Så mange har ptsd
Helt op mod 2 % af befolkningen skønnes at have PTSD.
En ny, stor undersøgelse, baseret på en lang række danske
sundhedsregistre viser, at 0,4 % af den danske befolkning har PTSD (se vidensnotat).
Andre undersøgelser tyder dog på, at helt op mod 2 % har PTSD. Der er flere kvinder end mænd, og flere unge end ældre mennesker, der får PTSD (Psykiatrifonden).
PTSD
PTSD er en stressreaktion som kan opstå efter voldsomme oplevelser som for eksempel krig eller vold, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Når man har PTSD har man gentagende oplevelser af flashbacks eller stærkt ubehag ved at blive udsat for omstændigheder, der minder om traumet.
Hvad er PTSD?
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en forsinket stressreaktion på svær psykisk belastning. PTSD kendes af mange, som de eftermen, der kan opstå hos soldater, der vender hjem fra krig med psykiske ar på sjælen. PTSD opstår dog også efter andre typer traumatiserende begivenheder, såsom voldtægt, seksuelt misbrug, partnervold, alvorlige ulykker, naturkatastrofer eller hvis man er vidne til voldsomme begivenheder.
Gode råd til mødet med flygtninge og andre med PTSD
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i Region Syddanmark giver gode råd om PTSD, og hvordan man som professionel bedst møder flygtninge eller indvandrere med PTSD. ATT anbefaler følgende for borgermødet:
1. Undgå tidlige eller lange møder, fordi personer med PTSD ofte sover dårligt.
2. Undgå små møderum, hvor den PTSD-ramte skal sidde med ryggen mod døren, da det kan virke utrygt for personen.
3. Gør aftaler skiftlige og foreslå at bruge besidder, eftersom den PTSD-ramte kan have problemer med koncentration og/eller hukommelse.
4. Lav faste aftaler og undgå sagsbehandlerskift, for at understøtte kontinuitet og dermed tryghed.
5. Afstem krav i forhold til personens behandling, eftersom det kan være meget krævende at deltage i PTSD-behandling.
6. Brug tolk, selvom den PTSD-ramte, har et nogenlunde dansk, for at sikre klar kommunikation.
7. Aftabuiser PTSD ved at tale åbent om det.
8. Inddrag pårørende, hvis det er muligt.