• Arbejdsevnebegrebet og fokus på udvikling

    I 2003 begyndte man at vurdere personers arbejdsevne i forbindelser med sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Med førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 er der kommet med fokus på udviklingen af arbejdsevnen ude på arbejdsmarkedet.

    I forbindelse med en reform af førtidspensionsreglerne ændrede man fra 1. januar 2003 reglerne for, hvordan sagsbehandlere skulle beskrive, udvikle og vurdere arbejdsevnen for borgere i forbindelse med sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Fra at anvende begrebet erhvervsevnetab rettede man nu fokus på udvikling af ressourcer og arbejdsevne[1].

    2003: Mere ensartet praksis
    Formålet med reformen var at sikre en mere ensartet og gennemskuelig tilkendelsespraksis samt en bedre sammenhæng mellem de forskellige ordninger: revalidering, fleksjob og førtidspension. Dette opnåede man ved indførslen af den såkaldte Ressourceprofil som dokumentationsværktøj. Ressourceprofilen gav en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner, borgeren kunne varetage på arbejdsmarkedet. Samtidig var der en stærk kobling til de relativt nye regler om borgerinddragelse og helhedsorientering i retssikkerhedsloven, der trådte i kraft den 1-7-1998[2].

    2013: Mere fokus på udvikling af arbejdsevnen
    Med indførslen af førtidspension- og fleksjobreformen i 2013 forsøgte man at gøre op med en for omfattende dokumentationspraksis af nedsat arbejdsevne gennem både ressourceprofilen og arbejdsprøvninger. Udgangspunktet i reformen var klart:

    ”En persons arbejdsevne er ikke noget statisk, der er givet én gang for alle, og som kan ”afprøves”. Arbejdsevne er noget, der kan og skal udvikles i en konkret sammenhæng.” (Lovforslag L53/2012 som fremsat, pkt. 1.2.2.)

    Dette gjorde man blandt andet ved indførslen af rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteams, ressourceforløb og en mere tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats med henblik på at sikre den bedste mulige indsats til udvikling af arbejdsevnen. Dette fokus på at udvikle arbejdsevnen gennem en tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats er blevet styrket yderligere ved senere reformer i 2014 af sygedagpenge (lov 720/2014) og kontanthjælpssystemet (lov 895/2013).


    [1] Se almindelige bemærkninger til førtidspensionsreformen, LF 137/2000-1, pkt. 4.1

    [2] Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lov nr. 453/10-6-1997


    • Nedsat arbejdsevne

      Forskellige grader af begrænsninger i arbejdsevnen kan gøre en person berettiget til hhv. revalidering, fleksjob og førtidspension. Det vil skulle dokumenteres og bero på en konkret, individuel vurdering.

      Personer med dokumenteret begrænsninger i arbejdsevnen kan opnå adgang til en række forskellige indsatser med tilhørende forsørgelsesydelser (se mere på denne portal under Kompensation og beskæftigelsesindsats). 

      En revalidering kan ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), kap. 21, § 142 tildeles personer med ”begrænsninger i arbejdsevnen”.

      For at opnå fleksjob skal man ifølge LAB, kap. 20, § 116 have ”varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen”. Loven indeholder ikke en præcis angivelse af, hvor ”væsentlig” begrænsningen skal være, for at personen er i målgruppen. Det beror på en konkret, individuel vurdering. Har personen omfattende begrænsninger i arbejdsevne, kan personen visiteres til fleksjob: ”…, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.”.

      En førtidspension kan først bevilges, når det er dokumenteret, at der er tale om varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at begrænsningen udelukker hel eller delvis selvforsørgelsee ved indtægtsgivende arbejde, herunder fleksjob, jævnfør lov om social pension §§ 16 og 19. Som ved fleksjob findes der ikke i lovgivningen en præcis fastsættelse af, hvor lille restarbejdsevnen skal være for at være berettiget til førtidspension. 

      Om der kan bevilges fleksjob eller førtidspension afhænger både af om borgeren kan udvikle sin arbejdsevne og om, hvor begrænset arbejdsevnen er vurderet til at være. Hvis borgeren har en meget begrænset arbejdsevne, som ikke kan udvikles, vil der være tale om førtidspension.

      Dokumentation for begrænsningen i arbejdsevnen skal som hovedregel ske via et ressourceforløb. Er det helt åbenbart, at der ikke er et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen, skal ressourceforløb ikke iværksættes. Det beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret, individuel vurdering.

      Ifølge tal fra Ankestyrelsen bliver fire ud af ti førtidspensioner bevilget på grund af en psykisk lidelse, som har medført en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen hos den pågældende person.

      Eksempler fra Ankestyrelsen

      I principafgørelse 25-14 slog Ankestyrelsen fast, at to personer med en arbejdsevne på henholdsvis to timer per uge og 40 minutter per uge begge var i målgruppen for fleksjob. I begge sager var der mulighed for at udvikle personens arbejdsevne inden for en rimelig periode. Var det ikke tilfældet, skulle kommunen i stedet vurdere, om der skulle påbegyndes en sag om førtidspension.

      I principafgørelse 58-18 forholdt Ankestyrelsen sig til, hvilke kriterier der skal lægges vægt på, når det skal vurderes, om der er et sådant udviklingsperspektiv for personens arbejdsevne, at et ressourceforløb er relevant at iværksætte. Ankestyrelsen tog samtidig stilling til fire sager, hvor der intet udviklingsperspektiv var for personens arbejdsevne, og hvor der derfor var ret til førtidspension. I en af sagerne (nr. 3) led personen af kronisk alkoholisme, depression, følger efter en blodprop i hjernen samt dårlig korttidshukommelse og KOL.