• Fleksjob

    Fleksjobordningen bliver i meget høj grad brugt til borgere med psykiske lidelser. Ifølge en undersøgelse fra VIVE angiver knap en tredjedel af de fleksjobvisiterede psykiske problemer som årsag til visiteringen. 

    Det fremgår desuden af Jobdindsats.dk, at antallet af personer i fleksjob er steget fra 54.000 i starten af 2013 til 84.000 personer i tredje kvartal af 2019. I samme periode er antallet af personer på ledighedsydelse næsten uændret. Beskæftigelsen er derfor markant forbedret.

    Fleksjob kan bevilges ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Betingelsen for at være i målgruppen for fleksjob er, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Som udgangspunkt skal alle tilbud og foranstaltninger, for at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, være forsøgt, før man kan tildele et fleksjob. Den nedsatte arbejdsevne skal være dokumenteret via rehabiliteringsplanens forberedende del. Sagen skal behandles af rehabiliteringsteamet. Afgørelsen om, om man kan tildele fleksjob bliver bagefter besluttet af jobcentret, på baggrund af teamets indstilling.

    En person med dokumenterede væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen kan både bevilges et fastholdelsesfleksjob på sin hidtidige arbejdsplads eller bevilges retten til at søge fleksjob. Ledige fleksjobberettigede bliver kaldt ledighedsydelsesmodtagere.

    Tanken i fleksjobordningen, som den ser ud efter førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013, er, at personens arbejdsevne kan udvikle sig og at man derfor kan starte i et fleksjob på meget få timer om ugen, men med tiden kan få flere arbejdstimer.