• Angst og beskæftigelse

    Sundheds- og Ældreministeriet har undersøgt uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for personer som har haft kontakt til psykiatrien i 2016.

    Undersøgelsen viser, at knap 60 % med en angstlidelse har fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var lidt højere, det vil sige lidt over 70 %. Derved klarer personer med angstlidelser sig relativt godt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor lidt over halvdelen havde en længere uddannelse end grundskolen. 

    Selvom personer med angstlidelser ikke adskiller sig markant fra befolkningen, når det gælder uddannelsesniveau er kun lidt over en ud af tre i beskæftigelse[1], hvilket er cirka det samme for personer med psykiske lidelser generelt.

    Undersøgelsen viser desuden, at knap 70 % med  OCD havde fuldført en højere uddannelse end grundskolen, hvor det for befolkningen generelt var lidt højere, det vil sige lidt over 70 %. Derved klarer personer med OCD sig godt i forhold til andre personer med psykiske lidelser, hvor lidt over halvdelen havde en længere uddannelse end grundskolen. 

    Selvom personer med OCD stort set ikke adskiller sig fra befolkningen angående uddannelsesniveau, er kun cirka 40 % i beskæftigelse, hvor det gælder for 78 % af befolkningen generelt.


    Læs Sundheds- og Ældreministeriet analyse ”Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien”  her



    IBBIS-MODELLEN

    IBBIS-modellen er en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere. Modellen er inspireret af IPS metoden og omfatter to lodtrækningsforsøg som er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

    Det første forsøg omfattede sygedagpengemodtagere med stress, angst depression, tilpasningsreaktion og udbrændthed og er gennemført i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri samt Københavns, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. Resultater fra forskningsprojekterne er endnu ikke publiceret.

    Det andet forsøg omfatter personer med stress, angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle lidelser og foregår i Københavns og Århus Kommune i samarbejde med regionens psykiatri.

    Konkret fungerer IBBIS-modellen ved, at sundhedsfagligt personale (regionalt ansatte care managers) og kommunalt ansatte beskæftigelseskonsulenter sidder sammen i kommunale lokaler, og på den måde sikrer IBBIS-teamet, at den enkelte sygemeldte borger får en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats.

    IBBIS-teamet er tilknyttet en fast stab af sundhedsfaglige specialister fra regionen; en udredningsansvarlig psykiater, en behandlingsansvarlig psykolog samt sociallæge. Den daglige ledelse varetages af en beskæftigelsesfaglig koordinator i jobcentret.

    Formålet er at støtte borgeren i at komme tilbage til arbejdet eller opnå kontakt med det ordinære arbejdsmarked. Da indsatsen er styret af den enkelte borgers behov, gives indsatsen så længe det er nødvendigt, men samtidig gives der ikke en indsats i længere tid eller større omfang end nødvendigt (stepped-care princippet).



    [1] Opgørelsen af beskæftigelse indebærer også ledige, dvs. personer som er som står uden for arbejdsmarkedet, men som umiddelbart er parate til at tage et arbejde.