvarende social fobi er ofte forbundet med lav selvagtelse og frygt for kritik. Mennesker med socialangst har svært ved at sige noget i andres påhør, skrive i andres påsyn eller spise sammen med andre. De undgår fx at spise frokost med kollegerne på jobbet og er tilbøjelige til at holde sig for sig selv.
- Enkeltfobi er frygt for specifikke ting eller situationer, såsom bestemte dyr, højder, mørke, lukkede rum, at flyve, særlige madvarer, offentlige toiletter, at gå til tandlægen, eller synet af blod. Enkeltfobi er typisk ikke lige så indgribende i personens liv, da de fobiske situationer ofte er lettere at undgå.
Symptomer
I situationen vil personen med fobi typisk opleve hjertebanken og svimmelhed, og der kan opstå en frygt for at dø eller for at miste kontrollen eller forstanden. Forventning om en forestående fobisk situation udløser også frygt. Personen vil typisk forsøge helt at undgå de situationer, hvor fobien udløses.
Som med mange andre angstlidelser ser man meget ofte, at mennesker med fobi også har andre former for angst eller depression. De forskellige typer fobi optræder ofte sammen og især agorafobi har høje forekomster af komorbiditet, med fx panikangst, depression og alkoholmisbrug.
Årsager
Årsagerne til, at nogle mennesker har en fobi, er endnu dårligt belyst. Forskere har fundet en genetisk sammenhæng, således at man har en forhøjet risiko for at få en fobi, hvis man har forældre eller søskende der selv har fobier. Den største årsagsfaktor til fobier er dog formentlig specifikke oplevelser og miljøer, der har påvirket personen.
Behandling
Enkeltfobi kan som oftest behandles med adfærdsterapeutisk eksponering i ganske korte forløb. Socialfobi og agorafobi behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller antidepressiv medicin af typen SSRI. Kognitiv adfærdsterapi har generelt en mere holdbar virkning end medicinsk behandling. I den kognitive adfærdsterapi arbejder patienten med at udsætte sig gradvist for fobiske situationer, under vejledning fra terapeuten. Ved at tage små skridt oplever patienten at overvinde frygten. Behandlingen løber typisk over 12-15 sessioner.