CTI-metoden
Critical Time Intervention (CTI) er en tidsafgrænset og intensiv indsats, der bliver gennemført af en socialfaglig medarbejder, der er uddannet i metoden. Indsatsen er målrettet støtte af en borger i en kritisk overgangsperiode i deres liv – for eksempel fra hjemløshed til bolig og fra ledighed til job.
Intensiteten er stor i begyndelsen af CTI-forløbet og aftager i takt med, at opgaver og ansvar bliver overdraget til borger og netværk. I første fase etablerer man kontakt, hvor man skaber en tillidsfuld relation med borgeren. Selve CTI-Indsatsen er opdelt i tre lige lange faser - typisk af tre måneds varighed hver: 1) planlægning og igangsættelse, 2) afprøvning og tilpasning og 3) ansvarsoverdragelse og forankring.
CTI-metoden er baseret på en recovery-orienteret og empowerment-fokuseret tilgang, og har til hensigt at identificere og styrke borgerens ressourcer og muligheder for at mestre sit liv. Derfor skal borgeren selv definere målene for CTI-forløbet og planlægge de aktiviteter, der skal iværksættes og tage medansvar for at forløbet bliver gennemført.
Socialstyrelsen har gennem de seneste år afprøvet den evidensbaserede metode overfor socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger i overgangssituationer, som for eksempel overgang fra hjemløshed til egen bolig. Socialstyrelsen har sammen med STAR for nyligt igangsat et forsøg med beskæftigelse som mål.
Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job løber fra 2017-2020 i Brøndby, Halsnæs, Jammerbugt, Mariagerfjord og Tønde. Projektet indebærer en koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med over et års ledighed. Projektet er forankret på tværs af jobcentret og socialafdelingen, så der kan ske en fælles afdækning af borgerens ressourcer, ønsker og støttebehov, man kan udarbejde en fælles handleplan og der kan ske en koordineret opfølgning og måling af progressionen.
Et centralt element i projektet er, at der bliver iværksat en tidlig virksomhedsrettet indsats eller ansættelse i ordinære timer ud fra princippet om ”work-first” - ligesom CTI-metoden på hjemløseområdet tager afsæt i ”housing-first”. I den forbindelse bliver der stillet krav om, at borgeren skal have tilknyttet en virksomhedskonsulent, som kan hjælpe borgeren med at få skabt et jobmatch og lavet en aftale med en arbejdsgiver samt følge op på virksomhedsforløbet.
I projektet har man valgt at have et klart formål om ordinær
beskæftigelse. Man kunne
dog også bruge CTI-metoden på andre måder, så forløbet bliver målrettet borgere, som ikke kan komme
direkte i ordinær beskæftigelse. Man kunne på den måde opstille alternative mål for den kritiske overgangssituation med formålet om at løse et centralt problem for borgeren, som er en barriere for beskæftigelse.
Man kunne eksempelvis lade borgeren selv bestemme, hvad den kritiske overgangssituation skal rettes mod og strukturere indsatsen ud fra CTI-metoden. For at sikre det beskæftigelsesrettede fokus, kunne man stille krav om, at overgangen og aktiviteterne skal bidrage til større arbejdsmarkedsparathed. Eksempler på borgerbestemte overgange for personer med psykiske lidelser kunne være: afvænning af misbrug og påbegyndelse af psykologisk eller medicinsk behandling eller social eksponering ved deltagelse i frivilligt arbejde.