• Borgerkontakt og den svære samtale

    Samtaler og kontakten med borgerne er en af de primære aktiviteter i jobcentrene. Derfor er det også netop i samtalerne, at der ligger et stort potentiale for at hjælpe borgeren tættere på beskæftigelse.  Der findes dog ikke én tilgang, der altid er den rigtige i mødet med en borger. Derimod er der mange tilgange til, hvordan man møder borgeren og griber samtalen an.


    Nedenforkan du læse om nogle af de tilgange og indsatser, der har vist sig brugbare og virksomme i mødet med borgere med psykiske lidelser. Noget er ment som inspiration til refleksion over egen praksis. Andet handler om mere konkrete forslag til redskaber, du kan bruge i borgerkontakten.


    •   

      hvad synes borgerne - medIndflydelse  og gensidig tilid er vigtigt

      Indflydelse på sin egen sag og gensidig tillid har stor betydning for udsatte borgere i kontakten med kommunerne.
      Dette ses blandt andet i Empowermentprojektet, der havde til formål at afprøve en bred vifte af forskellige tilgange og metoder til at opnå medindflydelse på beskæftigelsesindsatsen for borgere på langvarig kontanthjælp (over 2 år) og i ressourceforløb (hver anden borger som deltog i forsøget havde psykiske udfordringer). 

      Projektet blev gennemført i 30 kommuner, og en gennemgang af 30 succesfulde borgerforløb samt en spørgeskemaundersøgelse peger samlet på, at det kan have positive effekter for beskæftigelsen at give borgeren større indflydelse på sit eget forløb. Dette er både fordi borgerne ofte selv bedst ved hvad de kan og ikke kan, samt at de får aktiveret deres egne ressourcer, når de får ansvar for og indflydelse på eget forløb.

      Betydningen af medindflydelse og gensidig tillid bliver bekræftet i en spørgeskemaundersøgelse lavet på vegne af Det Centrale Handicapråd i 2015 . Her gav de adspurgte borgere med handicap blandt andet udtryk for,  at gensidig tillid er et af de vigtigste aspekter ved kontakten til kommunen. De adspurgte vurderede desuden deres indflydelse på egen sag som langt mindre, end hvad sagsbehandlerne vurderede. Sidstnævnte peger på behovet for bedre forventingssafstemning på dette punkt.

      Lær mere om Empowermentprojektet her

      Læs det Centrale Handicapråds spørgeskemaundersøgelse her

      Hvad synes borgerne - Den personlige kontakt er positiv

      Mange sygemeldte oplever kontakten med jobcentrene som vanskelig, men oplever sagsbehandleren som en støtte.
      En undersøgelse fra 2019, lavet af Pyskiatrifonden, viser, at to ud af tre sygemeldte borgere med længerevarig kontakt til jobcentrene mener, at kontakten påvirker deres livskvalitet negativt. 

      Dét mange af de adpsurgte beskriver er, at de føler ydmygelse, manglende frihed og kontrol, usikkerhed, at de er bekymrede over deres økonomiske situation og at sagsforløbet ikke er gennemskueligt. Der er også mange, der oplever, at deres helbreds grænser bliver tilsidesat ved, at de bliver presset i arbejde, som de ikke magter, eller at lægeudtalelser ikke bliver taget alvorligt.

      Sagsbehandleren som støtteperson
      Det er dog vigtigt at pointere, at størstedelen af de sygemeldte mener, at sagsbehandleren er en god støtte. Det er derfor sandsynligvis de mere systemiske og lovgivningsmæssige krav om opfølgning, afprøvning, dokumentation og kontrol, der har en negativ påvirkning på det psykiske helbred - og ikke kontakten med sagsbehandleren.                                                                                                    


      Læs mere om Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse her


  • Fælles faglig refleksion

  • Borgerinddragelse

  • Forstå borgerens diagnose og begrænsninger

  • Tro på og tillid til, at borgeren kan komme i beskæftigelse

  • Progressionsmålinger

  • Konkrete og borgernære beskæftigelsesmål

  • Sagsbehandleren som koordinator

  • Samtaleværktøjer

  • Det bedste skøn