OCD
Når man lider af OCD, oplever man at blive offer for sine egne tanker og/eller impulser, i form af tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Tvangshandlinger er bestemte rituelle handlemønstre, som patienten oplever, at han eller hun bliver nødt til at udføre; ofte af frygt for, at der ellers vil ske noget katastrofalt. Patienten kan godt selv se, at forestillingen er urealistisk, men følelsen og frygten eller det indre ubehag er så stærk, at impulsen til at handle ikke kan modstås. Det giver personen en følelse af lettelse og ro at udføre handlingen, men kun midlertidigt, da anspændtheden og trangen til at udføre handlingen hurtigt vender tilbage.
Tvangstankerne er
ubehagelige, skræmmende eller anstødelige tanker, ideer eller billeder, der
trænger sig på og er umulige at slippe af med. Det kan også dreje sig om rituelle tankemønstre. Den OCD-ramte ved, at det er
hans eller hendes egne tanker, selvom de føles ufrivillige og i modstrid med
personens følelser og holdninger. Ofte føles tankerne meget
pinagtige, og holdes derfor hemmelige, selvom de er til stor gene og medfører
angst eller væmmelse. Nogle patienter med OCD går derfor med sygdommen i flere
år, før de fortæller om dem til nogen og kan komme i behandling.
Tvangssymptomerne kan overskygge tilværelsen i en sådan grad, at det bliver umuligt at leve et normalt liv. For eksempel kan man have tvangssymptomer, der gør det vanskeligt at komme ud af døren, fordi man igen og igen er nødt til at tjekke, at man har slukket for vandet, låst døren eller andet. Mennesker med OCD kan ofte blive socialt isolerede, fordi deres tvangssymptomer gør det vanskeligt for dem at være sammen med andre mennesker.
Symptomer
Tvangstankerne og tvangshandlingerne vil som oftest være forbundet med et af følgende temaer:
1. Tanker om orden og symmetri, samt handlinger der drejer sig om at skabe orden, tælle eller gentage noget et vist antal gange.
2. Forbudte tanker med aggressivt, seksuelt eller religiøst indhold.
3. Tanker og handlinger omkring renlighed og frygt for smitte.
4. Tanker og handlinger omkring indsamling af ting.
Mennesker, der lider af OCD, har ofte også andre psykiske lidelser. Blandt OCD-patienter er der derfor en markant højere forekomst af depression, bipolar lidelse og andre angstlidelser, end hos den generelle befolkning.
Årsager
Der er endnu meget man ikke ved om årsagerne til, at nogle mennesker får OCD. Forskning på området antyder, at både genetiske, miljømæssige og sociale faktorer kan bidrage til udvikling af lidelsen. Det tyder eksempelvis på, at der kan være en sammenhæng mellem traumatiske eller belastende begivenheder og udviklingen af OCD.
Behandling
Den primære behandling for OCD er psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. I den kognitive adfærdsterapi arbejder behandleren med nogle metoder, der skal udfordre patientens katastrofetænkning og tvangsadfærd. Forsigtigt og i patientens eget tempo arbejdes der med at udsætte sig selv for situationer og ting, der udløser tvangssymptomerne, samtidig med at man undlader at udføre tvangshandlinger. Patienten vil derved opleve at angsten mindskes og konkret erfare katastrofetankerne som overdrevne.
I tilfælde, hvor den kognitive adfærdsterapi ikke viser sig tilstrækkelig, kan den psykologiske behandling kombineres med medicinsk behandling med SSRI-præparater. I særligt svære tilfælde vil man tilmed behandle voksne patienter med antipsykotisk medicin. Det er sjældent, at medicinen helt kan fjerne OCD, men nogle patienter oplever, at den kan mildne symptomerne.
Kilde: Psykiatrifonden