You have deactivated animated navigation on your account (reactivate)
  • Angst

    Så mange har angst

    Der er nogen usikkerhed om præcis hvor udbredt angsttilstande er, men alle undersøgelser tyder på at forekomsten er høj. En stor undersøgelse blandt flere europæiske lande konkluderer at cirka 12 % af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand, mens en norsk undersøgelse viser tal helt oppe på næsten 20 %. 


    De fleste angsttilstande ses i langt højere grad hos kvinder end mænd. Der er også mange, der har flere former for angst, eller har angst og depression samtidig

    Angst kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig både som psykiske og kropslige symptomer og kan også have betydning for ens adfærd


    Hvad er angst?

    Angst er en bred betegnelse for en række lidelser under hovedgruppen: Nervøse og stressrelaterede lidelser. 

    Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt og for eksempel flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.


    Nervøse tilstande dækker over de mest almindelige angstlidelser som socialfobi, agorafobi, enkeltfobi, panikangst, generaliseret angst og OCD. Angsten er typisk vedvarende. Det føles måske som om den altid har været der, og typisk har den ikke én bestemt årsag.


    Hvilke symptomer er der på angst?

    Angst har både psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan for eksempel være som en konstant uro og bekymring, eller som pludselige panikanfald. De kropslige symptomer på angst kan for eksempel være hjertebanken, sved, at det trykker for brystet, rystelser i kroppen og søvnproblemer. De fysiske symptomer bliver formidlet over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem, hvilket betyder, at de er uden for viljens kontrol.

    Angsttilstande er ofte forbundet med en betydelig grad af subjektiv lidelse, nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne.


    Chefpsykolog fra Psykiatriforeningen fortæller om angst

    I en film fortæller chefpsykolog fra Psykiatrifonden om, at angst som udgangspunkt er en naturlig forsvarsmekanisme, men den kan komme til at få sit eget liv. De er flere overordnende typer af angst:


    1.       Generaliseret angst er til stede hele tiden og er derfor ofte ret alvorligt

    2.       Panikangst opstår pludseligt som massive angstanfald

    3.       Enkeltfobi er når man frygter en enkelt ting såsom højder eller tandlæger

    4.       Socialfobi opstår i samværet med andre mennesker



    At møde en borger med angst

    Man møder bedst en borger med angst ved at lade dem gå forrest og styre tempoet – eventuelt sammen med en behandler, hvis det handler om at arbejde med angsten. Se video om, hvordan du møder en borger med angst her.



    Kilde: Psykiatrifonden

  • Generaliseret angst

  • Panikangst

  • Fobier

  • OCD

  • Angst og beskæftigelse

  • Personlige beretninger

  • Hvor kan jeg søge yderligere information?